EGFR-TKI plus anlotinib viser lovende effekt i 1L til EGFR+ NSCLC med CNS-metastaser
WCLC: Behandling med tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmeren (TKI) Ameile (aumolertinib) plus den multi-targeterede TKI anlotinib viser lovende effekt som førstelinje-mulighed til patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med hjernemetastaser.
Det viser data fra et enkeltarms fase II-studie, der blev præsenteret på den globale lungekræftkongres WCLC 2023, som blev afholdt i Singapore fra den 9. til den 12. september (abstract #OA03.03).
De initiale subgruppeanalyser fra studiet indikerer, at aumolertinib plus anlotinib har bedst effekt i patienter, der har multiple intrakranielle metastaser eller er EGFR 19Del-positive.
I studiet blev 40 patienter med behandlingsnaiv, EGFR-positiv NSCLC med intrakranielle metastaser inkluderet, inklusiv patienter med ≥3 hjernelæsioner og patienter med 1-2 hjernelæsioner, som ikke var egnede til lokalbehandling. Heraf var 39 patienter evaluerbare.
Alle patienter blev behandlet med aumolertinib (100mg, oralt QD) plus anlotinib (12mg for BSA≥1.6 m2, 10mg for BSA<1.6 m2, oralt QD, dag 1-14 i en 21-dages serie) indtil progression eller intolerabel toxicitet. Studiets primære endepunkt var intrakraniel progressionsfri overlevelse (iPFS). Sekundære endepunkter inkluderede intrakraniel samlet responsrate (iORR), intrakraniel sygdomskontrolrate (iDCR), PFS, samlet overlevelse (OS) og livskvalitet (QoL).
Efter en median opfølgningsperiode på 8,8 måneder (3,0-30,2) var iORR og iDCR henholdsvis 74,4 procent (95% CI 57,9-87,0) og 100 procent (95% CI 91,0-100). Den mediane dybde af tumor-remission for intrakranielle læsioner var 42,9 procent. iORR var 77,4 procent (95% CI 58,90-90,41) for patienter med multiple hjernemetastaser og 62,5 procent (95 CI 24,5-91,5) for patienter med oligometastaser.
For første gang nogensinde
Den samlede kohorte blev i dataanalysen stratificeret i forhold til patienternes gentype. iORR var 88,9 procent (95% CI 65,3-98,6) i 19Del-gruppen og 61,9 procent (95% CI 38,4-81,9) i 21L858R-gruppen.
Derudover fik 27 patienter desuden testet deres tumorer med Next Generation Sekventering (NGS). For patienter, der var ko-muterede (TP53, EGFR-amplifikation, MET-amplifikation, PIK3CA, CCND1-amplifikation) var iORR 74,1 procent (95% CI 53,7-88,9) og for TP53-komuterede patienter var iORR 77,8 procent (95% CI 52,4-93,6). På tidspunktet for data-cutoff var PFS endnu ikke nået.
Det er første gang, at et studie rapporterer data på en tredjegenerations EGFR-TKI plus anlotinib i NSCLC med hjernemetastaser. I abstractet konkluderer forskerne, at kombinationsbehandlingen er lovende, men at yderligere verifikation er påkrævet. Studiet inkluderer fortsat patienter, og flere analyser afventes.
Mellem 30 og 50 procent af alle NSCLC-patienter udvikler hjernemetastaser, og EGFR-positive patienter har en endnu højere risiko for intrakraniel sygdomsspredning. Tilstedeværelsen af hjernemetastaser er med til at forværre patienternes prognose, og førstelinjebehandling af disse patienter er fortsat en klinisk udfordring.