Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Immuncelle-trio afgør hvilke leverkræftpatienter der har gavn af immunterapi

En interaktion mellem bestemte immunceller i leverkræfttumorer er afgørende for, hvilke patienter der har gavn af immunterapi. Det viser en ny undersøgelse, som potentielt kan lede til nye tilgange til immunterapi.

Det er et amerikansk forskerhold, som har fundet ud af, at bestemte dræberceller kun reaktiveres, når de er tæt på to andre immuncelletyper. 

Det kan være afgørende for at reaktivere udmattede T-celler og sætte dem i stand til at angribe levertumorer ved behandling med checkpoint-hæmmere, forklarer seniorforfatter til studiet Alice Kamphorst, der er assisterende professor ved Onkologisk Videnskab ved Precision Immunology Institute, USA.

"Reaktivering af en type T-celler kaldet CD8 T-celler ved checkpoint-blokade er kendt for at være afgørende for udryddelse af tumorceller. Vores nye studie viser, at dræber-CD8 T-celler kun reaktiveres, når de er tæt på to andre immuncelletyper: dendritiske celler, som hjælper CD8 T-celler med at genkende kræftceller, og hjælper-CD4 T-celler, som hjælper med at aktivere CD8 T-cellerne,” siger hun i en pressemeddelelse.

I studiet analyserede forskerholdet tumorprøver taget fra 29 patienter før og efter behandling med PD1-hæmmere. Ved hjælp af enkeltcelleteknologi og beregningsplatforme identificerede holdet forskellige grupper af immunceller i tumorer, der afgjorde, hvilke patienter der reagerede positivt på immunterapi, og hvilke der ikke gjorde. 

Studiet, som er publiceret i Nature Medicine, er en opfølgning på en tidligere undersøgelse, der viser, at neoadjuverende immunterapi kan dræbe tumorer og sandsynligvis de resterende kræftceller. 

Kortlægning af molekyler

Forskerne bag studiet vil nu identificere de molekyler, der er afgørende for dannelsen af disse 'immuncellenicher' i tumorer for at finde nye terapeutiske mål til brug i kombination med PD1-hæmmerbehandling.

Tanken er, at behandlingskombinationerne skal testes via en bestemt platform, TARGET, på instituttet, som er designet til at udtrække den mest nyttige information fra den højdimensionelle immunprofileringskapacitet.

Målet er at kortlægge de molekylære ændringer, der sker i kræft- og immunceller, der gennemgår behandling, for at afsløre præcis hvordan immunterapi virker. Kun ved at forstå mekanismerne for, hvordan disse revolutionære immunterapier virker hos mennesker og de mange mekanismer bag behandlingsresistens, kan vi forbedre resultaterne for alle patienter, pointerer grundlæggerne af TARGET-platformen.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.