Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Metaanalyse: Nye antiandrogener mod prostatakræft øger risikoen for fald markant

Andengenerations-antiandrogener (AA'er), som er en hjørnesten i moderne prostatakræftbehandling, indebærer en betydelig øget risiko for kognitive forstyrrelser og for fald. Det viser en ny metaanalyse af 12 kliniske studier med deltagelse af over 13.000 patienter.

Metaanalysen, hvis resultater er publiceret i JAMA Oncology, omhandler 12 multinationale undersøgelser, som har sammenlignet andengenerations-AA'er som abirateron, apalutamid, darolutamid og enzalutamid med placebo i perioden 2008-2021. Studierne omfattede både patienter med metastatisk sygdom og patienter med ikke-metastatisk sygdom.Patienternes gennemsnitsalder på tværs af undersøgelserne varierede fra 67 til 74 år, og forsøgsopfølgningen varierede fra 3,9 til 48 måneder.

Hyppigheden af uønskede kognitive effekter og opmærksomhedsforstyrrelser varierede fra to procent til otte procent blandt patienter, der modtog andengenerations-AA'er, mod to-tre procent blandt dem, der fik placebo. Træthed af en hvilken som helst grad blev rapporteret hos mellem fem procent og 45 procent af deltagerne, der tog andengenerations-AA'er, mod to til 42 procent af patienterne, der fik placebo, hvilket oversættes til en 34 procent højere risiko (P < .001). Brugen af andengenerations-AA'er var forbundet med en 87 procent stigning i risikoen for fald sammenlignet med placebo, uanset sværhedsgrad.

For fald af grad 3 eller højere, der krævede hospitalsindlæggelse eller invasiv behandling, var stigningen i risiko med andengenerations-AA'er 72 procent (P = 0,05). Resultaterne var konsistente for kognitiv toksicitet og træthed i undersøgelser, der inkluderede traditionel hormonbehandling i både behandlings- og kontrolarmen. Øget alder var forbundet med en højere risiko for træthed.

Opvejning af fordele og ulemper

Metaanalysens resultater kan bruges til at give prostatakræftpatienter – og de læger, der rådgiver dem – en bedre idé om, hvad de kan forvente, når de overvejer at bruge andengenerations-AA’er, skriver forskerne bag. Forholdet mellem fordele og risici ved at bruge en andengenerations-AA kan være anderledes for en patient, der ønsker at forblive opmærksom og skarp for at bevare et komplekst job, i forhold til en person, hvis primære mål er at se deres små børn afslutte gymnasiet, skriver forskerne i deres leder.

Forskerne påpeger desuden, at deres undersøgelse fremhæver behovet for yderligere forskning for at identificere, hvem der er mest udsat for bivirkningerne, og hvad der er den bedste måde at forebygge og behandle dem på. Interventioner, der i øjeblikket er under undersøgelse, omfatter blandt andet donepezil, methylphenidat, fedtfattig kost, akupunktur, kampsport og højintensiv træning.

Begrænsninger ved metaanalysen er blandt andet, at det ikke var kendt, hvor længe patienterne tog lægemidlerne, før de stødte på problemer. Derudover blev resultaterne ikke opgjort i de forskellige lægemidler, så det er uvist, om problemerne er værre med nogle andengenerations-AA'er end med andre. Forskerne bag studiet bemærker desuden, at patienter i den virkelige verden har en tendens til at være ældre og sygere end patienter i kliniske studier, så risikoen for fald, træthed og kognitionsproblemer kan være højere blandt hverdagspatienter.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?