Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ingen OS-fordel med tripletbehandling af fremskreden galdevejskræft

ASCO-GI: Tillæg af Avastin (bevacizumab) til Tecentriq (atezolizumab) og kemoterapi (cisplatin plus gemcitabin, CisGem) giver ingen samlet overlevelses (OS)-fordel sammenlignet med atezolizumab og CisGem alene.

Det viser resultater af fase II-studiet IMbrave151 – et proof-of-concept-studie, som blev præsenteret på kongressen ASCO Gastrointestinal Cancers Symposium 2024 (abstract #435).

Data viser en beskeden PFS-fordel ved tillæg af bevacizumab til atezolizumab og CisGem. Median PFS var 8,35 måneder med bevacizumab og 7,9 måneder uden bevacizumab, og seksmåneders-PFS-raten var henholdsvis 78 procent og 63 procent. PFS hazard ratio (HR) var 0,67 i tripletbehandlingens favør (95% CI 0,46-0,95).

Der var derimod ingen samlet OS-gevinst ved tillæg af bevacizumab i intent-to-treat (ITT)-armen. Median OS var 14,9 måneder med bevacizumab og 14,6 måneder uden bevacizumab (HR 0,97; 95% CI 0,64-1,47). Der var heller ingen forskel på den objektive responsrate med eller uden bevacizumab (26,6 procent mod 26,5 procent).

Potentiale i undergrupper

Dog var høj VEGF-A-ekspression associeret med en forbedret PFS (HR 0,43; 95% CI 0,22-0,83) og OS (HR 0,66; 95% CI 0,31-1,4) til fordel for tripletbehandlingen. En høj hepatocyt-gensignatur var ligeledes associeret med en forbedret PFS (HR 0,47; 95% CI 0,24-0,92) og OS (HR 0,66; 95% CI 0,31- 1,4) til fordel for tripletbehandlingen. Patienter med mutationer i PI3k/AKT-signalvejene havde dårligere OS end patienter uden disse mutationer (HR 3,7; 95% CI 1,5-9,1) med tripletbehandling.

Forskerne konkluderer, at IMbrave151-studiet indikerer en moderat PFS-fordel ved at kombinere atezolizumab med bevacizumab og kemoterapi i ITT-armen, men at studiet er begrænset af få patienter og et ikke-komparativt design. De konkluderer også, at den eksplorative analyse af biomarkører tyder på, at høj VEGF-A-genekspression og en høj hepatocyt-gensignatur kan være prædiktive markører for fordel ved tillæg af bevacizumab, hvilket berettiger yderligere studier, lyder det i abstractet. 

I IMbrave blev 162 patienter med ubehandlet fremskreden galdevejskræft randomiseret 1:1 til enten atezolizumab (1200 mg Q3W) + bevacizumab (15 mg/kg Q3W) eller placebo + CisGem (Cis 25 mg/m2 og Gem 1000 mg/m2 på dag 1 og 8 q3w) i op til otte serier, efterfulgt af atezolizumab (1200 mg Q3W) + bevacizumab (15 mg/kg Q3W) eller placebo indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.

 

ASCO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?