Kontinuerlig Xtandi-behandling efter sygdomsfremgang forbedrer PFS
ASCO-GU: Det gav en forbedring i den progressionsfri overlevelse ved at fortsætte med Xtandi (enzalutamid) plus kemoterapi og prednison sammenlignet med placebo hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer (mCRPC), som tidligere havde oplevet sygdomsprogression på enzalutamid alene.
Det viser fase IIIb-forsøget PRESIDE, hvis resultater bliver præsenteret på ASCO GU-kongressen (abstrakt #15).
Den gennemsnitlige progressionsfri overlevelse var 9,53 måneder for dem behandlet med enzalutamid sammenlignet med 8,28 måneder i placebo-gruppen. Der var også forsinket tid til prostataspecifik antigen (PSA) progression ved 8,44 måneder i enzalutamid-gruppen sammenlignet med 6,24 måneder i placebogruppen.
"Disse data tyder på, at fortsat behandling med enzalutamid plus docetaxel giver en klinisk fordel og kan være en fremtidig behandlingsmulighed for nogle patienter, som udvikler sig med enzalutamid alene," siger Axel S. Merseburger, der er formand for Klinikken for Urologi på Universitetshospitalet Schleswig-Holstein i Tyskland, og ledende efterforsker af studiet.
I alt var 273 deltagere inkluderet i det dobbeltblindede, åbne randomiserede forsøg, hvor 134 modtog behandling i enzalutamid-gruppen og 135 i placebogruppen, der modtog docetaxel og prednison.
Fuldstændige responser
Patienterne fik enzalutamid 160 mg dagligt eller matchet placebo, docetaxel 75 mg/m2 hver tredje uge og prednison 10 mg hver dag. Behandlingen fortsatte indtil sygdomsprogression.
Median baseline PSA-niveauer var på 36,9 ng/ml vs. 28,1 ng/ml for henholdsvis enzalutamid- og placebogruppen, hvor gennemsnitsalder var 71,5 og 69 år. Derudover var der et større fald i PSA fra baseline til uge 13 i enzalutamid-gruppen på -37,12 procent sammenlignet med 9,11 procent i placebogruppen.
Fuldstændige responser blev observeret hos 26 patienter i enzalutamid-gruppen mod 17 i placebogruppen. Partielle responser blev også set hos henholdsvis 17 og 18 patienter. Derudover noterede forskergruppen, at sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med den kendte profil for AR-hæmmeren.
Der ikke blev observeret nogen signifikant forskel for PFS-resultaterne hos patienter med baseline ECOG 0 eller ECOG 1-status, og lignende resultater blev noteret ved sygdom kun i knogler, kun væv og begge steder.
