Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny målrettet behandling viser lovende effekt mod HPV-positiv metastatisk hoved-halskræft

ASCO:  En ny arenavirus-baseret immunterapi kaldet HB-200 kombineret med Keytruda (pembrolizumab) viser lovende responsrater i første linje mod metastatisk HPV16- og PD-L1-positiv hoved- og halskræft.

Det viser resultater fra et etarmet fase II-studie præsenteret på ASCO 2024 (abstract #6005).

”I dag har vi en meget ’one size fits all’ tilgang i både den kurative og metastatiske setting, og vi mangler i høj grad en differentieret behandling af hoved-halskræft. Studiet er interessant, fordi det afprøver en helt ny behandling, som er målrettet de HPV-positive tumorer” fortæller Mogens Bernsdorf, som overværede præsentationen af studiet. Han er overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

I dag er pembrolizumab standard i første linje mod PD-L1-positiv metastatisk hoved-halskræft, og det giver en samlet responsrate (ORR) på cirka 20 procent. I studiet med HB200 plus pembrolizumab er der indtil videre opnået en ORR på 37,1 procent hos i alt 35 evaluerbare patienter. Det er især patienter med PD-L1 CPS ≥20, som har god effekt af behandlingen.

Forskel på undergrupper

Studiet inkluderede 46 patienter med HPV16-positiv PD-L1-positiv metastatisk hoved-halskræft, hvoraf 45 havde primær tumor i oropharynx. Patienterne fik HB-200 intravenøst hver tredje uge og derefter hver sjette uge sammen med pembrolizumab (200 mg hver tredje uge eller 400 mg hver sjette uge). Median opfølgningstid var 7,4 måneder.

Blandt patienter med PD-L1 CPS ≥20 var ORR 52,9 procent, og 17,6 procent opnåede komplet respons (CR). Sygdomskontrolraten var 82,4 procent. Blandt patienter med PD-L1 CPS 1-19 var ORR derimod kun 22,2 procent, mens CR-raten var 5,6 procent, og sygdomskontrolraten var 55,6 procent.

”Det er interessant og meget lovende, at vi kan øge responsraten. Det er især lovende for patienter med PD-L1 CPS ≥20. Om det så kan oversættes til en samlet overlevelsesgevinst, ved vi ikke endnu,” siger Mogens Bernsdrof.

Målrettet behandling

HB-200 består af to attenuerede arenavirusvektorer, HB-201 og HB-202, afledt fra henholdsvis lymphocytic choriomeningitis virus og Pichinde-virus. Vektorerne udtrykker proteinerne E6 og E7, som er til stede i HPV16-positive hoved-halskræftceller, og inducerer dermed et T-cellerespons mod de HPV16-positive kræftceller. I kombination med pembrolizumab får man dermed både en aktivering af immunforsvaret via PD-1-hæmmeren og et mere målrettet immunrespons mod de HPV16-positive tumorceller.

Ved data cutoff 29. marts 2024 var 46 patienter behandlet med HB200-pembrolizumab-kombinationen. Effektdatasættet inkluderede 38 patienter, hvoraf 35 var evalueret ved cutoff. Ved præsentationen blev der vist tidlige PFS- og OS-data fra PD-L1 CPS ≥20-gruppen (n = 19), som ifølge forskerne er lovende, men ikke modne. Efter en median opfølgningstid på 8,4 måneder var 9 ud af 19 patienter progredieret og 3 ud af 19 var døde.

Der opstod behandlingsrelaterede bivirkninger af grad ≥3 hos 15,2 procent af patienterne, og 4,3 procent afsluttede behandlingen grundet behandlingsrelaterede bivirkninger. Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald.

Resultaterne bekræfter tidligere rapporterede data og antyder, at patienter med høje PD-L1 niveauer kan have særlig fordel af HB-200 kombineret med pembrolizumab. Det skal nu testes i et randomiseret, kontrolleret fase II/III-studie, hvor patienter med PD-L1 CPS ≥20 og HPV16-positiv metastatisk hoved-halskræft randomiseres 1:1 til HB-200 og pembrolizumab eller placebo plus pembrolizumab. De primære endepunkter er ORR og OS.

ASCO

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.