Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Kvinder af gartneriarbejdende mødre har øget risiko for brystkræft

Kvinder, hvis mødre har arbejdet i gartneri, har øget risiko for brystkræft senere i livet sammenlignet med kvinder, hvis mødre ikke har arbejdet i gartneri.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Den nye undersøgelse, som er publiceret i Environmental Research, er baseret på 5.587 kvinder med brystkræft, der er født i Danmark i årene 1965-1994. For hvert tilfælde blev 20 kræftfri kvindelige kontroller udvalgt, matchet efter fødselsår. Kvindernes forældres erhvervshistorie blev kortlagt via ATP-registret. 

Studiet viser, at der ikke er en generelt øget risiko for kræft blandt børn af ansatte i landbruget, men risikoen for brystkræft blandt døtre af kvindelige gartneriarbejdere er øget med 33 procent. Fædrenes ansættelse i landbrug og gartneri har ikke væsentlig betydning for døtrenes risiko for at udvikle brystkræft, viser studiet. 

Forskerne kan ikke ud af den nye undersøgelse se, hvad der er årsagen til den øgede kræftrisiko, men de mener, at det kan hænge sammen med, at man i gartnerier arbejder indendørs i et mindre lukket rum og dermed i højere grad er eksponeret for pesticider.

”Tidligere forskning har vist sammenhæng mellem udsættelse for visse typer bekæmpelsesmidler og øget risiko for brystkræft. Det samme er vist for forsøgsdyr. Det er muligt, at det også er forklaringen her, men vi ved det ikke. Det kan være, at udsættelse for bekæmpelsesmidler i gartnerier er særlig risikabelt, fordi man her befinder sig i et mindre lukket rum og dermed bliver mere udsat, end hvis man f.eks. arbejder udendørs på marken,” siger arbejdsmiljøforsker Julie Elbæk Pedersen, der sammen med seniorforsker Johnni Hansen står bag den nye undersøgelse, i en pressemeddelelse. 

I kommende undersøgelser vil det være relevant at undersøge nærmere, hvad der er årsagen til den øgede kræftrisiko, og om disse påvirkninger stadig findes i landbruget og på gartnerier.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.