Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Langtidsdata fra KEYNOTE-604: Keytruda viser fortsat potentiale i ubehandlet ES-SCLC

WCLC: Patienter med udvidet små-cellet lungekræft opnår en signifikant bedre samlet overlevelse, hvis de bliver behandlet med Keytruda (pembrolizumab) plus dobbelt kemoterapi i første linje frem for dobbelt kemoterapi alene.

Det viser analyser af de opdaterede data fra fase III-studiet KEYNOTE-604, som blev præsenteret på en oral session tirsdag d. 9. august på den globale lungekræftkongres WCLC. I studiet blev patienterne randomiseret til enten pembrolizumab plus etoposid/platin (EP) eller placebo plus EP, og data viser, at andelen af patienter i live efter tre år var 15,5 procent i pembrolizumab-armen versus 5,9 procent i placebo-armen.

”Pembrolizumab og EP demonstrerer fortsat klinisk meningsfulde forbedringer i overlevelse og håndterbar sikkerhed sammenlignet med placebo plus EP i patienter med tidligere ubehandlet ES-SCLC; den treårige samlede overlevelsesrate var mere end to en halv gang højere blandt patienter, som modtog pembrolizumab og EP. Patienter, der gennemførte 35 doser pembrolizumab havde vedvarende responser. Disse data understøtter den fortsatte forskning i pembrolizumab-baserede kombinationer til patienter med småcellet lungekræft,” udtaler studiets førsteforfatter Dr. Charles Rudin fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York City i en pressetekst udsendt af WCLC.

KEYNOTE-604 har tidligere rapporteret data for progressionsfri overlevelse (PFS). Disse data viste, at pembrolizumab plus EP forlængede PFS signifikant sammenlignet med EP alene (HR 0,75; 95% CI 0,61-0,91; P=0,0023). Data for samlet overlevelse (OS) faldt også ud til fordel for pembrolizumab, men på daværende tidspunkt var grænseværdien for statistisk signifikans ikke nået (HR 0,80; 95% CI 0,64-0,98; P=0,0164).

Immunterapi forlænger PFS og OS

KEYNOTE-604 er et dobbeltblindet fase 3-studie, som har inkluderet 453 patienter med tidligere ubehandlet ES-SCLC. Patienterne blev randomiseret 1:1 til pembrolizumab 200 mg eller placebo (op til 35 doser) plus fire standarddoser EP. Den mediane tid fra randomisering til data cutoff var 43,3 (37,8-52,3) måneder. Mere end halvdelen af patienterne i pembrolizumab-armen fik efterfølgende anden behandling, mens det galt for to ud af tre patienter i placeboarmen. De fik bl.a. immunterapi.  

Studiets primære endepunkter var OS og PFS i ITT-populationen, mens de sekundære endepunkter bl.a. inkluderede objektiv responsrate (ORR), varighed af respons (DoR) og bivirkninger.   

Data viser, at tillæg af pembrolizumab til EP forbedrede PFS og OS.

78,9 procent af patienterne i pembrolizumab-armen fik grad 3-5 bivirkninger, mens det galt for 77,1 procent af patienterne i placebo-armen.

18 ud af de 228 patienter, som blev randomiseret til den eksperimentelle arm gennemførte 35 doser pembrolizumab. Heraf var 14 patienter i live, da den seneste analyse af data blev foretaget. ORR blandt disse patienter var 100 procent (95% CI, 81,5%-100%; 2 CR, 16 PR) og den mediane DoR var ikke nået (14,1-46,8+ måneder). Fra tidspunktet for endt behandling var den mediane OS ikke nået (95% CI 16,6 måneder til ikke nået). Den 2-årige OS-rate fra tidspunktet for endt behandling var 72 procent (39,5%-89,2%).

 

 

SCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?