Analyser af udåndingsluft viser potentiale som screeningsmetode ved lungehindekræft

WCLC: Identifikation og analyse af volatile organiske forbindelse i udåndingsluften kan med stor præcision påvise sygdom og prædiktere behandlingseffekt hos patienter med malignt pleuralt mesoteliom (MPM), viser et belgisk studie.

Resultaterne fra studiet blev præsenteret ved den globale lungekræftkongres WCLC 2023, der blev afholdt i Singapore fra den 9. til 12. september (abstract #EP14.01-02).

Data viser, at analyser af de volatile organiske forbindelser (VOC’er) i 89 procent af tilfældene var i stand til at skelne mellem stabil sygdom (SD) eller progressiv sygdom (PD) i løbet af opfølgningsperioden (95% CI 67,9-98,1). Den prædiktive model opnåede det samme niveau af nøjagtighed ved baseline med hensyn til at forudsige patienternes effekt af behandlingen.

”Analyse af VOC’er i udåndingsluft repræsenterer en lovende mulighed for non-invasiv påvisning og prædiktion af behandlingseffekt hos MPM-patienter. Dog kræver det en yderligere validering af, hvor VOC-profilen i større studier. En finjustering af VOC-profilen i forhold til den enkelte behandling kunne også bidrage til at forudsige, hvilke patienter, der med størst sandsynlighed ville have mest gavn af en specifik behandling, hvilket i sidste ende kan føre til et samlet løft af MPM-behandlingen,” udtaler Kevin Lamote, adjunkt ved University of Antwerp i Belgien og studiets førsteforfatter i en pressemeddelelse fra WCLC.

Det belgiske studie har undersøgt, hvorvidt man med analyser af VOC’er i udåndingsluft fra MPM-patienter, var i stand til at adskille de patienter, som havde respons på behandling fra de patienter, som ikke responderede, samt om VOC-analyser kunne prædiktere effekt af en behandling tidligere i forløbet, end man kan i dag.  

Ingen signifikant forskel

Studiet fandt også, at der ingen signifikante forskelle var i behandlingsstrategierne mellem SD- og PD-patienter, hvilket indikerer, at de udvalgte VOC’ere er involveret i generelle sygdomsmekanismer eller er korreleret med tumor-mikromiljøet snarere end at være behandlingsspecifikke.

Studiet har inkluderet 13 patienter med MPM. Patienterne blev CT-skannet forud for behandling og herefter hver tredje måned. Patienternes behandlingsrespons blev klassificeret som stabil sygdom (SD) eller progressiv sygdom (PD) vurderet ud fra mRECIST-kriterierne.

Samtidig med skanningerne fik patienterne foretaget prøver af deres udåndingsluft. Prøverne blev analyseret ved brug af multi-kapillær kolonne-ionmobilitetsspektrometri (MCC-IMS) for at karakterisere VOC’erne, og herefter brugte forskerne lasso-regression for at identificere de VOC’er, der var forskellige fra patienter, som responderede på behandling og patienter, som ikke responderede.

Endelig anvendte man også en prædiktionsmodel, der blev trænet til at forudsige behandlingseffekt baseret på udåndingsprøver fra tidligere besøg.      

Patienter med MPM har begrænsede behandlingsmuligheder og en dårlig prognose. En del af den forskning, der aktuelt pågår for at bedre patienternes prognose handler om at identificere prædiktive sygdomsmarkører. De senere år har volatile organiske forbindelser (VOC) i udåndingsluft været i søgelyset som potentielle non-invasive sygdomsmarkører.