Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Effekten af kombinationen er ikke stor, men det er et interessant studie alligevel. Tanken om, at du har en HER2-dirrigeret kinasehæmmer sammen med en ADC er en nærliggende tanke. Og tidligere studier tyder på, at en HER2-hæmmer sammen med en ADC har god effekt,” siger Peter Michael Vestlev.

Tukysa i kombination med Kadcyla øger PFS mod HER2-positiv brystkræft

SABCS: Tukysa (tucatinib) kombineret med Kadcyla (trastuzumab emtansine, T-DM1) øger progressionsfri overlevelse (PFS) ved tidligere behandlet avanceret HER2-positiv brystkræft sammenlignet med T-DM1 alene. Spørgsmålet er, om effekten er bivirkningerne værd, siger onkolog Peter Michael Vestlev.

Resultaterne stammer fra HER2CLIMB-02-studiet præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres i San Antonio, SABCS 2023 (abstract #GS01-10).

”Effekten af kombinationen er ikke stor, men det er et interessant studie alligevel. Tanken om, at du har en HER2-dirrigeret kinasehæmmer sammen med en ADC er en nærliggende tanke. Og tidligere studier tyder på, at en HER2-hæmmer sammen med en ADC har god effekt,” siger Peter Michael Vestlev, speciallægekonsulent ved Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital. Han er tidligere ledende overlæge på afdelingen.

Han fortsætter:

”Hvis vi ender der, hvor T-DXd (Enhertu, red.) bliver førstevalget til denne patientgruppe, og nogen af dem progredierer, så vil vi stadig have T-DM1 som en anden behandlingsmulighed. Så kan man overveje, om man skal bringe tucatinib ind som supplement,” siger Peter Michael Vestlev.

Det er dog ikke en let beslutning at tage, mener han, for selvom kombinationen øger PFS med et par måneder, så følger der også tunge bivirkninger med ved at tilføje tucatinib til T-DM1.

”Bivirkningerne er betragtelige. Det skal dog ikke ændre på, at vi stadig skal spørge, om vi kan gøre noget for at forbedre prognosen for disse patienter. Det gælder særligt hos dem med hjernemetastaser, hvor det har været svært at finde en god behandling. Her har vi et studie, der viser, at kombinationen af T-DM1 og tucatinib giver bedre data og PFS, men lige i øjeblikket er det på bekostning af en markant forøgelse af bivirkninger. Men alligevel kan det være på rette spor,” siger Peter Michael Vestlev.

Signifikant PFS-gevinst

Studiet inkluderede 463 brystkræftpatienter, der tidligere var blevet behandlet med trastuzumab og et taxan-stof.

Patienterne blev tilfældigt tildelt til at modtage enten tucatinib plus T-DM1 (228 patienter) eller placebo plus T-DM1 (235 patienter). Knap halvdelen (44,1 procent) havde hjernemetastaser ved studiestart. 

Resultaterne viser, at:

  • Tucatinib-armen opnåede en signifikant øget median progressionsfri overlevelse (PFS) på 9,5 måneder sammenlignet med 7,4 måneder for placebo-gruppen, hvilket svarer til en 24,1 procent reduktion i risiko for sygdomsprogression eller død (hazard ratio = 0,759 [95% CI 0,607-0,950]; P=0,0163).
  • Blandt patienter med hjernemetastaser ved studiestart var median PFS 7,8 måneder i tucatinib-armen og 5,7 måneder i placebo-armen, hvilket indikerer en 36,1 procent mindre risiko for progression eller død.
  • Samlet set viste tucatinib-armen en numerisk højere objektiv responsrate på 42,0 procent sammenlignet med kontrolarmen på 36,1 procent.

De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs) inkluderede kvalme, diarré og træthed, med en højere forekomst i tucatinib-gruppen. De mest almindelige alvorlige TEAEs i tucatinib-armen var forhøjelse af alanin og aspartat aminotransferase, observeret hos 16,5 procent af patienterne i tucatinib-gruppen mod 2,6 procent i kontrolgruppen. 

Selvom flere patienter stoppede på grund af TEAEs i tucatinib-armen, var der ingen nye sikkerhedssignaler for kombinationsterapien. Yderligere opfølgning er nødvendig for at vurdere den fulde effekt på samlet overlevelse (OS), som på nuværende tidspunkt forbliver umoden. 

”Jeg vil se frem til, om man vil blive i stand til at lave et behandlingsprogram, så man får et bedre forhold mellem effekt og bivirkning end lige nu. Spørgsmålet er, om det er dosis, der skal justeres, eller om det er et andet stof, som skal til,” siger Peter Michael Vestlev.

SABCS

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.