Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Første patient har fået verdens første lungekræftvaccine

Den første patient har fået en dosis af verdens første lungekræftvaccine. Vaccinen er en såkaldt mRNA-vaccine, som er designet til at dræbe ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) og forhindre den i at komme tilbage. 

Det nye kliniske fase I-studie, som for nylig blev skudt i gang, er det første studie af vaccinen BNT116 i mennesker og er lanceret på tværs af 34 forskningssteder i syv lande: Storbritannien, USA, Tyskland, Ungarn, Polen, Spanien og Tyrkiet. Samlet set vil omkring 130 patienter – fra tidligt stadie før operation eller strålebehandling til sent sygdomsstadium eller tilbagevendende kræft – blive indskrevet i studiet for at få vaccinen sammen med immunterapi. 

BNT116 er baseret på mRNA, som også bruges til COVID-19-vacciner, og virker ved at præsentere immunsystemet for tumormarkører fra NSCLC for at forberede kroppens evne til at bekæmpe kræftceller, der udtrykker disse markører. Målet er at styrke immunresponset på kræft og samtidig efterlade sunde celler uberørte – i modsætning til kemoterapi.

”Det er nemt at levere, og du kan vælge specifikke antigener i kræftcellen, og så målrette dem. Denne teknologi er den næste store fase i kræftbehandling,” siger leder af studiet i Storbritannien Siow Ming Lee fra University College London hospitals NHS Foundation Trust (UCLH) til The Guardian.

Håber at kunne forbedre overlevelsen

Janusz Racz på 67 år fra London var den første person, der fik vaccinen i Storbritannien. Han fik lungekræftdiagnosen i maj og begyndte kort efter kemoterapi og strålebehandling. Som deltager i det nye studie modtog Janusz Racz seks på hinanden følgende injektioner af BNT116 med fem minutters mellemrum over 30 minutter på National Institute for Health Research UCLH Clinical Research Facility. Hver injektion indeholdt forskellige RNA-strenge. Janusz Rasz vil få vaccinen hver uge i seks på hinanden følgende uger, og derefter hver tredje uge i 54 uger.

Forventningen er, at ​vaccinen i kombination med immunterapi vil stoppe kræften med at komme tilbage, hvilket er et hyppigt problem ved lungekræft.

"Jeg har været i lungekræftforskning i 40 år nu. Da jeg startede i 1990'erne, var der ingen, der troede på, at kemoterapi virkede. Vi ved nu, at omkring 20 til 30 procent [af patienterne] forbliver i live med stadium IV lungekræft, når de får immunterapi, og nu ønsker vi at forbedre overlevelsesraterne. Forhåbentlig kan denne mRNA-vaccine, oven i immunterapi, give det ekstra boost,” siger Siow Ming Lee.

Når fase I-studiet er slut, er planen at fortsætte med fase II- og III-studier, hvorefter håbet er, at vaccinen bliver standardbehandling på verdensplan og redder tusindvis af liv. Lungekræft er verdens førende årsag til kræftdødsfald og tegner sig for omkring 1,8 millioner dødsfald hvert år.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?