Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Professor: Triple-behandling står til at blive ny standard mod metastatisk prostatakræft

ASCO-GU: En kombination af kemoterapi og maksimal androgen blokade  - dvs. kastrationsbehandling (ADT) plus en moderne androgenreceptor-hæmmer – står til at blive ny standard mod nydiagnosticeret metastatisk og hormonfølsom prostatakræft, vurderer overlæge Andreas Røder. 

”Alle patienter med metastatisk prostatakræft, der vurderes at tåle kemoterapi og supplerende hormonbehandling, bør tilbydes behandlingen. Nu,” siger Andreas Røder, der er professor i urologi ved Københavns Universitet og overlæge på og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center ved Rigshospitalet. 

Han fortsætter: 

”Da alle præparaterne er godkendt i behandlingen af metastatisk prostatakræft, så forventer jeg, at Medicinrådet selv vil tage sagen op hurtigst muligt. Abirateron acetat og docetaxel er sågar begge godkendt til indikationen nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft, så jeg kan ikke se, at der er noget, som forhindrer, at vi ibrugtager behandlingen med det samme.” 

Meldingen kommer ovenpå resultaterne fra endnu et fase III-studie, der demonstrerer, at man ved at behandle nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft aggressivt fra starten, kan øge overlevelsen markant.

I dette tilfælde var det resultater fra det længeventede fase III-studie, ARASENS, der fastslog konklusionen for Andreas Røder. I studiet blev androgenreceptor-hæmmeren, Nubeqa (darolutamid), afprøvet i kombination med ADT og kemoterapi til patientgruppen. 

Resultaterne fra ARASENS blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres for genitourinære kræftformer, ASCO-GU, under oral abstract session torsdag den 17. februar, 2022 (abstrakt #13). 

Effekt på tværs af lægemiddelklasse

Darolutamid, som er en nyere antiandrogen medicin, er lige nu kun godkendt til højrisiko ikke-metastaserende, hormonresistent prostatakræft i Danmark, men hvis resultaterne præsenteret på ASCO-GU står til troende, bør behandlingen altså, ifølge Andreas Røder, principielt stå til at rykke op til også kunne anvendes mod metastatisk sygdom, der er kastrationsfølsom.

Det tror Andreas Røder kommer til at ske, for resultaterne fra ARASENS flugter med, hvad man har set i andre studier, hvor man har brugt lignende lægemidler i samme klasse som darolutamid.

”Nøjagtig som vi har set i PEACE-1 (hvor man afprøvede abirateron i stedet for darolutamid, red.), tyder disse data på, at selvom behandlingshyppigheden i placeboarmen var større end i triple-armen, så holder overlevelseseffekten. Det antyder, at selvom vi har været lidt i tvivl om betydningen af kemoterapi, som det ene led i denne her kombinationsbehandling, så viser de to studier nu, at der er en stærk synergistisk effekt mellem maksimal androgen blokade (ADT + AR-antagonist, red.) og taxan kemoterapi,” siger han.

Effekten er til stede uanset metastatisk byrde

ARASENS-studiet underbygger samtidig, at triple-kombinationen er effektiv mod metastatisk prostatakræft uanset sygdomsbyrde. 

”Det er noget, der har været diskuteret livligt, siden Christoffer Sweeney præsenterede CHAARTED-studiet, hvor kemoterapi kun var effektivt blandt patienter med høj byrde af metastaser. Med data fra STAMPEDE-, ARCHES-, TITAN-, PEACE-1- og nu ARASENS-studiet, hvor man har set effekt uanset sygdomsbyrde, synes den diskussion snart at være slut,” siger Andreas Røder.

Den næste udfordring bliver at vælge, hvilken af de tilgængelige AR-antagonister, man vil bruge i triple-kombinationen.

”Det må vurderes individuelt, men pris for behandlingen får naturligvis også en betydning,” siger Andreas Røder og bemærker i denne forbindelse, at abirateron acetat i løbet af 2022 kan sælges generisk, og derfor forventer han, at prisen på behandlingen vil blive nedjusteret. 

”Det vil gøre det endnu mere attraktivt at behandle denne patientgruppe, som man har gjort i PEACE-1,” siger han og slutter:

”Vi vil i hvert fald følge udviklingen med stor interesse.”

Resultater fra ARASENS

Fra november 2016 til juni 2018 blev 1.306 patienter randomiseret til enten at modtage darolutamid i kombination med ADT og kemoterapi eller til placebo i kombination med ADT og docetaxel.

Medianalderen var 67 år i begge arme. 

Ved data cut-off i oktober 2021 viste resultatet, at:

  • Darolutamid reducerede risikoen for død signifikant med 32,5 procent i forhold til placebo (HR 0,675, 95 % CI 0,568-0,801; P<0,0001). 
  • Den signifikante forbedring af samlet overlevelse (OS) blev observeret, selvom væsentligt flere atienter modtog efterfølgende livsforlængende systemisk antineoplastisk behandling i placebo-armen (75,6 proent) sammenlignet med darolutamid-armen (56,8 procent).
  • Den betydelige OS-fordel var desuden konsistent på tværs af forudspecificerede subgrupper.
  • Derudover forsinkede darolutamid-kombinationen signifikant tiden til kastrationsresistens sammenlignet med placebo (HR 0,357, 95 % CI 0,302–0,421; P<0,0001). 
  • Tid til smerteprogression var også signifikant længere i darolutamid-armen i forhold til placebo (HR, 0,792, 95 % CI 0,660-0,950; P= 0,0058).

Forekomsten af bivirkninger var ens mellem behandlingsarme, og forekomsten af ​​de mest almindelige TEAE'er (≥10%) var højest under den overlappende docetaxel-behandlingsperiode for begge arme, med grad 3/4 TEAE'er på 66,1 procent i darolutamid-armen og 63,5 procent i placebo-armen, hovedsagelig på grund af neutropeni (henholdsvis 33,7 procent mod 34,2 procent).

TEAE'er førte til seponering af behandlingen i 13,5 procent af patienterne i darolutamid-armen og 10,6 procent af patienterne i placebo-armen.

 

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.