Rezvilutamid plus ADT forbedrer overlevelsen ved mHSPC
Androgenreceptorhæmmeren rezvilutamid plus androgen deprivationsterapi (ADT) forbedrer overlevelsen hos patienter med højvolumen metastatisk hormonfølsom prostatakræft (mHSPC) sammenlignet med bicalutamid plus ADT.
Det viser to interimsanalyser fra fase III-studiet CHART, som udover en forbedrer overlevelse med rezvilutamid-behandling også viser, at behandlingen har en tolerabel sikkerhedsprofil.
Rezvilutamid har tidligere vist potent antitumoraktivitet mod metastatisk kastrationsresistent prostatakræft. Formålet i den nye undersøgelse, som er publiceret i The Lancet Oncology, var at evaluere effektiviteten og sikkerheden af rezvilutamid over for bicalutamid i kombination med ADT hos patienter med højvolumen, metastatisk, hormonfølsom prostatakræft.
CHART er et randomiseret, åbent fase III-studie udført på 72 hospitaler i Kina, Polen, Tjekkiet og Bulgarien. De 654 deltagende patienter var 18 år eller ældre og havde en ECOG performancestatus på 0 eller 1. De havde ikke tidligere modtaget kemoterapi eller anden lokaliseret behandling mod deres prostatakræft. Patienterne blev tilfældigt tildelt 1:1 til én gang dagligt at modtage ADT plus enten rezvilutamid 240 mg (326 patienter) eller bicalutamid 50 mg (328 patienter).
Ved en median opfølgning på 21,2 måneder viste rezvilutamid sig at forbedre radiografisk progressionsfri overlevelse signifikant sammenlignet med bicalutamid (median radiografisk progressionsfri overlevelse ikke nået [95 procent CI ikke nået – ikke nået] versus 25,1 måneder [95 procent CI 15·7 – ikke nået]; hazard ratio [HR] 0,44 [95 procent CI 0,33-0,58]; p<0,0001).
Ved en median opfølgning på 29,3 måneder viste rezvilutamid sig tilsvarende at forbedre den samlede overlevelse signifikant sammenlignet med bicalutamid (HR 0,58 [95 procent CI 0,44–0,77]; p=0,0001; median samlet overlevelse blev ikke nået [95 procent CI ikke nået – ikke nået] versus nået [36,2–ikke nået]).
De mest almindelige grad 3 eller værre bivirkninger af enhver årsag var hypertension (26 [otte procent] af 323 patienter i rezvilutamid-gruppen mod 24 [syv procent] af 324 patienter i bicalutamidgruppen), hypertriglyceridæmi (24 [ syv procent] mod syv [to procent), øget vægt (20 [seks procent] mod 12 [fire procent), anæmi (12 [fire procent] mod 16 [fem procent) og hypokaliæmi (11 [tre procent] mod fire [en procent)).
Alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos 90 (28 procent) af 323 patienter i rezvilutamid-gruppen og 69 (21 procent) af 324 patienter i bicalutamid-gruppen. Der forekom ingen behandlingsrelaterede dødsfald hos patienter i rezvilutamid-gruppen, mens der forekom ét behandlingsrelateret dødsfald af ukendt specifik årsag i bicalutamid-gruppen.
