Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny biopsi-metode har halveret antallet af indlæggelser efter prostata-biopsi

En ny steril biopsi-metode har ført til en halvering i andelen af mænd, som indlægges med mistanke om blodforgiftning efter, at de har fået taget en biopsi for prostatakræft.

Det viser data fra Dansk Prostatacancer Database i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Tallene indgår i databasens seneste årsrapport, som viser, at i 2023 blev 2 procent – svarende til 104 personer – indlagt i ugen efter biopsi. Det er halvt så mange som i 2022, hvor 4 procent blev indlagt efter biopsi. På Odense Universitetshospital er andelen af transperineale biopsier helt oppe på 91 procent, mens kun en procent indlægges efter prostatabiopsi.

”Det er en fantastik udvikling for patienterne, at de nu i langt højere grad undgår risiko for blodforgiftning, som bestemt ikke er ufarligt. Faktisk er den her udvikling et eksempel på et fantastisk samspil mellem en klinisk retningslinje og databasen,” siger professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital, som er formand for Dansk Prostata Cancer Database, i en artikel på RKKP’s hjemmeside.

Grunden til, at færre bliver indlagt efter biopsi er, at de danske hospitaler har indført en ny steril biopsimetode, hvor biopsierne bliver foretaget gennem mellemkødet; såkaldt transperineal biopsi, frem for gennem endetarmen, kaldet transrektal biopsi. I 2022 blev 13 procent af alle biopsier foretaget gennem mellemkødet. I 2023 var andelen steget til 59 procent.

Udover, at den øgede brug af transperineal biopsi har medført, at langt færre indlægges efter biopsi, har den sterile metode også den fordel, at man undgår anvendelse af bredspektret antibiotika. Når man tidligere stak op til 12 gange med den samme nål gennem endetarmen og op i urin- og sædveje, medførte det en så stor risiko for infektion, at man gav alle patienter, som skulle have foretaget en transrektal biopsi, forebyggende bredspektret antibiotika.

Den nye metode skal løbes i gang

Efter, at man i Dansk Prostatacancer Database i 2020 så, at andelen af indlæggelser efter biopsi steg i alle regioner, og der samtidig kom nye europæiske guidelines, som anbefalede den transperineale metode, gik der ikke lang tid før DaProCa, Danske Multidisciplinære Prostata Cancer Grupper, med støtte fra RKKP opdaterede den kliniske retningslinje. I den nye retningslinje fra 2021 anbefales det, at man om muligt udfører prostatabiopsi transperimenalt på grund af den lavere risiko for infektiøse komplikationer.

Selvom der er stærk evidens for, at man om muligt skal fortage prostatabiopsi transperimenalt, bliver 31 procent af biopsierne stadig foretaget transrektalt. Det skyldes ifølge Michael Borre, at den nye procedure ”skal løbes i gang”. Den transperimenale biopsi er forbundet med en merudgift; både i form af indkøb af nyt materiel, men metoden kræver også et højere specialistniveau, specialister, som det måske ikke er muligt at rekruttere, påpeger Michael Borre og siger på RKKP's hjemmeside:

”Derfor er der afdelinger, der har valgt at reservere den mere omstændelige procedure til biopsier, som foretages med helbredende behandling i sigte. Hvis patienten blot skal have stillet en diagnose, vælger de den transrektale biopsi. Når nu alle afdelinger har lært at håndtere den nye metode, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle patienter tilbydes biopsi gennem endetarmen med risiko for infektion.”

Michael Borre pointerer, at de patienter, som får foretaget en enkelt eller to biopsier gennem endetarmen, ikke har den samme risiko for infektion som tidligere. For synkront med indførelse af ny biopsi-metode er MR-skanninger også blevet en anbefalet del af udredningen ved prostatakræft. Tidligere stak lægerne op til 12 gange med biopsinålen gennem endetarmen op i prostata i et håb om, at man med de mange stik opdagede kræften. Men i 2020 udviklede DAPROCA med understøttelse af RKKP en klinisk retningslinje, som anbefalede MR-skanning af prostata med henblik på dels at skåne mænd og give en mere præcis diagnosticering. Det har ført til, at 57 procent af patienterne i 2023 fik en MR-scanning forud for en eventuel biopsi.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?