Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

For første gang: Immunterapi bremser metastatisk næsehulekræft

Tislelizumab sammen med kemoterapi forbedrer den progressionsfrie overlevelse (PFS) for personer med den sjældne form for hoved-halskræft nasopharyngeal cancer sammenlignet med placebo plus kemoterapi.

Det viser en opdateret analyse fra RATIONALE-309-studiet, som ifølge forskerne bag understøtter brugen af tislelizumab og kemoterapi som førstelinjebehandling af RM NPC.

Ved interimanalysen (efter en gennemsnitlig opfølgning på 10 måneder) opfyldte RATIONALE-309 sit primære endepunkt, da førstelinje-tislelizumab plus kemoterapi signifikant forbedrede PFS hos patienter med recidiverende/metastaserende nasopharyngeal cancer (RM NPC) sammenlignet med placebo plus kemoterapi. Tislelizumab plus kemoterapi havde desuden en acceptabel sikkerhedsprofil.

I den opdaterede analyse rapporteres PFS, PFS efter næste behandlingslinje (PFS2) og samlet overlevelse (OS) med en gennemsnitlig opfølgning på 15,5 måneder. I alt 263 kvalificerede patienter med RM NPC blev randomiseret 1:1 til enten at modtage tislelizumab 200 mg intravenøst ​​(IV) eller placebo på dag et plus gemcitabin (1 g/m2 IV på dag et og dag otte) plus cisplatin (80 mg/m2 på dag et) hver tredje uge i fire-seks cyklusser, efterfulgt af tislelizumab eller placebo hver tredje uge indtil sygdomsprogression, uacceptabel toksicitet eller abstinenser. Efter sygdomsprogression kunne patienter i placebo-armen modtage tislelizumab monoterapi.

Ved data cut-off var PFS i overensstemmelse med den foreløbige dataanalyse og viste signifikant forbedring for tislelizumab plus kemoterapi versus placebo plus kemoterapi. Den gennemsnitlige PFS for de patienter, som fik tislelizumab plus kemoterapi, var 9,6 måneder, mens den var 7,4 måneder for dem, der fik placebo plus kemoterapi (HR: 0,50).

Den gennemsnitlige PFS2 og OS blev ikke nået for tislelizumab plus kemoterapi-armen og var henholdsvis 13,9 måneder og 23,0 måneder for placebo plus kemoterapi-armen. Sammenhængen af ​​tumormikromiljøtræk ved genekspressionsanalyse med klinisk fordel vil blive præsenteret på et senere tidspunkt.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?