Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye akademiske samarbejder om tarmkræft og hudkræft

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) har lanceret fire nye forskningssamarbejder, der går på tværs af hospitaler og universiteter. De nye Clinical Academic Groups (CAGs) skal skabe resultater inden for blandt andet tarmkræft og hudkræft og sikre, at ny forskning hurtigere kan bruges til gavn for patienter.

”Vi står over for en række sundhedsudfordringer, som er meget komplekse. Det skal forskningen være med til at løse. Til det har vi brug for store forskningssamarbejder på tværs af universiteter og hospitaler, hvor den basale, den translationelle, den kliniske og den sundhedsteknologiske forskning i fællesskab bidrager til at finde, udvikle og implementere løsninger. Det gør vi allerede i Danmark, men vi skal blive endnu bedre,” siger direktør for GCHSP Per Jørgensen.

Formålet med CAG er bedre forebyggelse, mere præcise diagnoser og en effektiv behandling af patienter. Samarbejdet foregår på tværs af GCHSP partnerskabsorganisationerne: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Færre skal dø af tarmkræft

I Danmark bliver cirka 5.000 mennesker hvert år diagnosticeret med tyk- og endetarmskræft. Mange behandles med operation, men hver fjerde patient udvikler komplikationer inden for en måned, og hver tredje oplever tilbagefald.

Professor Ismail Gögenur fra Sjællands Universitetshospital og professor Ali Salanti fra Københavns Universitet vil med deres CAG (https://gchsp.dk/cag/cag-personalised-oncological-surgery-pos/) reducere syge- og dødeligheden hos patienter med tyk- og endetarmskræft, der bliver opereret.

Tidligere forskning har vist, at en personligt tilpasset behandling, som sikrer patienten den rette behandling på det rette tidspunkt, har stor betydning for følgesygdomsforebyggelse og sygdomstilbagefald. CAG’en vil derfor skabe en avanceret platform for klinisk forskning i personlig medicin inden for kirurgi gennem et samarbejde mellem grundforskere med speciale i big data, eksperter i translationelle laboratorieteknikker og et tværfagligt team af eksperter, der repræsenterer alle faser i patientforløbet.

Skræddersyede behandlingsforløb til hudkræft

Hudkræft er den mest almindeligt forekommende form for kræft i verden, og den stigende forekomst af hudkræft er lige nu højere end for alle andre kræfttyper tilsammen. Hver dag bliver cirka 100 danskere diagnosticeret med hudkræft, og heraf vil 40 procent med tiden udvikle flere tumorer. På landsplan lider cirka 150.000 personer i dag af sygdommen, hvilket svarer til cirka tre procent af befolkningen.

Professor Merete Haedersdal fra Bispebjerg Hospital og professor Lars Kai fra Danmarks Tekniske Universitet vil med deres CAG (https://gchsp.dk/cag/skin-cancer-innovation-clinical-academic-group-scin-cag/) sammen reducere forekomsten af hudkræft og de samfundsøkonomiske omkostninger, der er i forbindelse med hudkræftpatienter.

Hudkræft-CAG’en vil samle de dermatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland med eksperter i kunstig intelligens og sundhedsdata på DTU med henblik på at forbedre kvalitet og ligebehandling inden for patientpleje. Gennem et stærkt tværfagligt samarbejde vil de fokusere på individuel risikovurdering, forebyggelse, præcisionsdiagnostik og personligt tilpasset behandling med henblik på at levere et betydeligt bidrag til forskning, uddannelse og samfund.

Læring og idéudveksling

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmuligheder mellem klinisk forskning og grundforskning. GCHSP er inspireret af en engelsk model fra King’s College i London, der har bragt grundforskningen på universitetet og den patientbaserede forskning på hospitalerne tættere sammen.

Universitetsforskere og kliniske forskere kan bruge GCHSP til at lære af hinanden og udvikle nye idéer. Det betyder både hurtigere videnskabelige resultater og bedre behandling af patienterne.

De første CAGs blev udnævnt i juni 2017 og den 28. juni 2018 blev der tilføjet fire nye CAGs. I august kom Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland med i samarbejdet og med lanceringen af fire nye CAGs den 4. juni 2019 er man nu oppe på i alt 12 CAGs.

Samarbejdet giver mulighed for at styrke forskning, innovation og klinisk udvikling i Greater Copenhagen. I fællesskab kan de fire partnerorganisationer understøtte større projekter og prioriteringer inden for sundhedsforskning og dermed fremme sundheden for patienter og borgere i Østdanmark.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?