DLCG-formand: Vi kan lære af Norges lungekræft-konferencer

Danske læger kan tage ved lære af de norske multidisciplinære team (MDT)-konferencer om lungekræftpatienter, siger Torben Riis Rasmussen, formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). Han er medforfatter til et nyt studie på området.

Norge synes at gøre visse ting bedre end Danmark, når det kommer til behandling af lungekræft. Det ses konkret ved, at Norge har en femårsoverlevelse for lungekræft på 30 procent, mens overlevelsen er 24 procent i Danmark, viser de to landes nationale opgørelser fra 2022 (her og her).

Selvom de to landes overlevelsestal kommer med nogen usikkerhed, fordi kræftoverlevelse opgøres forskelligt i de to landes sundhedsregistre, så er der formentlig stadig betragtelig forskel på overlevelsen. Spørgsmålet er dog, hvad der driver forskellen. Det spørgsmål fik forskere fra Aarhus Universitetshospital til at undersøge de danske og norske MDT-møder om lungekræftpatienter. Det danske håb var, at der var noget at lære fra nordmændene.

”Vi må erkende, at norske lungekræftpatienter har bedre overlevelse end danske, uden at vi kan sætte fingeren på en afgørende faktor. Men MDT-konferencerne er et fagligt vigtigt element i dagens kræftbehandling. Derfor var det værd at undersøge,” siger DLCG-formand Torben Riis Rasmussen. Han er sidsteforfatter til det nye studie og overlæge og klinisk lektor i lungemedicin på Aarhus Universitetshospital. 

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet ACTA Oncologica, kombinerer nationale spørgeskemaundersøgelser og observationer ved hjælp af MDT-evalueringsredskabet MDT-Metric for Observation of Decision-making (MDT-MODe). Forskerne fandt, at selvom der var forskelle i strukturen af MDT-konferencerne mellem de to lande, var kvaliteten af beslutningstagningen generelt høj.

”Studiet viser os, at både de norske og danske MDT-konferencer har en høj kvalitet, når vi sammenligner os med andre lande såsom England. I Danmark og Norge har man blandt andet en repræsentant for hvert relevant fagspeciale til at gennemgå undersøgelser på den enkelte patient. Det kan være en radiolog, lungemediciner, thoraxkirurg med flere,” siger Anja Gouliaev Kirkeby, ph.d.-studerende på Aarhus Universitetshospital og førsteforfatter til studiet. I andre lande udenfor Norden kan man ikke forvente sådanne repræsentanter.

Lærerige forskelle

Studiet finder også interessante forskelle på Danmark og Norge. Norge har blandt andet flere MDT-hospitaler (19) sammenlignet med Danmark (13), selvom Norge har en mindre befolkning. Hvert norske MDT-hospital behandler dermed færre patienter, hvilket kan resultere i en mere fokuseret diskussion om den enkelte lungekræftpatient, vurderer Anja Gouliaev Kirkeby.

”De har mange flere MDT-konferencer på trods af, at der er færre indbyggere i landet. Og på hver MDT-konference bliver der diskuteret færre patienter, og de bruger også i gennemsnit mere tid per patient,” siger Anja Gouliaev Kirkeby.

Selvom studiet ikke er designet til at kortlægge en effekt af forskellene, så kan resultaterne tjene som læring for danske MDT’er og læger, der arbejder med lungekræft, mener Torben Riis Rasmussen.

”Nogle MDT-konferencer i Danmark omhandler uforholdsmæssigt mange patienter, hvilket kan føre til ’beslutningstræthed’ (blandt lægerne, red.) og dermed potentielt dårligere behandlingsvalg. Derudover bør vi, ligesom Norge, udnytte MDT-konferencens uddannelsesmæssige potentiale bedre og mere systematisk, end vi gør nu,” siger Torben Riis Rasmussen.

Resultater fra studiet

I undersøgelsen deltog alle 13 danske MDT-hospitaler, som behandler lungekræft, samt 18 norske MDT-hospitaler fordelt på regionale og lokale enheder. MDT-konferencerne i begge lande blev ledet af respiratoriske læger, og radiologer deltog i samtlige konferencer. Resultaterne viste, at MDT-konferencer i begge lande generelt fører til præcise og velunderbyggede behandlingsbeslutninger. Den største forskel mellem landene var, at der i Norge blev afholdt flere lokale MDT-konferencer, mens Danmark har en mere centraliseret struktur.

MDT-MODe-instrumentet blev brugt til at evaluere konferencernes kvalitet, hvor resultaterne viste høje scorer på områder som patienthistorik og radiologiske billeder, men lavere score for patientens syn på behandlingsmuligheder og psykosociale faktorer. Dette peger på et potentiale for yderligere forbedring af MDT-konferencerne kvalitet, særligt i forhold til at integrere patientens perspektiv i behandlingsplanerne. I 79,7 procent af de observerede tilfælde blev der truffet en klar behandlingsbeslutning, hvilket understøtter MDT-konferencernes rolle i at sikre en effektiv og evidensbaseret behandling af lungekræftpatienter.

Flere detaljer fra resultaterne:

1. Organisering af MDT-konferencer:

• I Danmark er MDT-konferencer centraliserede, og alle MDT-konferencer er ledet af lungemedicinere fordelt på 13 hospitaler. I Norge er der en opdeling mellem regionale og lokale MDT-konferencer, hvor regionale MDT-konferencer primært fokuserer på patienter med kurativt potentiale, mens lokale MDT-konferencer ofte håndterer patienter med mindre komplekse tilfælde.
• Norge har flere MDT-hospitaler (19) sammenlignet med Danmark (13), hvilket betyder, at hvert norsk MDT-hospital behandler færre patienter.

2. Deltagelse af specialister:

• I Danmark er thorax-kirurger og onkologer til stede ved alle MDT-konferencer, hvilket ikke altid er tilfældet i Norge, især ved de lokale MDT-konferencer. Dette betyder, at der i Danmark er en mere omfattende specialistdækning ved hver konference.
•  I Norge er der et større fokus på involvering af yngre læger, især i de regionale MDT-konferencer, hvilket bruges som en vigtig læringsmulighed.

3. Diskussion af patienttyper:

• I Danmark bliver både patienter med potentielt kurative og palliative behandlingsbehov diskuteret ved MDT-konferencer, mens de norske MDT-konferencer, særligt de regionale, hovedsageligt fokuserer på patienter med kurativt potentiale.

4. Patientinddragelse og psykosociale faktorer:

• Generelt blev der i begge lande fundet lave scorer for inddragelse af patientens synspunkter og psykosociale faktorer i beslutningstagningen. Dog havde Norge en tendens til at inkludere komorbiditeter og patientens perspektiv oftere end Danmark, hvilket kan reflektere forskelle i tilgangen til patientcentreret behandling.

5. Beslutningsprocesser og effektivitet:

• Der blev i Norge truffet klare behandlingsbeslutninger i 86,4 procent af de diskuterede tilfælde, sammenlignet med 76,6 procent i Danmark, men tallene er måske ikke repræsentative, da datasættet er småt.