Mindre intensiv behandling er næste store tema for hoved-halskræft

ASCO: Det næste store tema inden for hoved-halskræft bliver, om man kan mindske intensiteten af behandling hos de patienter, som er HPV-positive, og som har bedre prognose, uden at sætte deres chance for helbredelse over styr. 

Det spår professor på Rigshospitalet Lena Specht.

”Vi helbreder 80-90 procent af de HPV-positive patienter med oropharynx-cancer (kræft i den midterste del af svælget), så det går rigtig godt. Det er ofte patienter, som typisk ikke har røget eller drukket særlig meget alkohol, og som er i god almen tilstand, så de bedre kan tåle behandlingen. Det vil dog stadig være rigtig godt, hvis de kan klare sig med mindre behandling, så de ikke får så mange bivirkninger,” siger Lena Specht og tilføjer:

”Det skal dog ikke være på bekostning af chancen for helbredelse. Derfor er det vigtigt, at man i randomiserede undersøgelser tester, om det virkelig er lige så godt at behandle de HPV-positive mindre intensivt. Det er svært, fordi det kræver mange flere patienter at vise, at en behandling ikke er dårligere end en anden frem for at vise, at én behandling er bedre end en anden.”

Et fase 2-studie (Abstract 6004), som blev præsenteret i en Oral Session på ASCO søndag, satte netop fokus på, om man kan behandle patienter med HPV-positiv kræft i oropharynx med mindre intensiv behandling, end man gør nu.

I studiet konkluderede forskerne, at op imod 80 procent af patienterne kunne nøjes med operation med den skånsomme teknik transoral robotkirurgi, som også bruges i Danmark.

”Studiet beskæftiger sig med en ting, som vi ikke tænker så meget over i Danmark endnu, nemlig om man kan nøjes med at operere de tidlige HPV-positive patienter. Derudover var der et andet fase-2 studie, som havde set på, om man for de mere avancerede patienter kan give induktionskemoterapi, og hvis det virker, så efterfølgende operere dem,” siger Lena Specht og fortsætter:

”Det er meget interessante resultater, men det kræver, at man kan vise, at det rent faktisk er bedre end det, vi gør nu. Diskussionen på sessionen gik meget rigtigt på, at vi gerne skal helbrede lige så mange som med strålebehandling, men med færre bivirkninger. Udfordringen er så også, at de bivirkninger, man sammenligner med, er fra dengang, vi ikke havde så præcis strålebehandling, som vi har i dag,” siger Lena Specht og konkluderer:

”Der ligger en opgave i at undersøge, hvad der giver færrest bivirkninger, når man sammenligner med moderne stråling. Jeg synes, at tanken skal afprøves.”

Immunterapi har skuffet

På sidste års ASCO-møde lød det glade budskab, at immunterapi muligvis kunne give en væsentlig forbedring af behandlingen af hoved-halskræft uden at øge toksiciteten. Her blev der blandt andet præsenteret resultater fra fase 2-forsøg med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) til recidiv af hovedhals-kræft, der viste responsrater på omkring 40 procent hos patienter, som havde fået en til to tidligere behandlingslinjer.

Et år efter er stemningen mere afdæmpet. Indtil videre bruges immunterapi i form af PD1-hæmmerne Keytruda og Opdivo (nivolumab) ved recidiverende hovedhalskræft, og her er der ikke mere end 20 procents responsrate.

”Det har været en lille smule skuffende med check point-hæmmerne. De har klart en effekt, men den har ikke været så slående, som vi havde håbet på. Vi havde også håbet, at vi kunne gøre  tumorerne mere antigene ved at stråle mod enkelte metastaser og dermed gøre, at check point-hæmmerne ville virke bedre, men det har ikke rigtigt vist sig endnu. Jeg synes dog ikke, man skal give op, for jeg tror ikke, at vi endnu ved nok om, hvordan vi bedst muligt får den effekt,” siger Lena Specht og tilføjer:

”Vi skal nok tilbage til nogle dyreforsøg, inden vi begynder at kaste os ud i det til mennesker, så vi ved præcis, hvornår strålingen skal gives, og i hvilken dosis den skal gives. Stråling kan nemlig også påvirke PD-L1-udtrykket i tumoren, så det bliver sværere for check point-hæmmerne at virke. Det er måske et spørgsmål om at finde den dosis, der har en ønskede virkning, uden at man opregulerer PD-L1.”