Meldgaard om immunterapi: Vi ser kun toppen af isbjerget

WCLC18: Der er ingen tvivl om, at immunterapi har gjort en kæmpe forskel for lungekræftbehandlingen og at behandlingen er kommet for at blive. Det er dog vigtigt at huske på, at der stadig mangler meget viden om immunterapi, mener overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

”Der, hvor vi er nu i forhold til vores forståelse og anvendelse af immunterapi, er, at vi kradser lidt i sneen i toppen af isbjerget. Udgangspunktet er stadig, at immunterapi er sindssygt vigtigt, og at vi virkelig har ramt en guldmine. For et år siden handlede det om at finde den rette kemoterapi, nu handler det om at undgå kemo. Det er en verden til forskel. Patienterne har det helt anderledes og har meget længere tid at leve i. Men det er stadig vanvittig primitivt. Vi skal lære at bruge immunterapi mere effektivt,” siger Peter Meldgaard.

Fordi den biologiske forståelse af immunterapi endnu er så mangelfuld, forholder Peter Meldgaard sig skeptisk til studier, som kombinerer immunterapi med andre typer behandlinger.

”Det, firmaerne gør lige nu, er, at de kaster immunterapi ind i alle mulige kombinationer, mere eller mindre kvalificeret. Det er ikke nogen fordel for hverken patienter eller sygehusvæsen. Nu er vi endelig for en stor dels vedkommende sluppet fri af kemoterapi, og nu skal patienterne så til at have det sammen med immunterapi. Min grundholdning er, at jeg synes, man skal holde sig til immunterapi og blive bedre til at bruge det,” siger han.

Flere studier, også på dette års WCLC, har vist, at kombinationen af immunterapi og kemoterapi giver bedre effekt end kemoterapi alene. Peter Meldgaard er imidlertid kritisk over for resultaterne, fordi det er svært at vide, hvad der er årsagen til den effekt, der ses.

”Vi mangler hele tiden at kunne forklare biologien, vi har kun den empiriske opsamling. Den biologiske forståelse er vigtig, for hvis vi ikke har den, er det meget svært at bruge behandlingen rationelt,” siger han.

Der skal findes nye biomarkører

Der skal mere fokus på at udvikle nogle nye biomarkører udover PD-L1, der kan udpege, hvilke patienter der vil have gavn af immunterapi, mener Peter Meldgaard.

”PD-L1 er langt fra optimal, selvom den kan bruges. Blandt andet fanger den ikke de rigtige patienter up front. Der er mange patienter, patologerne kalder negative, men som er bragende positive i en anden tumor eller metastase. Så det allervigtigste overordnet set, synes jeg, er at finde nogle biomarkører, meget gerne blodbaserede,” siger han og uddyber:

”Hvis en biomarkør er blodbåren kan man tage den over tid igen og igen og følge, hvornår det er tid til at gøre noget mere eller noget andet. Det vil være det ideelle.”

De nye biomarkører skal findes i den generelle behandlingspopulation frem for i studiepopulationerne, mener Peter Meldgaard.

”De patienter, der indgår i studierne, er af gode grunde meget selekterede. Hvis firmaerne vil vise en effekt, er det selvfølgelig en god ide at finde dem, der responderer godt. Men for os ude i den virkelige verden, skal vi finde ud af, om fru Jensen og hr. Hansen kan have gavn af behandlingen. De svarer ikke til de prototyper, der indgår i studierne,” siger han.

Peter Meldgaard har brugt en del af sin tid på WCLC på at snakke med firmaerne om, hvorvidt de vil være med til at finansiere forskning, hvor hans egen forskergruppe indsamler blodprøver og re-biopsier på de patienter, de behandler, for på den måde at lede efter biomarkører. Han har fået flere positive tilbagemeldinger fra firmaerne.

Der er lang vej til helbredelse

Peter Meldgaard vil ikke udelukke, at lungekræft en dag kan kureres, men indtil videre er første mål at blive klogere på immunterapien.

”Vi skal blive bedre til at finde ud af, hvem der har gavn af immunterapi og hvornår vi skal stoppe behandlingen eller gøre noget andet, så vi kan udskyde død af sygdom så længe som muligt. Det er den nære vision. Det kan godt være, det ender med, at vi kan kurere nogen med immunterapi, men i forhold til f.eks. modermærkekræft, hvor 20 procent bliver helt raske, er der lang vej igen,” siger han og tilføjer:

”Man skal huske, at selvom behandlingen er den samme, er lungekræft en helt anden sygdom. Den opfører dig af mange forskellige grunde anderledes end modermærkekræft, den er meget mere heterogen og vild. Jeg tror, at det, vi kommer til at bruge de næste år på, er at vores forståelse bliver bedre og dybere, så vi mere rationelt kan anvende immunterapi.”