Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Xofigo plus Xtandi kan blive ny standard for få patienter med kastrationsresistent prostatakræft

ESMO:  Kombinationen af Xofigo og Xtandi (radium-223 og enzalutamid, ENZ-RAD) forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) og den samlede overlevelse (OS) hos patienter med knoglemetastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC) sammenlignet med enzalutamid og kastrationsbehandling (ADT) alene.

Det viser nye resultater fra fase III-studiet PEACE-3, hvor der indgår danske patientdata. Resultaterne blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 under Presidential Symposium (abstract #LBA1).

Studiet er et internationalt multicenterstudie med dansk bidrag, der har sammenlignet effekten af enzalutamid, der er en ’androgen receptor pathway inhibitor (ARPi),  og ADT med ENZ-RAD og ADT som førstelinje-behandling hos 446 patienter med kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC). Studiet inkluderede patienter med knoglemetastaser med eller uden lymfeknudemetastaser.

Resultaterne viste, at triple-kombinationen ENZ-RAD og ADT forbedrede overlevelsen.

Gedske Daugaard

”Det er godt nyt for nogle ganske få patienter i Danmark og en del patienter på internationalt plan,” siger Gedske Daugaard, dr. med., professor og overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

Hun er formand for Dansk Testikel Cancer Gruppe og medforfatter til PEACE-3-studiet.

Godt nyt for få danske patienter

I Danmark bruger man allerede i dag radium-223 som monoterapi i senere linjere. Det sker ved behandling af mCRPC efter kemoterapi hos patienter, der kun har knoglemetastaser. Men i PEACE-3 er radium-223 altså rykket frem i linjerne.

Studiet har været otte år undervejs, og standardbehandlingen af prostatakræft har ændret sig siden opstart. Derfor vil det i dag være sjældnere, at mCRPC-patienter har den behandlingshistorik, som ses i studiet. Og hvis en patient tidligere er behandlet og progredieret på en ARPi, vil det ikke være sikkert, at kombinationen med radium-223 vil resultere i samme effekt.

”I PEACE-3 har de kastrationsresistente patienter kun i beskedent omfang fået en ARPi tidligere,  mens behandling med ARPi i dag ofte er givet til patienter, inden de udvikler mCRPC. Men for nogle få danske metastatisk syge patienter kan kombinationen være en ny førstelinje behandling, når der ikke tidligere er anvendt en ARPi. På europæisk plan er der en del af dem,” siger Gedske Daugaard.

Professor: Vi går en spændende fremtid i møde

Professor i urologi, overlæge og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center, Andreas Røder, behandler prostatakræftpatienter med ARPi i et tidligere sygdomsstadium. Hans erfaring er – ligesom Gedske Daugaard konstaterer, at der er tale om meget få patienter i Danmark, for hvem behandlingen bliver relevant. Faktisk så få patienter på årsplan, at han på stående fod ikke kan sætte tal på. Alligevel er studiet spændende og relevant, også i en dansk kontekst, mener han.

”Det er for mig at se et ’proof of concept’-studie, der underbygger, at vi skal behandle sygdommen aggressivt og med kombinationer af lægemidler, der rammer forskellige mekanismer. Spørgsmålet er så, hvilke kombinationer der er de bedste. Der er mange flere studier på vej, som afprøver forskellige kombinationer af nye og gamle lægemiddelklasser, og man må sige, at det er en spændende fremtid, vi går i møde i forhold til at forbedre behandlingen af prostatakræft,” siger Andreas Røder.

Halvt år længere OS

Efter en median opfølgning på 42,2 måneder viser resultaterne fra PEACE-3, at den radiologiske progressionsfri overlevelse (rPFS) var signifikant bedre i ENZ-RAD-armen sammenlignet med ENZ-armen (HR=0,69; 95% CI 0,54-0,87; p=0,0009), med en median rPFS på 19,4 måneder (95% CI 17,1-25,3) for ENZ-RAD mod 16,4 måneder (95% CI 13,8-19,2) for ENZ.

Derudover var der en signifikant forbedring i den samlede overlevelse (OS) med en median OS på 42,3 måneder (95% CI 36,8-49,1) for ENZ-RAD mod 35,0 måneder (95% CI 28,8-38,9) for ENZ (HR=0,69; 95% CI 0,52-0,90; p=0,0031).

”Vi afventer yderligere opfølgning og den endelige analyse af OS-data, før vi er sikre på størrelsen af overlevelsesgevinsten, men de indledende resultater er lovende,” siger Gedske Daugaard.

Grad 3 behandlingsrelaterede bivirkninger eller højere var hyppigere i ENZ-RAD-armen i form af knoglemarvspåvirkning og træthed, mens hypertension, som var den mest almindelige bivirkning, sås hos omkring en tredjedel af patienterne i begge arme.

ESMO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?