Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye akademiske samarbejder om tarmkræft og hudkræft

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) har lanceret fire nye forskningssamarbejder, der går på tværs af hospitaler og universiteter. De nye Clinical Academic Groups (CAGs) skal skabe resultater inden for blandt andet tarmkræft og hudkræft og sikre, at ny forskning hurtigere kan bruges til gavn for patienter.

”Vi står over for en række sundhedsudfordringer, som er meget komplekse. Det skal forskningen være med til at løse. Til det har vi brug for store forskningssamarbejder på tværs af universiteter og hospitaler, hvor den basale, den translationelle, den kliniske og den sundhedsteknologiske forskning i fællesskab bidrager til at finde, udvikle og implementere løsninger. Det gør vi allerede i Danmark, men vi skal blive endnu bedre,” siger direktør for GCHSP Per Jørgensen.

Formålet med CAG er bedre forebyggelse, mere præcise diagnoser og en effektiv behandling af patienter. Samarbejdet foregår på tværs af GCHSP partnerskabsorganisationerne: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Færre skal dø af tarmkræft

I Danmark bliver cirka 5.000 mennesker hvert år diagnosticeret med tyk- og endetarmskræft. Mange behandles med operation, men hver fjerde patient udvikler komplikationer inden for en måned, og hver tredje oplever tilbagefald.

Professor Ismail Gögenur fra Sjællands Universitetshospital og professor Ali Salanti fra Københavns Universitet vil med deres CAG (https://gchsp.dk/cag/cag-personalised-oncological-surgery-pos/) reducere syge- og dødeligheden hos patienter med tyk- og endetarmskræft, der bliver opereret.

Tidligere forskning har vist, at en personligt tilpasset behandling, som sikrer patienten den rette behandling på det rette tidspunkt, har stor betydning for følgesygdomsforebyggelse og sygdomstilbagefald. CAG’en vil derfor skabe en avanceret platform for klinisk forskning i personlig medicin inden for kirurgi gennem et samarbejde mellem grundforskere med speciale i big data, eksperter i translationelle laboratorieteknikker og et tværfagligt team af eksperter, der repræsenterer alle faser i patientforløbet.

Skræddersyede behandlingsforløb til hudkræft

Hudkræft er den mest almindeligt forekommende form for kræft i verden, og den stigende forekomst af hudkræft er lige nu højere end for alle andre kræfttyper tilsammen. Hver dag bliver cirka 100 danskere diagnosticeret med hudkræft, og heraf vil 40 procent med tiden udvikle flere tumorer. På landsplan lider cirka 150.000 personer i dag af sygdommen, hvilket svarer til cirka tre procent af befolkningen.

Professor Merete Haedersdal fra Bispebjerg Hospital og professor Lars Kai fra Danmarks Tekniske Universitet vil med deres CAG (https://gchsp.dk/cag/skin-cancer-innovation-clinical-academic-group-scin-cag/) sammen reducere forekomsten af hudkræft og de samfundsøkonomiske omkostninger, der er i forbindelse med hudkræftpatienter.

Hudkræft-CAG’en vil samle de dermatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland med eksperter i kunstig intelligens og sundhedsdata på DTU med henblik på at forbedre kvalitet og ligebehandling inden for patientpleje. Gennem et stærkt tværfagligt samarbejde vil de fokusere på individuel risikovurdering, forebyggelse, præcisionsdiagnostik og personligt tilpasset behandling med henblik på at levere et betydeligt bidrag til forskning, uddannelse og samfund.

Læring og idéudveksling

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmuligheder mellem klinisk forskning og grundforskning. GCHSP er inspireret af en engelsk model fra King’s College i London, der har bragt grundforskningen på universitetet og den patientbaserede forskning på hospitalerne tættere sammen.

Universitetsforskere og kliniske forskere kan bruge GCHSP til at lære af hinanden og udvikle nye idéer. Det betyder både hurtigere videnskabelige resultater og bedre behandling af patienterne.

De første CAGs blev udnævnt i juni 2017 og den 28. juni 2018 blev der tilføjet fire nye CAGs. I august kom Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland med i samarbejdet og med lanceringen af fire nye CAGs den 4. juni 2019 er man nu oppe på i alt 12 CAGs.

Samarbejdet giver mulighed for at styrke forskning, innovation og klinisk udvikling i Greater Copenhagen. I fællesskab kan de fire partnerorganisationer understøtte større projekter og prioriteringer inden for sundhedsforskning og dermed fremme sundheden for patienter og borgere i Østdanmark.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.