Skip to main content

 

Nyt studie afslører mekanisme bag sjælden undertype af nyrekræft

Det er en specifik mutation i kræftgenet NOTCH1, som fører til udviklingen af den sjældne undertype af nyrekræft, som kaldes reninom. Årsagen til reninom har hidtil været ukendt.

Det viser et nyt studie, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Studiet afdækker mekanismen bag den uhyre sjældne nyrekræftform. Reninom-tumorer i nyrerne producerer renin, og er udviklet fra juxtaglomerulære celler.

Der er til dato rapporteret cirka 100 tilfælde af reninoma på verdensplan, og de fleste er observeret hos børn. Reninom kan medføre alvorlig hypertension, og hvis ikke kræftsygdommen opdages i tide og fjernes kirurgisk, kan den metastasere og blive uhelbredelig.

Studiet viser, at udviklingen af reninom skyldes en specifik mutation i NOTCH1-genet. Forskerne bag studiet undersøgte to tumor-samples fra patienter med reninom ved anvendelse af helgenom- og enkeltkerne sekventering. Undersøgelserne tyder på, at behandling med eksisterende lægemidler, der targeterer NOTCH1, har effekt ved reninom, og kan være en behandlingsmulighed for patienter, der ikke er operable.

"Mange kræfttumorer er allerede blevet kortlagt ved hjælp af genomiske teknologier, men det er ikke så ofte tilfældet ved sjældne kræftformer, især dem der rammer børn. Vores arbejde sigter mod at udfylde denne kløft. Det er første gang, vi har identificeret genetiske drivere for reninom, og vi håber, at vores arbejde fortsætter med at bane vejen for nye behandlinger til børn med kræft," udtaler Taryn Treger, som er studiets førsteforfatter i en nyhed.  

Konventionel anti-kræftbehandling har hidtil ikke vist sig effektiv ved reninom. Den eneste mulighed for behandling for patienter med reninom er derfor aktuelt kirurgi.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.