Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Imfinzi forlænger overlevelsen ved småcellet lungekræft: Det bør helt klart blive ny standard

ASCO:  Konsoliderende behandling med PD-L1-hæmmeren Imfinzi (durvalumab) forlænger livet betydeligt for patienter med småcellet lungekræft i begrænset stadium (LS-SCLC) sammenlignet med placebo. Det er overraskende flotte resultater, som bør ændre praksis, mener overlæge Jens Benn Sørensen.

Resultaterne stammer fra fase III-forsøget ADRIATIC, som blev præsenteret søndag på Plenary Session ved ASCO 2024 (abstract #LBA5).

Patienter, som fik konsoliderende durvalumab efter kemostråleterapi, havde en signifikant forlænget overlevelse sammenlignet med patienter, der fik placebo, med en hazard ratio på 0,73 (95% CI 0,57-0,93; p=0,0104).

”Det er meget, meget positivt og et klart resultat. Det er ofte, vi ser en effekt på progressionsfri overlevelse (PFS), men ingen eller lille effekt på samlet overlevelse (OS), men sådan er det ikke her. Her opnår man faktisk en temmelig høj effekt på OS,” siger Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet. Han fortsætter:

”Det er en glædelig overraskelse, fordi vi har få behandlingsmuligheder ved SCLC, og de nuværende behandlinger er langt fra optimale. Der har været positive studier med immunterapi til avanceret SCLC, men effekten er relativt begrænset sammenlignet med effekten ved ikke-småcellet lungekræft (NSCLC, red.). Af samme grund er immunterapi ikke tilgængeligt til behandling af SCLC i Danmark, selvom det er godkendt i EMA og faktisk bliver brugt i Norge og Sverige.”

Med resultaterne af ADRIATIC mener han dog, at det er på tide at indføre immunterapi til behandling af LS-SCLC.

”Det bør helt klart blive ny standard. Det er virkelig gode resultater, som bør ændre praksis, så det glæder vi os til at komme i gang med at bruge,” siger Jens Benn Sørensen.

Forhåbning om helbredelse

ADRIATIC inkluderede 730 patienter med stadium I-III LS-SCLC, som ikke havde haft sygdomsprogression efter konkomitant platinbaseret kemostråleterapi (cCRT). Patienterne blev randomiseret til enten durvalumab 1500 mg plus placebo, durvalumab 1500 mg plus CTLA-4-hæmmeren tremelimumab 75 mg, eller placebo plus placebo hver fjerde uge i fire serier. Det blev efterfulgt af durvalumab hver fjerde uge i 24 måneder eller indtil progression eller uacceptabel toksicitet i de to arme, som fik durvalumab med eller uden tremelimumab, mens placebogruppen fik placebo.

Resultaterne viser en signifikant forbedring af OS med durvalumab sammenlignet med placebo (HR 0,73; 95% CI 0,57-0,93; p=0,0104) med en median OS på 55,9 måneder i durvalumab-armen mod 33,4 måneder i placebo-armen. Den toårige OS-rate var 68,0 procent i durvalumab-armen mod 58,5 procent i placebo-armen, og treårsraten var 56,5 procent mod 47,6 procent. PFS var også signifikant forbedret med durvalumab (HR 0,76; 95% CI 0,61-0,95; p=0,0161), med en median PFS på 16,6 måneder mod 9,2 måneder. Den toårige PFS-rate var 46,2 procent mod 34,2 procent.

Jens Benn Sørensen hæfter sig især ved, at forskellen i OS-raten er forholdsvis konstant to og tre år efter behandlingen.

”Det giver forhåbninger om, at en del af patienterne er helbredt. Vi kan allerede i dag helbrede en lille andel med kemostråleterapi, men her ser det ud til, at vi måske kan helbrede endnu flere med konsoliderende immunterapi. Det er stadig indledende data fra en interim opgørelse, og vi venter på længere opfølgning, men indtil videre er det meget lovende.”

Effekt opvejer bivirkninger

Der opstod grad 3/4-bivirkninger hos 24,3 procent af patienterne i durvalumab-armen mod 24,2 procent i placebo-armen. Behandlingsrelaterede bivirkninger førte til behandlingsstop hos 16,3 procent af patienterne i durvalumab-armen mod 10,6 procent i placebo-armen, og 2,7 procent vs. 1,9 procent døde af behandlingsrelaterede bivirkninger.

Der opstod pneumonitis hos 38,0 i durvalumab-armen mod 30,2 procent i placebo-armen – henholdsvis 3,0 procent og 2,6 procent fik grad 3/4-hændelser.

”Når vi giver immunterapi til patienter, som har fået bestrålet lungerne, er vi altid meget opmærksomme på risikoen for pneumonitis, som er forhøjet med både immun- og stråleterapi. Det er en farlig tilstand, som kan have en dødelig udgang. Vi ser en forskel i forekomsten af pneumonitis, men den er ikke dramatisk, og det er meget få, der dør på grund af toksicitet. Der er lidt flere bivirkninger med immunterapi, men det opvejes uden tvivl af den forbedrede overlevelse,” siger Jens Benn Sørensen.

Der er endnu ikke resultater fra den tredje behandlingsarm – durvalumab plus tremelimumab – men de kan gå begge veje, vurderer Jens Benn Sørensen.

”Durvalumab og tremelimumab hæmmer to forskellige receptorer på t-lymfocytten. Kombinationen af de to lægemidler har haft god effekt på nogle sygdomme, mens den har skuffet i andre sammenhænge. Det giver dog god mening at undersøg effekten i denne setting, og vi ser frem til resultaterne,” siger han.

ASCO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?