For første gang: Immunterapi bremser metastatisk næsehulekræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 27. april 2022. Skrevet i Hovedhalskræft.

Tislelizumab sammen med kemoterapi forbedrer den progressionsfrie overlevelse (PFS) for personer med den sjældne form for hoved-halskræft nasopharyngeal cancer sammenlignet med placebo plus kemoterapi.

Det viser en opdateret analyse fra RATIONALE-309-studiet, som ifølge forskerne bag understøtter brugen af tislelizumab og kemoterapi som førstelinjebehandling af RM NPC.

Ved interimanalysen (efter en gennemsnitlig opfølgning på 10 måneder) opfyldte RATIONALE-309 sit primære endepunkt, da førstelinje-tislelizumab plus kemoterapi signifikant forbedrede PFS hos patienter med recidiverende/metastaserende nasopharyngeal cancer (RM NPC) sammenlignet med placebo plus kemoterapi. Tislelizumab plus kemoterapi havde desuden en acceptabel sikkerhedsprofil.

I den opdaterede analyse rapporteres PFS, PFS efter næste behandlingslinje (PFS2) og samlet overlevelse (OS) med en gennemsnitlig opfølgning på 15,5 måneder. I alt 263 kvalificerede patienter med RM NPC blev randomiseret 1:1 til enten at modtage tislelizumab 200 mg intravenøst (IV) eller placebo på dag et plus gemcitabin (1 g/m2 IV på dag et og dag otte) plus cisplatin (80 mg/m2 på dag et) hver tredje uge i fire-seks cyklusser, efterfulgt af tislelizumab eller placebo hver tredje uge indtil sygdomsprogression, uacceptabel toksicitet eller abstinenser. Efter sygdomsprogression kunne patienter i placebo-armen modtage tislelizumab monoterapi.

Ved data cut-off var PFS i overensstemmelse med den foreløbige dataanalyse og viste signifikant forbedring for tislelizumab plus kemoterapi versus placebo plus kemoterapi. Den gennemsnitlige PFS for de patienter, som fik tislelizumab plus kemoterapi, var 9,6 måneder, mens den var 7,4 måneder for dem, der fik placebo plus kemoterapi (HR: 0,50).

Den gennemsnitlige PFS2 og OS blev ikke nået for tislelizumab plus kemoterapi-armen og var henholdsvis 13,9 måneder og 23,0 måneder for placebo plus kemoterapi-armen. Sammenhængen af tumormikromiljøtræk ved genekspressionsanalyse med klinisk fordel vil blive præsenteret på et senere tidspunkt.

For første gang: Immunterapi bremser metastatisk næsehulekræft

Tislelizumab sammen med kemoterapi forbedrer den progressionsfrie overlevelse (PFS) for personer med den sjældne form for hoved-halskræft nasopharyngeal cancer sammenlignet med placebo plus kemoterapi.

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.