Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tillæg af JAK-hæmmer kan måske forebygge resistens over for anti-PD1-terapi ved mNSCLC

WCLC:  Behandlingsnaive patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft (mNSCLC) og PD-L1-udtryk ≥50 procent opnår bedre respons på førstelinjebehandlingen med Keytruda (pembrolizumab) ved tillæg af en JAK-hæmmer sammenlignet med historiske kontroller. Det antyder, at JAK-inhibering bidrager til at forebygge resistens over for anti-PD1-behandling.

Adaptiv resistens over for immunterapi (anti-PD1/PD-L1-behandling) i mNSCLC vedbliver at være en udfordring, da mulighederne for effektiv andenlinjebehandling er relativt begrænsede. Prækliniske studier har indikeret, at man ved at hæmme JAK1/2-proteinet kan forebygge resistens. Og nu understøtter data fra et fase II-studiet, at der tilsyneladende er noget om snakken.

Studiet blev præsenteret på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2024 (abstract #OA06.04.), og det har set på effekten af at give standard pembrolizumab plus seks serier af den selektive JAK1-hæmmer itacitinib som førstelinjebehandling til patienter med mNSCLC med PDL1-ekspression ≥50 procent.

Patienterne opnåede en samlet responsrate (ORR) på 62 procent ved behandling med pembrolizumab plus seks serier itacitinib, en median progressionsfri overlevelse (PFS) på 12,7 måneder (95% CI 4,82 - ikke nået) samt en median samlet overlevelse på 53,4 måneder (95% CI 27,2 – ikke nået). I registreringsstudiet for pembrolizumab til patienter med PD-L1-positiv mNSCLC (KEYNOTE 24) er den mediane PFS til sammenligning 10,3 måneder, og den mediane OS er 30 måneder.

Demonstrerer potentiale 

Fase II-studiet screenede 31 patienter og inkluderede 23 patienter med behandlingsnaiv mNSCLC i perioden fra oktober 2018 til marts 2021. Patienterne havde ECOG PS 0-1. 56,5 procent var kvinder, medianalderen var 62 år, 87 procent havde rygehistorik, 78 procent havde adenokarcinom, 22 procent havde planocellulær sygdom og 9 ud af 23 patienter havde PD-L1-ekspression ≥90 procent.

Patienterne blev behandlet med pembrolizumab (200mg IV hver 21. dag) og ved serie tre fik de tillagt itacitinib 200mg dagligt i seks uger. Patienterne blev kategoriseret som havende respons på pembrolizumab, hvis deres 6-ugers scanning viste partielt (PR) eller komplet respons (CR). Og de blev kategoriseret som havende respons på pembrolizumab plus itacitinib, hvis 12-ugers scanningen (men ikke 6-ugers scanningen) viste PR. Data-cutoff for langtids-followup var december 2023. 

De inkluderede patienter modtog minimum én serie pembrolizumab, og 20 ud af 23 patienter gennemførte 12 seriers behandling. De resterende tre patienter måtte udgå fra studiet grundet bivirkninger til pembrolizumab.  

Ved 12 uger var ORR 62 procent (13 pateinter med PR, 6 med stabil sygdom (SD) og to med progressiv sygdom (PD)). Det bedste samlede respons var 66,7 procent. (2 CR, 12 PR, 6 SD og 1 PD). Der blev ikke observeret nogen forskel i median PFS eller OS mellem patienter med PD-L1-eskpression 50-89 procent og PD-L1-ekspression ≥90 procent.

WCLC

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.