Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Solforebyggelse kan skåne sundhedsvæsnet for kæmpebelastning

Mere end syv millioner europæere har hudkræft, der kunne have været forebygget ved bedre solbeskyttelse, viser stor europæisk undersøgelse.

Hudkræft er i stigning, og kan blive en stor byrde for sundhedsvæsnet i de europæiske lande, men problemet kan forebygges fuldstændig, hvis man får etableret bedre forebyggelse. Det tyder nye omfattende data fra et epidemiologisk studiet foretaget af EADV og præsenteret ved EADV Spring Symposium 2022, på. (Abstract 353 i abstractbogen)

Studiet er ledet af EADV’s præsident, som siger, at de nye data viser et behov for stærkere lovgivning om solarier og solbeskyttelse ved udendørs arbejde. 

"Forebyggelsen skal inkludere fremme af beskyttelse af børn og teenagere for at reducere deres risiko for hudkræft senere i livet, samt UV-beskyttelse ved udendørs arbejde og regulering af solarier som medico-apparatur og ikke et forbrugsprodukt," siger han i en pressemeddelelse. 

Betydelige forskelle

Data er indsamlet af et internationalt forskerhold i 27 europæiske lande via et digitalt spørgeskema, hvor i alt 44.689 personer blandt andet har svaret på, om de har haft mindst én hudlidelse inden for de seneste tolv måneder. 

Ud fra de samlede besvarelser har forskerne ekstrapoleret, at omkring syv millioner europæere har haft hudkræft inden for det seneste år, og desuden konstateret, at der er betydelig forskel på, hvordan hudkræft diagnosticeres og behandles i de 27 lande, der indgår i undersøgelsen. 

I undersøgelsen har 1,7 procent af de voksne deltagere svaret, at de har haft hudkræft inden for det seneste år. 0,6 procent rapporterer at have fået diagnosen melanom, mens flertallet af hudkræfttilfælde var keratiniserende karcinom herunder basalcellekarcinom og pladecellekarcinom. Sidstnævnte er desuden også de hudkræftformer, der med en forventet stigning på 40 procent frem til 2040 er i størst vækst.

Forskningsresultatet kalder på forebyggelsestiltag, vurderer professor ved La Timone Universitetshospital i Marseilles og medlem af EADV’s bestyrelse Marie-Aleth Richard, som er førsteforfatter på studiet.

“Studiet demonstrerer et behov for handling i forhold til at forebygge hudkræft, som har en god prognose, hvis den opdages tidligt, men som i befolkningen opfattes som alvorlig og livstruende. Undersøgelsen viser et behov for bedre forståelse, undervisning og opmærksomhed på hudkræft, og implementering af forebyggende tiltag som led i Europas Beating Cancer-plan,” siger hun i en pressemeddelelse fra EADV. 

Incidens kan reduceres markant

Næsten halvdelen af deltagerne, der rapporterer at have haft mindst et tilfælde af hudkræft oplyser i undersøgelsen, at de har følt sig moderat til svært angst og deprimeret på grund af tanker om risikoen for ar, metastaser og død. Tre ud af fem oplyste desuden, at sygdommen havde påvirket deres arbejdsliv i form af nedsat arbejdstid eller andet. 

Marie-Aleth Richard hæfter sig ved, at der i høj grad er tale om hudkræft, som kan forebygges, og at der derfor også er et potentiale for at lette byrden for sundhedsvæsnet.

“Hudkræft hører til de 40 procent af kræftformer, der kan forebygges og hvis incidens, vi kan reducere markant, hvis vi sikrer bedre og mere konsistent oplysning til befolkningen. Oplysning bør komplementere passende lovgivning og anden regulering for at reducere forekomsten og forebygge, at hudkræft bliver en betydelig udfordring for sundhedsvæsnerne,” siger hun. 

EADV’s præsident professor Alexander Stratigos efterlyser desuden bedre europæisk registrering af hudkræft for skabe bedre mulighed for at finde særlige risikogrupper og understøtte prioritering af folkesundheden i Europa. 

 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?