Ny type immunterapi kan ændre behandlingen af småcellet lungekræft
De første skridt mod en ny slags målrettet immunterapi til småcellet lungekræft (SCLC) bliver i disse år taget. Nye data præsenteret på den netop afholdte Europæiske Lungekræftkongres ser lovende ud, og potentialet er stort, siger overlæge Seppo W. Langer.
Inden for behandlingen af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) har introduktionen af immun-checkpoint-hæmmere resulteret i store behandlingsfremskridt. Anderledes forholder det sig for den aggressive kræftform småcellet lungekræft (SCLC), hvor lægemidlerne kun har vist sig at have en begrænset effekt. Det store behandlingsgennembrud har således i årtier ladet vente på sig – og gør det stadig.
Spørger man klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling Seppo W. Langer, der har beskæftiget sig med SCLC i over 25 år, er der dog håb for fremtiden.
I dag er der flere nye typer immunterapi mod SCLC under udvikling, som targeterer flere og mere specifikke targets. En af dem er tarlatamab, som er et bispecifikt antistof. Tarlatamab er designet, så det targeterer DLL3-receptorer, der er udtrykt på kræftcellerne ved SCLC. Samtidig binder det til receptorer på T-cellerne således, at de trækkes hen til kræftcellerne og kan slå dem ihjel.
Og det kan meget vel være en effektiv tilgang.
Ingen mirakelmidler
Nye data fra en opfølgningsanalyse fra fase I-studiet DeLLphi-300 (abstract #195MO), der blev præsenteret på årets Europæiske Lungekræftkongres (ELCC), der fandt sted i marts, viste, at behandling med tarlatamab var forbundet med hidtil uset langvarig responstid og overlevelsesrater.
“Der er ingen mirakelmidler til SCLC, alligevel er jeg meget optimistisk. Data tyder på, at det kan være meget potent at targetere DLL3-receptorerne på flere parametre,” siger Seppo W. Langer, der tidligere har været og fortsat er involveret i flere af studierne af tarlatamab samt andre DLL3-rettede behandlinger og de lægemiddelvirksomheder, der står bag.
I dag er de godkendte behandlinger til SCLC kemoterapi i første og anden linje. Tillæg af immunterapi har i en række studier vist sig at give en overlevelsesgevinst, hvorfor kombinationen i flere lande er standardbehandling – dog ikke herhjemme, hvor Medicinrådet har vurderet, at den kliniske effekt ikke er tilstrækkelig.
Hjernetumorer krymper
De nye langtidsdata viser, at den overordnede objektive responsrate (ORR) var 25 procent med en median varighed på 11,2 måneder blandt tidligere behandlede SCLC-patienter med stabile hjernetumorer. Derudover var den gennemsnitlige progressionsfri overlevelse 3,5 måneder, og den mediane samlede overlevelsestid var 17,5 måneder.
Selvom resultaterne er fra et fase I-studie, er der stor optimisme at spore hos Seppo W. Langer.
“Det er en noget bedre responsrate og længere overlevelsestid, vi ser med tarlatamab, end vi har set før ved andre behandlinger. Det tegner rigtig positivt,” siger han.
Data viste også, at tarlatamab havde en positiv effekt ved hjernemetastaser, hvor 62,5 procent af deltagere med målbare tumorer i centralnervesystemet oplevede tumorskrumpning med ≥ 30 procent. 87,5 procent af patienterne oplevede intrakraniel sygdomskontrol, som mediant varede 7,4 måneder.
“Det giver os et fingerpeg om, at behandlingen også har en god effekt, når der er spredning til hjernen – og det er interessant, fordi det ikke er ret godt undersøgt ved eksempelvis checkpoint-hæmmere. Så selvom data er tidlige, så synes potentialet for tarlatamab at kunne blive stort,” siger Seppo W. Langer.
I studiet observeredes der ingen nye, ukendte bivirkninger. Næsten alle deltagere oplevede tarlatamab-relaterede bivirkninger med cytokinfrigivelsessyndrom (CRS) og immun-effektorcelleassocieret neurotoksicitetssyndrom (ICANS) som primære bivirkninger.
Intet kan erstatte kemo
Ifølge Seppo W. Langer er man med udviklingen af mere målrettede terapier, såsom tarlatamab, kommet et skridt videre en potent behandling til SCLC, som vil kunne forlænge overlevelsestiden og øge antallet af patienter, der lever længere. Med de nye langtidsdata spår han, at tarlatamab – og potentielt andre targeterede immunterapier – vil blive en fast del af behandlingslinjerne i fremtiden.
“Det ser ud til, at vi kan manipulere immunsystemet med målrettede terapier som tarlatamab uden at risikere særlig stor toxicitet. Det kommer dog nok ikke til at erstatte kemoterapi ved SCLC, men det kan blive et meget vigtigt tillæg, som potentielt også kan kombineres med immun-checkpoint-hæmmere,” siger han.
Jens Benn Sørensen, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling, forholder sig lidt mere skeptisk. Han ser positivt på, at et nyt targeteret middel mod DLL3-receptorer kan være på vej, men han mener fortsat, at der er lang vej.
“Det er glædeligt, hvis der kan komme en ny behandling – for det er der brug for. Men, hvordan tarlatamab relaterer sig i forhold til andre behandlinger, er for tidligt at sige. Det kræver komparative studier mod eksempelvis topotecan eller immunterapi,” siger han.
Jens Benn Sørensen peger samtidig på, at det kan være uvist, hvor meget studiedeltagernes gode performancestatus spiller ind på responsraterne.
“Data er svære at fortolke, fordi der er flere ubekendte faktorer. Deltagerne har givetvis en god almentilstand for at indgå i studiet, og så går det sædvanligvis også bedre. Så der er flere ting, man er nødt til at have for øje,” siger han.
Led i en udvikling
De næste skridt er at undersøge kemoterapien topotecan i anden linje til behandling af SCLC over for tarlatamab. Det er man i gang med på Rigshospitalet. Et opfølgende studie skal derefter afgøre, om tarlatamab i tillæg til vedligeholdelsesbehandling med immun-checkpoint-hæmmeren durvalumab kan forbedre behandlingsresultaterne ved SCLC.
Håbet er ifølge Seppo W. Langer, at resultaterne for DLL3-rettet behandling til SCLC kan danne baggrund for lignende målrettet behandling mod andre aggressive neuroendokrine karcinomer, der også udtrykker DLL-3.
DeLLphi-300-studiet
Det åbne fase I-studie DeLLphi-300 inkluderede i alt 152 patienter med SCLC, som mediant havde fået to tidligere behandlingslinjer. Tre ud af fire deltager e havde fået strålebehandling, og to ud af tre havde fået immunterapi. 42,1 procent af deltagerne havde levermetastaser og 25 procent havde hjernemetastaser. Studiet undersøgte sikkerhed og dosis ved doser fra 10 mg til 100 mg.
Data viste, at tarlatamab havde effekt og var veltolereret ved en dosis på 10 mg, hvor den samlede mediane overlevelsestid var på 20,3 måneder.
I alt oplevede 66,4 procent af deltagerne CRS af enhver grad, og 11,8 procent fik ICANS.
De nye data er en del af en række fase I og fase II DeLLphi-studier, der tidligere har vist gode overlevelsesgevinster ved tarlatamab i kombination med kemoterapi versus kemoterapi alene.
Artiklen blev først udgivet i Medicinske Tidsskrifters trykte onkologiske og hæmatologiske magasin fra maj 2024.