Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Analyser af udåndingsluft viser potentiale som screeningsmetode ved lungehindekræft

WCLC: Identifikation og analyse af volatile organiske forbindelse i udåndingsluften kan med stor præcision påvise sygdom og prædiktere behandlingseffekt hos patienter med malignt pleuralt mesoteliom (MPM), viser et belgisk studie.

Resultaterne fra studiet blev præsenteret ved den globale lungekræftkongres WCLC 2023, der blev afholdt i Singapore fra den 9. til 12. september (abstract #EP14.01-02).

Data viser, at analyser af de volatile organiske forbindelser (VOC’er) i 89 procent af tilfældene var i stand til at skelne mellem stabil sygdom (SD) eller progressiv sygdom (PD) i løbet af opfølgningsperioden (95% CI 67,9-98,1). Den prædiktive model opnåede det samme niveau af nøjagtighed ved baseline med hensyn til at forudsige patienternes effekt af behandlingen.

”Analyse af VOC’er i udåndingsluft repræsenterer en lovende mulighed for non-invasiv påvisning og prædiktion af behandlingseffekt hos MPM-patienter. Dog kræver det en yderligere validering af, hvor VOC-profilen i større studier. En finjustering af VOC-profilen i forhold til den enkelte behandling kunne også bidrage til at forudsige, hvilke patienter, der med størst sandsynlighed ville have mest gavn af en specifik behandling, hvilket i sidste ende kan føre til et samlet løft af MPM-behandlingen,” udtaler Kevin Lamote, adjunkt ved University of Antwerp i Belgien og studiets førsteforfatter i en pressemeddelelse fra WCLC.

Det belgiske studie har undersøgt, hvorvidt man med analyser af VOC’er i udåndingsluft fra MPM-patienter, var i stand til at adskille de patienter, som havde respons på behandling fra de patienter, som ikke responderede, samt om VOC-analyser kunne prædiktere effekt af en behandling tidligere i forløbet, end man kan i dag.  

Ingen signifikant forskel

Studiet fandt også, at der ingen signifikante forskelle var i behandlingsstrategierne mellem SD- og PD-patienter, hvilket indikerer, at de udvalgte VOC’ere er involveret i generelle sygdomsmekanismer eller er korreleret med tumor-mikromiljøet snarere end at være behandlingsspecifikke.

Studiet har inkluderet 13 patienter med MPM. Patienterne blev CT-skannet forud for behandling og herefter hver tredje måned. Patienternes behandlingsrespons blev klassificeret som stabil sygdom (SD) eller progressiv sygdom (PD) vurderet ud fra mRECIST-kriterierne.

Samtidig med skanningerne fik patienterne foretaget prøver af deres udåndingsluft. Prøverne blev analyseret ved brug af multi-kapillær kolonne-ionmobilitetsspektrometri (MCC-IMS) for at karakterisere VOC’erne, og herefter brugte forskerne lasso-regression for at identificere de VOC’er, der var forskellige fra patienter, som responderede på behandling og patienter, som ikke responderede.

Endelig anvendte man også en prædiktionsmodel, der blev trænet til at forudsige behandlingseffekt baseret på udåndingsprøver fra tidligere besøg.      

Patienter med MPM har begrænsede behandlingsmuligheder og en dårlig prognose. En del af den forskning, der aktuelt pågår for at bedre patienternes prognose handler om at identificere prædiktive sygdomsmarkører. De senere år har volatile organiske forbindelser (VOC) i udåndingsluft været i søgelyset som potentielle non-invasive sygdomsmarkører.   

WCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?