Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Formand for DLC: Skal færre ryge, kræver det ny tilgang

WCLC18: Overlæge på Lungemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Torben Riis Rasmussen, som er formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, mener, at man bør gå nye veje for at få færre mennesker til at suge den kræftfremkaldende røg i sig.

”Jeg tror, at man skal have en helt anden approach, end man har nu, og videnskabeligt tilgå problemet på en anden måde. Der findes forskellige interventioner til at forsøge at få folk til at holde op med at ryge, men generelt set forskes der for lidt i, hvilke der virker, blandt andet fordi der ikke er penge i det. De kampagner, man har lavet, har ikke været effektive nok. F.eks. virker de billeder, der er på cigaretpakkerne, ikke efter hensigten, selvom vi forestillede os, at det ville skræmme folk fra at ryge,” siger Torben Riis Rasmussen og uddyber:

”Vi skal finde ud af, hvad der er den rigtige måde at gøre det på, og her tror jeg, der er brug for nogle mennesker, som ikke er læger og sygeplejersker, men mere psykologmindede, som f.eks. markedsføringspsykologer.”

På trods af et utal af kampagner, rygeforbud og misbilligende blikke i offentligheden ryger 16 procent af danskerne hver dag, mens fem procent ryger en gang imellem.

”Det har vist sig at være enormt vanskeligt at få folk til at holde op med at ryge. Den ene udfordring er, at der ikke er politisk vilje til det. Den anden udfordring er, at vi specielt for kvinder oplever en stigende incidens af lungekræft. Fra at lungekræft var en mandesygdom, er der nu en ligestilling i forekomsten. Den stigende incidens er med til at gøre de danske tal dårligere i OECD-sammenhæng, end vi egentlig synes, de er,” siger Torben Riis Rasmussen.

I 1953 røg 78 procent af mændene hver dag, mens kvindernes rygning toppede i 1970, hvor næsten halvdelen af kvinderne røg hver dag. Derefter skete der et fald i rygning blandt begge køn, og i dag er der stort set lige mange mænd (15 procent) og kvinder (17 procent), der ryger dagligt.

Torben Riis Rasmussen mener, at en af de interventioner, der vil kunne få flere til at stoppe med at ryge, er at sætte prisen på tobak op.

”Hvis man hæver prisen på cigaretter, så en pakke med 20 styk f.eks. koster 100 kr., har det i nogle lande vist sig at nedbringe antallet af rygere,” siger han.

Hvert år dør omkring 13.600 danskere på grund af rygning. Rygere er i den største risikogruppe for at få lungekræft, som er den næsthyppigste kræftform hos både mænd og kvinder. Passiv rygning kan også give lungekræft. En ikke-ryger, der lever sammen med en ryger, har cirka 20 procent øget risiko for at udvikle lungekræft.

I alt får cirka 2.290 mænd og 2.195 kvinder i Danmark lungekræft hvert år (gennemsnit for årene 2009-2013), og antallet af tilfælde stiger med alderen. Lungekræft er mest almindeligt hos personer over 70-75 år og er den kræftform, flest danskere dør af.

WCLC18

Kultur

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.