MR-scanninger fører til langt flere prostatakræftfund

Markant flere mænd med mistænkt prostatacancer får tilbudt den anbefalede diagnostiske undersøgelse med MR-scanninger, viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. 

I alt fik 52 procent af de mænd, der sidste år skulle udredes for mulig prostatacancer, en MR-scanning i forbindelse med diagnosticeringen.

Det er næsten en fordobling af andelen af MR-scannede patienter, viser årsrapporten for 2022 fra Dansk Prostata Cancer Database.

Og det er banebrydende efter næsten 20 års stilstand på prostatakræftområdet, lyder det fra professor Michael Borre, der er formand for Dansk Prostata Cancer Database i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

“Det er den største gevinst for diagnosticering og udredning af prostatakræft i tyve år,” siger han i en pressemeddelelse.

“Når vi tidligere havde mistanke om prostatakræft, stak vi mere eller mindre i blinde 10-12 gange med nål ind i prostata, ofte gennem endetarmen med stor risiko for infektion. Det svarer lidt til, at man i stedet for billeddiagnosticering af brystkræft stikker 10-12 gange med en biopsinål ind i brystet for at konstatere, om der er en knude."

Hvor 52 procent i 2022 fik en MR-skanning, var andelen 29 procent året før, fremgår det af rapporten. Databasens årsrapport har tidligere peget på store regionale forskelle i brugen af MR-diagnostik.

Database har været afgørende

Med et stigende antal MR-scanninger får onkologerne et bedre grundlag for at stille en præcis diagnose og tilbyde den rette behandling, og mange mænd slipper for de nålebiopsier ved forhøjet værdi af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet.

“Den anden store gevinst er, at MR-scanneren stort set er blind for de små og ligegyldige tumorer, som vi tidligere har diagnosticeret så mange af og overbehandlet patienter,” siger Michael Borre, der peger på, at Dansk Prostata Cancer Database har været afgørende for dokumentation af scanningsaktiviteten.

“Databasens årsrapport har tydeligt peget på de afdelinger, som til trods for national enighed, ikke fik den nødvendige støtte og opbakning til at indføre den mere resursekrævende MR-scanning. Der skulle både investeres i scannere og efteruddannelse. Databasen har været et meget, meget vigtigt redskab,” siger Michael Borre.

For at understøtte implementeringen af den kliniske retningslinje udarbejdede databasens styregruppe en indikator, som måler andelen af prostatacancerpatienter med MR-aktivitet ved diagnose. Det er målopfyldelsen af den indikator, der på ét år er rykket fra 29 procent til 52 procent, og som i fremtiden forventes at ligge på omkring 60 procent.

Svært i praksis

Både europæiske og danske retningslinjer har siden 2019 anbefalet at anvende MR-skanninger som en del af det diagnostiske forløb. I praksis har flere danske regioner dog haft udfordringer med at finde den nødvendige kapacitet til at indføre det.

Michael Borre håber, at udrulningen af MR-scanninger kan rykke dødeligheden i en yderligere positiv retning.

“Grunden til, at overlevelsen ved prostatakræft generelt er så god, er, at vi tidligere fandt rigtig mange patienter med ufarlige kræftforandringer, som aldrig burde være fundet. De har trukket dødeligheden i en positiv retning. Dem fjerner vi nu fra ligningen,” siger han og fortsætter:

“Det er derfor svært at sige, hvordan statistikken fremadrettet kommer til at se ud. Jeg har en forhåbning om, at dødeligheden fortsat vil falde, fordi udrulningen af MR-scanning betyder, at vi gennem en forbedret og mere præcis diagnostik fra starten får tegnet et mere korrekt billede af den enkelte patients sygdom og derved vil kunne tilbyde den optimale behandling.”