Antistof-lægemiddelkonjugater: Den næste tsunami inden for behandlingen af lungekræft?

WCLC: Antistof-lægemiddelkonjugater (ADC) demonstrerer høje responsrater i tungt forbehandlede patienter og kan meget vel komme til at spille en betydningsfuld rolle i fremtidens lungekræftbehandling, vurderer dansk overlæge.

De senere år har det været svært at sige HER2-følsom brystkræft uden i samme åndedrag af sige T-DXd. Stoffet har trukket et spor af imponerende effektdata efter sig, og nu lader det til, at ADC’ernes stjernestøv også begynder at drysse ned over lungekræftområdet.

I august sidste år tildelte de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA en accelereret godkendelse til T-DXd som andenlinjebehandling til patienter med inoperabel eller metastatisk NSCLC med HER2-følsom sygdom baseret på tidlige resultater fra fase II-studiet DESTINY-Lung02.

Og nu har studiet netop rapporteret endelige data (abstract #MA13.10), der blev præsenteret på en hel oral session på den globale lungekræftkongres WCLC 2023, der var dedikeret til ADC-studier. Data viser, at T-DXd bliver ved med at demonstrere høje og vedvarende responsrater.

Den nye lægemiddelgruppe er helt afgjort interessant, vurderer Jens Benn Sørensen, overlæge på Rigshospitalets onkologiske afdeling, der overværede sessionen.

”ADC’erne er absolut en interessant lægemiddelgruppe, som der er store forventninger til – også inden for lungekræft. Indtil videre er de fleste data meget tidlige og studierne er små, men fælles for alle de data, vi har set præsenteret på WCLC i år, er, at ADC’erne demonstrerer høje responsrater i tungt forbehandlede patienter – og det gør dem jo umiddelbart rigtig interessante,” siger han.

Endnu for tidlige data  

De flotte responsrater kommer dog også med en pris, understreger Jens Benn Sørensen.

”Det er dog værd at bemærke, at de høje responsrater kommer med en pris i form af betydelig toksicitet sammenlignet med, hvad vi ellers ser ved de præparater, vi bruger i lungekræft. Der er en stor del af patienterne som oplever grad tre toksicitet eller mere, og mange afbryder behandlingen grundet toksicitet. Så effektgevinsten er ikke gratis,” siger han.

På ADC-sessionen blev der præsenteret data fra fire igangværende fase I, fase Ib og fase II-studier, der undersøgte ADC’ere som behandling til patienter med ikke-småcellet og småcellet lungekræft. De fleste af studierne undersøger ADC’ere som behandlingsmulighed i de sene linjer, mens et enkelt studie (EVOKE-02) ser på ADC’et Trodelvy (sacituzumab Govitecan) plus pembrolizumab i første linje til patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

”Studierne repræsenterer en meget blandet patientgruppe, og mange af de inkluderede patienter har fået mange behandlingslinjer forud for inklusion. Det betyder, at det er vanskeligt at sige noget generelt om ADC’ers egenskaber, og hvor i behandlingslinjerne det umiddelbart giver mest mening at placere dem. Det må tiden vise,” siger Jens Benn Sørensen.

Han forklarer, at data fortsat er meget tidlige, og at der nok vil gå nogle år, før man kan drage nogen endelige konklusioner. 

Der blev præsenteret data fra følgende fire studier under sessionen:

Fase II-studiet HERTHENA-Lung01 (abstract #OA05.03). I dette studie bliver patritumab deruxtecan (HER3-DXd) undersøgt i patienter med EGFR-muteret NSCLC, der tidligere har modtaget behandling med EGFR-TKI og platinbaseret kemoterapi.

Fase II-studiet EVOKE-02 (abstract #OA05.04). Her bliver Trodelvy (Sacituzumab Govitecan) sammen med Keytruda (pembrolizumab) undersøgt i første linje til patienter med metastatisk NSCLC.

Et fase I/II-studie, der undersøger ifinatamab deruxtecan (I-DXd, DS-7300) i patienter med refraktær småcellet lungekræft (SCLC) (abstract #OA05.05).

Fase Ib-studiet TROPION-Lung04 (abstract #OA05.06). Her bliver datopotamab deruxtecan (Dato-DXd) plus Imfinzi (durvalumab) plus/minus carboplatin undersøgt i patienter med avanceret eller metastatisk NSCLC. 

Hvad er antistof-lægemiddelkonjugater?

Antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er) er lægemidler, der kombinerer to klasser af kemiske eller biologiske agenter i et stof. De består af tre komponenter: 1) Et monoklo­nalt antistof, der targeterer et antigen på overfladen af tumorceller, 2) et aktivt stof (typisk et cytostatikum) og 3) en strukturel komponent (en linker), der binder antistoffet og det aktive stof sammen.

Konstruktionen betyder, at ADC’et bliver guidet selektivt hen til tumorcellerne, hvor det internalise­res. Herefter frigives det aktive stof inde i de syge celler, fordi linker­-kompo­nenten nedbrydes. Herved undgår man at injicere kemoterapi uselektivt ind i blodårene, hvilket muliggør en højere dosering af det aktive stof.