Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Eksperimentel FGFR1-3-hæmmer viser potentiale ved CCA med FGFR2-fusioner

ASCO-GI: FGFR1-3-hæmmeren tinengotinib (TT-00420) demonstrerer lovende klinisk effekt som monoterapi til patienter med fremskreden galdevejskræft (CCA) med FGFR2-fusioner, der tidligere har modtaget behandling med FGFR-hæmmere.

Det viser resultater fra et fase II-studie, som blev præsenteret ved det amerikanske kræftselskab ASCO’s GI-møde i midten af januar (abstract #434).

Tinengotinib er en multikinase-hæmmer, der binder til FGFR-genet. Det eksperimentelle stof har i prækliniske modeller og i fase I-studier vist sig effektivt at hæmme FGFR2-fusion/rearrangement og erhvervede resistente mutationer, blandt andet hos patienter med CCA.  

Fase II-studiet har inkluderet 48 patienter med avanceret eller metastatisk CCA, som har modtaget ≥1 tidligere systemisk behandling med kemoterapi, og havde en ECOG-performancescore på 0-1. De havde en medianalder på 61,5 år (25-81) og 58,3 procent havde modtaget ≥3 tidligere linjer behandling forud for inklusion i studiet.

Patienterne blev inddelt i fire kohorter. Kohorte A1 var udgjort af patienter med FGFR2-fusion med primær resistens over for FGFR-hæmmere (n=13). Kohorte A2 bestod af patienter med FGFR2-fusion med erhvervet resistens over for FGFR-hæmmere (n=10). Kohorte B bestod af patienter med non-fusion FGFR-alterationer (n=12), mens kohorte C inkluderede patienter med FGFR wildtype sygdom (n=13). Samtlige patienter i studiet fik tinengotinib 10 mg QD, og det primære endepunkt var objektiv responsrate (ORR) per RECIST v.1.1.

Ved data-cutoff kunne 40 ud af 48 inkluderede patienter evalueres. Data viser, at 9,1 procent af patienterne i kohorte A1 opnåede partielt respons (PR) på behandlingen med tinengotinib med en tumorreduktion på 31,8 procent. I kohorte A2 opnåede 37,5 procent PR med en tumorreduktion på mellem 40,7 og 54,6 procent. I kohorte B opnåede 33,3 procent PR med en tumorreduktion på mellem 36,5 og 60,6 procent. Der blev ikke observeret PR hos nogen patienter i kohorte C.

Den samlede sygdomskontrolrate (DCR) var 94,7 procent blandt patienterne i kohorte A1+A2. DCR var 88,9 procent i kohorte B og 75 procent i kohorte C. Den mediane progressionsfri overlevelse (mPFS) 5,26 måneder (95% CI 2,86-9,10) i kohorte A1+A2, mens mPFS var 5,98 måneder i kohorte B (95% CI 1,87-NA) og 3,84 måneder (95% CI 1,84-4,80) i kohorte C.

45 ud af de 48 inkluderede patienter fik behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs). De mest almindelige grad 3 TRAEs var hypertension (25 procent), hånd-fod-syndrom (6,3 procent), diarré (6,3 procent) og mundbetændelse (6,3 procent). Tre patienter fik grad 4-bivirkninger i løbet af studieperioden. Der blev ikke observeret nogen grad 5-events.

Effekt og sikkerhed ved tinengotinib versus lægens valg af behandling evalueres aktuelt i et fase III-studie blandt patienter med fremskreden CCA med FGFR2-fusion, som tidligere har fået kemoterapi og behandling med FGFR-hæmmere.

 

ASCO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?