Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Revideret pakkeforløb for prostatakræft beskriver MR-scanning som led i udredning

Sundhedsstyrelsen har revideret pakkeforløbet for prostatakræft og og beskriver nu hele patientforløbet - fra udredning og behandling til opfølgning.

Der er desuden kommet et større fokus på rehabilitering, senfølger og palliation for at sikre patienternes samlede livskvalitet i hele forløbet. 

Som noget nyt beskriver pakkeforløbet MR-scanning som led i udredningen for prostatakræft for en del af patienterne. Scanningen gør det muligt at tilpasse udredningen og behandlingen, så den bliver mere skånsom. Standardforløbstiden for udredningen bliver i den forbindelse forlænget med fire dage.

”Vi har selvfølgelig stadig fokus på at undgå unødig ventetid, men vi forventer, at brugen af MR-scanning vil højne kvaliteten af udredningen for prostatakræft. Vi har derfor valgt at forlænge den anbefalede tid for udredning, så der er tid til at lave en scanning,” siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Louise Lauridsen. 

Afspejler nyeste viden

Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den har sikret, at det opdaterede pakkeforløb afspejler den nyeste viden på området ved, at der henvises til de kliniske retningslinjer, som løbende opdateres. I de kliniske retningslinjer er det blandt andet beskrevet, hvornår MR-scanning kan benyttes i udredning for prostatakræft.

Udover det reviderede pakkeforløb for prostatakræft har Sundhedsstyrelsen udarbejdet materiale til almen praksis, der beskriver, hvordan der kan henvises til pakkeforløbet, samt en pjece til patienter og pårørende om, hvilke undersøgelser og forløb der indgår i pakkeforløbet

Pakkeforløbet er udarbejdet i samarbejde med førende faglige eksperter på området, og der er inddraget repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse og Prostatakræftforeningen.
Implementeringsfristen for det reviderede pakkeforløb er den 1. september 2022.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?