Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kunstig intelligens skal skabe bedre strålebehandling mod hoved- og halskræft

I et nyt nationalt projekt skal en forskergruppe fra Odense Universitetshospital indsamle data for op mod 15.000 danskere, der har fået strålebehandling mod hoved-halskræft de seneste cirka 15 år. Målet er at skabe bedre strålebehandling med færre bivirkninger.

Strålebehandling er en vigtig behandling af patienter med hoved-halskræft, som betyder, at langt de fleste patienter overlever. Men mange er generet af senfølger som mundtørhed og synkebesvær, som skyldes, at strålerne også har ramt det raske væv.

I projektet vil forskerne ved hjælp af kunstig intelligens indtegne det raske væv på patienternes scanninger. Ved at sammenholde billederne med stråleplanerne, der viser, hvordan strålerne har fordelt sig, og oplysninger om patienternes videre forløb – som senfølger og tilbagefald – kan de få et klarere billede af, hvilken effekt behandlingen har haft.

Ud fra informationerne i computeren vil forskergruppen bygge matematiske modeller, der kan forudsige chancen for helbredelse og risikoen for senfølger.

Selvom Danmark er førende inden for strålebehandling af hoved-halskræft, og de danske retningslinjer for behandlingen anvendes i hele verden, kan strålebehandlingen stadig forbedres, understreger lederen af det nye projekt, fysiker og lektor ved Odense Universitetshospital Christian Rønn Hansen.

”Vi bliver stadig bedre til at give strålebehandling meget præcist, hvor vi stadig slår kræftcellerne ihjel, men giver færre stråler til det raske væv. Derfor tror vi, at patienternes bivirkninger over tid er blevet mindre. Men vi mangler stadig at få en bedre forståelse af, hvordan strålerne påvirker patienterne, og hvordan vi kan undgå bivirkninger, eller være bedre forberedt på de bivirkninger, vi ikke kan undgå,” siger siger han i en pressemeddelelse.

Projektet indledes i 2024 og har netop fået bevilget cirka to mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?