Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kemo før Covid-19-infektion øger kræftpatienters risiko for at dø

Hvis en person med kræft i brystkasseområdet, såsom lungekræft, er blevet behandlet med kemoterapi op til tre måneder forinden Covid-19-diagnose, har vedkommende over 60 procent højere risiko for at dø, viser data fra det internationale Covid-19-register TERAVOLT.

Patienter med torakal kræft (f.eks. lungekræft, lungehindekræft og carcinoide svulster) bliver allerede betragtet som værende i høj risiko for svære følger ved Covid-19-infektion blandt andet pga. af alder, komorbiditeter og allerede eksisterende lungeskade.

Men nu kan behandling med kemoterapi altså tælles med i posen af faktorer, der øger risikoen for at dø ved en Covid-19-infektion.

Af de undersøgte kræftbehandlinger, var det kun kemoterapi, der var associeret med øget risiko for at dø ved Covid-19-infektion, konkluderer forskerne bag analysen, der blev fremlagt under ASCO 2020 (abstrakt LBA111).

”Der er mange spørgsmål lige nu, og ikke mange svar. Disse fund giver os nogle indsigter i resultater for patienter med kræft, der får Covid-19,” siger ASCO’s direktør og læge Howard A. Burris III om studiet i en pressetekst på ASCO’s hjemmeside.

Kemo- øger risiko mere end immunterapi

Data stammer fra det nyoprettede, internationale register TERAVOLT – en sammenskrivning af Thoracic Cancers International Covid-19 Colaboration.  

Ved analysetidspunktet indgik 400 patienter.

Analysen viste ved 14 dage follow-up, at: 

  • Kun patienter, der blev behandlet med kemoterapi (alene eller i kombination med andre behandlinger) op til tre måneder før Covid-19-diagnosen, havde en signifikant øget risiko (64 procent) for at dø af virussen sammenlignet med patienter, der ikke fik kemoterapi.
  • Af de 144 patienter, der døde, så døde 79,4 procent (112) på grund af Covid-19 og 10,6 procent (15) på grund af kræft.
  • Behandling med immunterapi eller tyrosinkinase-hæmmere var ikke associeret til øget risiko for at dø af Covid-19.
  • Forskellige Covid-19-behandlinger var ikke associeret til øget eller formindsket risiko for død.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?