Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Professor: Triple-behandling står til at blive ny standard mod metastatisk prostatakræft

ASCO-GU: En kombination af kemoterapi og maksimal androgen blokade  - dvs. kastrationsbehandling (ADT) plus en moderne androgenreceptor-hæmmer – står til at blive ny standard mod nydiagnosticeret metastatisk og hormonfølsom prostatakræft, vurderer overlæge Andreas Røder. 

”Alle patienter med metastatisk prostatakræft, der vurderes at tåle kemoterapi og supplerende hormonbehandling, bør tilbydes behandlingen. Nu,” siger Andreas Røder, der er professor i urologi ved Københavns Universitet og overlæge på og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center ved Rigshospitalet. 

Han fortsætter: 

”Da alle præparaterne er godkendt i behandlingen af metastatisk prostatakræft, så forventer jeg, at Medicinrådet selv vil tage sagen op hurtigst muligt. Abirateron acetat og docetaxel er sågar begge godkendt til indikationen nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft, så jeg kan ikke se, at der er noget, som forhindrer, at vi ibrugtager behandlingen med det samme.” 

Meldingen kommer ovenpå resultaterne fra endnu et fase III-studie, der demonstrerer, at man ved at behandle nydiagnosticeret metastatisk prostatakræft aggressivt fra starten, kan øge overlevelsen markant.

I dette tilfælde var det resultater fra det længeventede fase III-studie, ARASENS, der fastslog konklusionen for Andreas Røder. I studiet blev androgenreceptor-hæmmeren, Nubeqa (darolutamid), afprøvet i kombination med ADT og kemoterapi til patientgruppen. 

Resultaterne fra ARASENS blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres for genitourinære kræftformer, ASCO-GU, under oral abstract session torsdag den 17. februar, 2022 (abstrakt #13). 

Effekt på tværs af lægemiddelklasse

Darolutamid, som er en nyere antiandrogen medicin, er lige nu kun godkendt til højrisiko ikke-metastaserende, hormonresistent prostatakræft i Danmark, men hvis resultaterne præsenteret på ASCO-GU står til troende, bør behandlingen altså, ifølge Andreas Røder, principielt stå til at rykke op til også kunne anvendes mod metastatisk sygdom, der er kastrationsfølsom.

Det tror Andreas Røder kommer til at ske, for resultaterne fra ARASENS flugter med, hvad man har set i andre studier, hvor man har brugt lignende lægemidler i samme klasse som darolutamid.

”Nøjagtig som vi har set i PEACE-1 (hvor man afprøvede abirateron i stedet for darolutamid, red.), tyder disse data på, at selvom behandlingshyppigheden i placeboarmen var større end i triple-armen, så holder overlevelseseffekten. Det antyder, at selvom vi har været lidt i tvivl om betydningen af kemoterapi, som det ene led i denne her kombinationsbehandling, så viser de to studier nu, at der er en stærk synergistisk effekt mellem maksimal androgen blokade (ADT + AR-antagonist, red.) og taxan kemoterapi,” siger han.

Effekten er til stede uanset metastatisk byrde

ARASENS-studiet underbygger samtidig, at triple-kombinationen er effektiv mod metastatisk prostatakræft uanset sygdomsbyrde. 

”Det er noget, der har været diskuteret livligt, siden Christoffer Sweeney præsenterede CHAARTED-studiet, hvor kemoterapi kun var effektivt blandt patienter med høj byrde af metastaser. Med data fra STAMPEDE-, ARCHES-, TITAN-, PEACE-1- og nu ARASENS-studiet, hvor man har set effekt uanset sygdomsbyrde, synes den diskussion snart at være slut,” siger Andreas Røder.

Den næste udfordring bliver at vælge, hvilken af de tilgængelige AR-antagonister, man vil bruge i triple-kombinationen.

”Det må vurderes individuelt, men pris for behandlingen får naturligvis også en betydning,” siger Andreas Røder og bemærker i denne forbindelse, at abirateron acetat i løbet af 2022 kan sælges generisk, og derfor forventer han, at prisen på behandlingen vil blive nedjusteret. 

”Det vil gøre det endnu mere attraktivt at behandle denne patientgruppe, som man har gjort i PEACE-1,” siger han og slutter:

”Vi vil i hvert fald følge udviklingen med stor interesse.”

Resultater fra ARASENS

Fra november 2016 til juni 2018 blev 1.306 patienter randomiseret til enten at modtage darolutamid i kombination med ADT og kemoterapi eller til placebo i kombination med ADT og docetaxel.

Medianalderen var 67 år i begge arme. 

Ved data cut-off i oktober 2021 viste resultatet, at:

  • Darolutamid reducerede risikoen for død signifikant med 32,5 procent i forhold til placebo (HR 0,675, 95 % CI 0,568-0,801; P<0,0001). 
  • Den signifikante forbedring af samlet overlevelse (OS) blev observeret, selvom væsentligt flere atienter modtog efterfølgende livsforlængende systemisk antineoplastisk behandling i placebo-armen (75,6 proent) sammenlignet med darolutamid-armen (56,8 procent).
  • Den betydelige OS-fordel var desuden konsistent på tværs af forudspecificerede subgrupper.
  • Derudover forsinkede darolutamid-kombinationen signifikant tiden til kastrationsresistens sammenlignet med placebo (HR 0,357, 95 % CI 0,302–0,421; P<0,0001). 
  • Tid til smerteprogression var også signifikant længere i darolutamid-armen i forhold til placebo (HR, 0,792, 95 % CI 0,660-0,950; P= 0,0058).

Forekomsten af bivirkninger var ens mellem behandlingsarme, og forekomsten af ​​de mest almindelige TEAE'er (≥10%) var højest under den overlappende docetaxel-behandlingsperiode for begge arme, med grad 3/4 TEAE'er på 66,1 procent i darolutamid-armen og 63,5 procent i placebo-armen, hovedsagelig på grund af neutropeni (henholdsvis 33,7 procent mod 34,2 procent).

TEAE'er førte til seponering af behandlingen i 13,5 procent af patienterne i darolutamid-armen og 10,6 procent af patienterne i placebo-armen.

 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?