Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Repotrectinib har varig effekt mod ROS1-fusionspositiv NSCLC

Repotrectinib har varig klinisk aktivitet hos patienter med ROS1-fusionspositiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), uanset om de tidligere har modtaget en ROS1-tyrosinkinasehæmmer (TKI).

Det konkluderer et nyt fase I/II-studie, som også viser, at bivirkningerne ved repotrectinib hovedsageligt er af lav grad og kompatible med langtidsbehandling.

I studiet, som er publiceret i The New England Journal of Medicine, vurderede en forskergruppe effektiviteten og sikkerheden af ​​repotrectinib hos patienter med fremskredne solide tumorer, inklusive ROS1-fusionspositiv NSCLC. Det primære effekt-endepunkt i fase II-studiet var objektiv responsrate (ORR).Effektanalyser inkluderede patienter fra fase I og fase II. Varighed af respons, progressionsfri overlevelse og sikkerhed var sekundære endepunkter i fase II.

Studiets resultater viste, at respons forekom hos 56 af de 71 patienter (79 procent) med ROS1-fusionspositiv NSCLC, som ikke tidligere havde modtaget en ROS1 TKI. Den gennemsnitlige varighed af respons var 34,1 måneder, og gennemsnitlig progressionsfri overlevelse (PFS) var 35,7 måneder).

Respons forekom hos 21 af de 56 patienter (38 procent) med ROS1-fusionspositiv NSCLC, som tidligere havde modtaget én ROS1 TKI og aldrig havde modtaget kemoterapi. Her var den gennemsnitlige responsvarighed 14,8 måneder, mens gennemsnitlig PFS var 9,0 måneder.Ti af de 17 patienter med ROS1 G2032R-mutationen havde et respons.

I alt 426 patienter modtog fase II-dosis. De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger var svimmelhed (hos 58 procent af patienterne), dysgeusi (hos 50 procent) og paræstesi (hos 30 procent). Tre procent af patienterne ophørte med repotrectinib på grund af behandlingsrelaterede bivirkninger.

Den tidlige generation af ROS1-TKI'er, der er godkendt til behandling af ROS1-fusionspositiv NSCLC, har antitumoraktivitet, men resistens udvikles i tumorer, og intrakraniel aktivitet er suboptimal. Repotrectinib er en næste generation af ROS1 TKI med præklinisk aktivitet mod ROS1-fusionspositive kræftformer, inklusive dem med resistensmutationer såsom ROS1 G2032R.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?