Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

ROS1-hæmmer fortsætter med at bevise sit værd

WCLC:  Behandling med ROS1 TKI-hæmmeren taletrectinib (DS-6051b) resulterer i høje og holdbare responsrater samt robust intrakraniel aktivitet hos patienter med ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) – og har samtidig tolerable bivirkninger. 

Det viser opdaterede resultater fra fase II-studiet TRUST-II (abstract #1752), som blev præsenteret ved verdenskongressen for lungekræft WCLC 2024.

TRUST-II har inkluderet 149 patienter med avanceret ROS1-positiv NSCLC. De inkluderede patienter var både var TKI-naive og TKI-forbehandlede. De modtog 600 mg taletrectinib én gang dagligt. 

Hos TKI-naive patienter var bekræftet objektiv responsrate (cORR) 87 procent (95 % CI 74-94) og intrakraniel-ORR var 75 procent (95 % CI 35-97). Hos TKI-forbehandlede patienter var cORR 55 procent (95 % CI: 39-70) og IC-ORR var 56 procent (95 % CI: 30-80). 

12-måneders varighed af respons (DOR) var 80 procent hos TKI-naive og 75 procent hos TKI-forbehandlede patienter. 

Ved 9,7 måneders opfølgning i begge kohorter var den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) ikke nået hos TKI-naive patienter, mens den var 11,9 måneder hos TKI-forbehandlede patienter. 

Forudgående behandlinger

Baseline hjernemetastaser blev observeret hos 33 procent af TKI-naive patienter og 55 procent af TKI-forbehandlede. Derudover havde 17 procent af patienterne i den TKI-naive kohorte modtaget forudgående kemoterapi, mens det gjaldt 33 procent i den TKI-forbehandlede kohorte. 

TKI-naive patienter blev defineret som havende modtaget ≤1 linje af kemoterapi, mens TKI-forbehandlede patienter var patienter, som havde modtaget en tidligere behandling med en ROS1 TKI og ≤1 linje af kemoterapi.

Sikkerhedsprofilen for taletrectinib viste en lav forekomst af neurologiske bivirkninger i begge grupper, hvor bivirkninger førte til seponering hos tre procent og dosisreduktion hos 32 procent. 

Data stemmer godt overens med de første data fra fase I-studiet, TRUST-1, hvor taletrectinib også viste høje samlede - og intrakranielle responsrater, forlænget PFS og aktivitet mod ROS1 G2032R mutation. Derudover har en række analyser af nye data sidenhen – blandt andet præsenteret på ASCO og ESMO – vist samme opløftende resultater.

WCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?