Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Førstelinje Tencentriq-triplet giver mulig klinisk fordel mod fremskreden galdevejskræft

ASCO GI: Tencentriq (atezolizumab)+bevacizumab+kemoterapi ser ud til at give nogle patienter med fremskreden galdevejskræft større respons end bare atezolizumab + kemoterapi. 

Det konkluderer forskere bag et randomiseret, kontrolleret fase II-studie, IMbrave151, der blev præsenteret på ASCO GI (abstract #491).

IMbrave151 bygger videre på den beskedne, men statistisk signifikante overlevelsesfordel, der tidligere er vist med tilføjelse af durvalumab til kemoterapi. IMbrave151 parrede i stedet gemcitabin-cisplatin-kemoterapi med PD-L1-hæmmeren atezolizumab plus eller minus bevacizumab.

Atezolizumab-bevacizumab-kombinationen er allerede en standardmulighed for ikke-operabelt hepatocellulært karcinom og førstelinjestandard for ikke-småcellet lungekræft. 

Designet som hypotesegenererende

IMbrave151 inkluderede 162 patienter med ubehandlet fremskreden galdevejskræft, randomiseret til gemcitabin, cisplatin, atezolizumab og enten bevacizumab eller placebo. Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS), mens samlet overlevelse (OS) og objektiv responsrate (ORR) var sekundære endepunkter. Forsøget var designet til at være hypotesegenererende, ikke til at finde statistisk signifikante resultater. 

Den primære analyse viste, at:

  • Patienter randomiseret til bevacizumab havde en median PFS på 8,3 måneder sammenlignet med 7,9 måneder for placebogruppen (HR 0,76, 95 % CI 0,51-1,14).
  • Seks-måneders PFS-rate viste en større fordel for bevacizumab (78,2 procent versus 63,1 procent).
  • ORR var 24-25 procent i begge behandlingsgrupper, og median OS var endnu ikke nået for begge arme.
  • Varigheden af ​​respons favoriserede bevacizumab-armen, da medianen endnu ikke var nået versus 5,8 måneder for placebo-armen. 

Hyppigheden af ​​bivirkninger var stort set ens mellem de to grupper. En forskel var dog hypertension, som forekom oftere i bevacizumab-armen (38,5 procent versus 18,5 procent).  

I abstractet skriver forskerne: 

”Data-aggregatet indikerer, at kombination af atezolizumab med bevacizumab og kemoterapi kan give kliniske fordele i en undergruppe af patienter med aBTC (fremskreden galdevejskræft, red.). Der er løbende opfølgning på OS.”

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?