Målrettede behandlinger reducerer sygdomsbyrden ved lungekræft

Lungekræft-patienter, der modtager nyere målrettede behandlinger, har en signifikant reduceret risiko for død og lavere risiko for at komme på førtidspension. Det gælder for alle undergrupper af patienter, viser ny, dansk real world evidence.

Det danske registerstudie sammenligner to kohorter af lungekræftpatienter, der blev diagnosticeret før og efter juni 2006, hvor de første targeterede behandlinger blev godkendt.

I tidlige og lokalt fremskredne stadier (I–III) havde lungekræftpatienter en 18 procent reduktion i risikoen for død, mens ALK-patienter, der blev behandlet med ny målrettet medicin efter 2016, havde en reduceret risiko på 63 procent.

Den lavere risiko for død skyldes sandsynligvis nyere operationsteknikker og strålebehandling, skriver forskerne bag undersøgelsen, da der ikke blev introduceret nye systemiske behandlinger til lungekræft (i stadie I-III) i perioden.

Den samlede undersøgelsespopulation bestod af 4.350 fordelt ligeligt mellem de to kohorter, og data blev indsamlet fra danske registre i tidsperioden fra 2004 til 2018. Sammenligningskohorten, der bestod af patienter diagnosticeret efter 2016, havde modtaget mindst én behandling af targeteret terapi bestående af tyrosinkinasehæmmere. 

Ægtefæller oplever også positiv effekt

Der blev også observeret en markant reduceret risiko for førtidspension i kohorten, som blev diagnosticeret og behandlet efter 2016, hvor særlig patienter med stadie IV sygdom havde en markant risikoreduktion. Der blev fundet sporadiske forskelle for andre parametre i subgruppe-analysen, men uden et konsistent mønster. 

Den samlede sygdomsbyrde blev ikke kun reduceret for patienterne, men også for samlevende, hvor ægtefællerne havde lavere sundhedsomkostninger i årene efter diagnosen ved behandling med targeteret terapi. 

For produktivitet, førtidspension og sygefravær blev der ikke fundet signifikante forskelle mellem ægtefælle-grupperne. Der blev heller ikke fundet signifikante forskelle i indkomst, arbejdsløshed eller sygefravær. 

En anden interessant udvikling i data var, ifølge forskerne, stigningen i antallet af kvindelige patienter i undersøgelsesperioden, som steg fra 45,5 procent i 2004 til 51 procent i 2018.

Fundene er udgivet i det nordiske tidsskrift Acta Oncologica.