Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Antistof-lægemiddelkonjugater: Den næste tsunami inden for behandlingen af lungekræft?

WCLC: Antistof-lægemiddelkonjugater (ADC) demonstrerer høje responsrater i tungt forbehandlede patienter og kan meget vel komme til at spille en betydningsfuld rolle i fremtidens lungekræftbehandling, vurderer dansk overlæge.

De senere år har det været svært at sige HER2-følsom brystkræft uden i samme åndedrag af sige T-DXd. Stoffet har trukket et spor af imponerende effektdata efter sig, og nu lader det til, at ADC’ernes stjernestøv også begynder at drysse ned over lungekræftområdet.

I august sidste år tildelte de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA en accelereret godkendelse til T-DXd som andenlinjebehandling til patienter med inoperabel eller metastatisk NSCLC med HER2-følsom sygdom baseret på tidlige resultater fra fase II-studiet DESTINY-Lung02.

Og nu har studiet netop rapporteret endelige data (abstract #MA13.10), der blev præsenteret på en hel oral session på den globale lungekræftkongres WCLC 2023, der var dedikeret til ADC-studier. Data viser, at T-DXd bliver ved med at demonstrere høje og vedvarende responsrater.

Den nye lægemiddelgruppe er helt afgjort interessant, vurderer Jens Benn Sørensen, overlæge på Rigshospitalets onkologiske afdeling, der overværede sessionen.

”ADC’erne er absolut en interessant lægemiddelgruppe, som der er store forventninger til – også inden for lungekræft. Indtil videre er de fleste data meget tidlige og studierne er små, men fælles for alle de data, vi har set præsenteret på WCLC i år, er, at ADC’erne demonstrerer høje responsrater i tungt forbehandlede patienter – og det gør dem jo umiddelbart rigtig interessante,” siger han.

Endnu for tidlige data  

De flotte responsrater kommer dog også med en pris, understreger Jens Benn Sørensen.

”Det er dog værd at bemærke, at de høje responsrater kommer med en pris i form af betydelig toksicitet sammenlignet med, hvad vi ellers ser ved de præparater, vi bruger i lungekræft. Der er en stor del af patienterne som oplever grad tre toksicitet eller mere, og mange afbryder behandlingen grundet toksicitet. Så effektgevinsten er ikke gratis,” siger han.

På ADC-sessionen blev der præsenteret data fra fire igangværende fase I, fase Ib og fase II-studier, der undersøgte ADC’ere som behandling til patienter med ikke-småcellet og småcellet lungekræft. De fleste af studierne undersøger ADC’ere som behandlingsmulighed i de sene linjer, mens et enkelt studie (EVOKE-02) ser på ADC’et Trodelvy (sacituzumab Govitecan) plus pembrolizumab i første linje til patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

”Studierne repræsenterer en meget blandet patientgruppe, og mange af de inkluderede patienter har fået mange behandlingslinjer forud for inklusion. Det betyder, at det er vanskeligt at sige noget generelt om ADC’ers egenskaber, og hvor i behandlingslinjerne det umiddelbart giver mest mening at placere dem. Det må tiden vise,” siger Jens Benn Sørensen.

Han forklarer, at data fortsat er meget tidlige, og at der nok vil gå nogle år, før man kan drage nogen endelige konklusioner. 

Der blev præsenteret data fra følgende fire studier under sessionen:

Fase II-studiet HERTHENA-Lung01 (abstract #OA05.03). I dette studie bliver patritumab deruxtecan (HER3-DXd) undersøgt i patienter med EGFR-muteret NSCLC, der tidligere har modtaget behandling med EGFR-TKI og platinbaseret kemoterapi.

Fase II-studiet EVOKE-02 (abstract #OA05.04). Her bliver Trodelvy (Sacituzumab Govitecan) sammen med Keytruda (pembrolizumab) undersøgt i første linje til patienter med metastatisk NSCLC.

Et fase I/II-studie, der undersøger ifinatamab deruxtecan (I-DXd, DS-7300) i patienter med refraktær småcellet lungekræft (SCLC) (abstract #OA05.05).

Fase Ib-studiet TROPION-Lung04 (abstract #OA05.06). Her bliver datopotamab deruxtecan (Dato-DXd) plus Imfinzi (durvalumab) plus/minus carboplatin undersøgt i patienter med avanceret eller metastatisk NSCLC. 

Hvad er antistof-lægemiddelkonjugater?

Antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er) er lægemidler, der kombinerer to klasser af kemiske eller biologiske agenter i et stof. De består af tre komponenter: 1) Et monoklo­nalt antistof, der targeterer et antigen på overfladen af tumorceller, 2) et aktivt stof (typisk et cytostatikum) og 3) en strukturel komponent (en linker), der binder antistoffet og det aktive stof sammen.

Konstruktionen betyder, at ADC’et bliver guidet selektivt hen til tumorcellerne, hvor det internalise­res. Herefter frigives det aktive stof inde i de syge celler, fordi linker­-kompo­nenten nedbrydes. Herved undgår man at injicere kemoterapi uselektivt ind i blodårene, hvilket muliggør en højere dosering af det aktive stof.

 

WCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?