Metaanalyse: Nye antiandrogener mod prostatakræft øger risikoen for fald markant

Andengenerations-antiandrogener (AA'er), som er en hjørnesten i moderne prostatakræftbehandling, indebærer en betydelig øget risiko for kognitive forstyrrelser og for fald. Det viser en ny metaanalyse af 12 kliniske studier med deltagelse af over 13.000 patienter.

Metaanalysen, hvis resultater er publiceret i JAMA Oncology, omhandler 12 multinationale undersøgelser, som har sammenlignet andengenerations-AA'er som abirateron, apalutamid, darolutamid og enzalutamid med placebo i perioden 2008-2021. Studierne omfattede både patienter med metastatisk sygdom og patienter med ikke-metastatisk sygdom.Patienternes gennemsnitsalder på tværs af undersøgelserne varierede fra 67 til 74 år, og forsøgsopfølgningen varierede fra 3,9 til 48 måneder.

Hyppigheden af uønskede kognitive effekter og opmærksomhedsforstyrrelser varierede fra to procent til otte procent blandt patienter, der modtog andengenerations-AA'er, mod to-tre procent blandt dem, der fik placebo. Træthed af en hvilken som helst grad blev rapporteret hos mellem fem procent og 45 procent af deltagerne, der tog andengenerations-AA'er, mod to til 42 procent af patienterne, der fik placebo, hvilket oversættes til en 34 procent højere risiko (P < .001). Brugen af andengenerations-AA'er var forbundet med en 87 procent stigning i risikoen for fald sammenlignet med placebo, uanset sværhedsgrad.

For fald af grad 3 eller højere, der krævede hospitalsindlæggelse eller invasiv behandling, var stigningen i risiko med andengenerations-AA'er 72 procent (P = 0,05). Resultaterne var konsistente for kognitiv toksicitet og træthed i undersøgelser, der inkluderede traditionel hormonbehandling i både behandlings- og kontrolarmen. Øget alder var forbundet med en højere risiko for træthed.

Opvejning af fordele og ulemper

Metaanalysens resultater kan bruges til at give prostatakræftpatienter – og de læger, der rådgiver dem – en bedre idé om, hvad de kan forvente, når de overvejer at bruge andengenerations-AA’er, skriver forskerne bag. Forholdet mellem fordele og risici ved at bruge en andengenerations-AA kan være anderledes for en patient, der ønsker at forblive opmærksom og skarp for at bevare et komplekst job, i forhold til en person, hvis primære mål er at se deres små børn afslutte gymnasiet, skriver forskerne i deres leder.

Forskerne påpeger desuden, at deres undersøgelse fremhæver behovet for yderligere forskning for at identificere, hvem der er mest udsat for bivirkningerne, og hvad der er den bedste måde at forebygge og behandle dem på. Interventioner, der i øjeblikket er under undersøgelse, omfatter blandt andet donepezil, methylphenidat, fedtfattig kost, akupunktur, kampsport og højintensiv træning.

Begrænsninger ved metaanalysen er blandt andet, at det ikke var kendt, hvor længe patienterne tog lægemidlerne, før de stødte på problemer. Derudover blev resultaterne ikke opgjort i de forskellige lægemidler, så det er uvist, om problemerne er værre med nogle andengenerations-AA'er end med andre. Forskerne bag studiet bemærker desuden, at patienter i den virkelige verden har en tendens til at være ældre og sygere end patienter i kliniske studier, så risikoen for fald, træthed og kognitionsproblemer kan være højere blandt hverdagspatienter.