Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Fase II-studie: Enhertu viser effekt mod galdevejskræft

Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) demonstrerer lovende effekt mod HER2-positiv galdevejskræft og viser også tegn på effekt ved HER2-lav. 

Det viser et nyt fase II-studie, publiceret i Journal of Clinical Oncology. 

I studiet indgik 32 patienter fra fem japanske hospitaler. Patienterne havde inoperabel eller tilbagevendende HER2-positiv eller HER2-lav galdevejskræft og var refraktære eller intolerante over for gemcitabin-holdig behandling. Patienterne fik 5,4 mg/kg Enhertu en gang hver tredje uge indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Det primære endepunkt var samlet responsrate (ORR) i HER2-positiv galdevejskræft.

Blandt den samlede population på 32 patienter indgik 22 med HER2-positiv sygdom i analysen. Denne gruppe opnåede en bekræftet ORR på 36,4 procent (90 procent CI, 19,6 til 56,1; P = 0,01), hvilket opfyldte det primære endepunkt. 

Derudover indgik der 8 patienter i analysen med HER2-lav sygdom, som opnåede en bekræftet ORR på 12,5 procent. 

De mest almindelige ≥grad 3 behandlingsrelaterede bivirkninger var anæmi (53,1 procent) og neutropeni (31,3 procent). 8 patienter (25 procent) havde interstitiel lungesygdom (ILD), inklusive 2 grad 5 hændelser. 

En begrænsning ved studiet er, at det omfatter et lille antal japanske patienter og blev udført i et enkelt land. Forskerne bag studiet påpeger i studiets diskussion, at selvom deres resultater kan have begrænset generaliserbarhed, har tidligere studier og forsøg med Enhertu vist effekt på tværs af lande og etnicitet.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?