Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tillæg af JAK-hæmmer kan måske forebygge resistens over for anti-PD1-terapi ved mNSCLC

WCLC:  Behandlingsnaive patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft (mNSCLC) og PD-L1-udtryk ≥50 procent opnår bedre respons på førstelinjebehandlingen med Keytruda (pembrolizumab) ved tillæg af en JAK-hæmmer sammenlignet med historiske kontroller. Det antyder, at JAK-inhibering bidrager til at forebygge resistens over for anti-PD1-behandling.

Adaptiv resistens over for immunterapi (anti-PD1/PD-L1-behandling) i mNSCLC vedbliver at være en udfordring, da mulighederne for effektiv andenlinjebehandling er relativt begrænsede. Prækliniske studier har indikeret, at man ved at hæmme JAK1/2-proteinet kan forebygge resistens. Og nu understøtter data fra et fase II-studiet, at der tilsyneladende er noget om snakken.

Studiet blev præsenteret på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2024 (abstract #OA06.04.), og det har set på effekten af at give standard pembrolizumab plus seks serier af den selektive JAK1-hæmmer itacitinib som førstelinjebehandling til patienter med mNSCLC med PDL1-ekspression ≥50 procent.

Patienterne opnåede en samlet responsrate (ORR) på 62 procent ved behandling med pembrolizumab plus seks serier itacitinib, en median progressionsfri overlevelse (PFS) på 12,7 måneder (95% CI 4,82 - ikke nået) samt en median samlet overlevelse på 53,4 måneder (95% CI 27,2 – ikke nået). I registreringsstudiet for pembrolizumab til patienter med PD-L1-positiv mNSCLC (KEYNOTE 24) er den mediane PFS til sammenligning 10,3 måneder, og den mediane OS er 30 måneder.

Demonstrerer potentiale 

Fase II-studiet screenede 31 patienter og inkluderede 23 patienter med behandlingsnaiv mNSCLC i perioden fra oktober 2018 til marts 2021. Patienterne havde ECOG PS 0-1. 56,5 procent var kvinder, medianalderen var 62 år, 87 procent havde rygehistorik, 78 procent havde adenokarcinom, 22 procent havde planocellulær sygdom og 9 ud af 23 patienter havde PD-L1-ekspression ≥90 procent.

Patienterne blev behandlet med pembrolizumab (200mg IV hver 21. dag) og ved serie tre fik de tillagt itacitinib 200mg dagligt i seks uger. Patienterne blev kategoriseret som havende respons på pembrolizumab, hvis deres 6-ugers scanning viste partielt (PR) eller komplet respons (CR). Og de blev kategoriseret som havende respons på pembrolizumab plus itacitinib, hvis 12-ugers scanningen (men ikke 6-ugers scanningen) viste PR. Data-cutoff for langtids-followup var december 2023. 

De inkluderede patienter modtog minimum én serie pembrolizumab, og 20 ud af 23 patienter gennemførte 12 seriers behandling. De resterende tre patienter måtte udgå fra studiet grundet bivirkninger til pembrolizumab.  

Ved 12 uger var ORR 62 procent (13 pateinter med PR, 6 med stabil sygdom (SD) og to med progressiv sygdom (PD)). Det bedste samlede respons var 66,7 procent. (2 CR, 12 PR, 6 SD og 1 PD). Der blev ikke observeret nogen forskel i median PFS eller OS mellem patienter med PD-L1-eskpression 50-89 procent og PD-L1-ekspression ≥90 procent.

WCLC

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?