Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Robotkirurgi skal forbedre proteser til patienter med knoglesarkom

I et stort nyt forskningsprojekt vil danske forskere ved hjælp af robotkirurgi udvikle en ny og mere præcis operation til patienter med knoglesarkomer. Formålet er færre skader på knoglen og en bedre heling og styrke.

Grundlaget for det nye projekt er en avanceret teknologi, som benytter laserudskæringer med robotkirurgi. En metode, der allerede er kendt i kæbekirurgien. Med teknologien kan man lave udskæringer i knogler, som er mere præcise, end hvad kirurgers hænder kan udføre.

Det forklarer overlæge og professor Thomas Baad-Hansen, der leder det nye forskningsprojekt ved Aarhus Universitetshospitals ortopædkirurgiske klinik.

”Den store præcision gør det muligt at lave udskæringer, der låser hinanden som puslespilsbrikker, så man kan undgå at sætte protesen fast med skinner og skruer. Vi forventer, at teknikken vil medføre færre skader på knoglen og en bedre heling og styrke,” siger han på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Projektet, der bærer titlen ’Anvendelse af låsende robotguidede laserosteotomier i biologisk rekonstruktion ved brug af fri fibula graft i sarkom kirurgi’, har modtaget 1,725 mio. kr. i forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse og indledes i 2024.

Ikke et problemfrit indgreb

Knoglesarkomer rammer ofte børn eller unge voksne, og her foretrækker man ofte at rekonstruere det fjernede knoglestykke med et knoglestykke fra patientens eget underben. Det sker ved, at ortopædkirurgen skærer knoglestykket til med en særlig sav og sætter det fast på den nye placering med skinner og skruer.

Det er ikke et problemfrit indgreb, og 10-15 procent af patienterne får pseudoartrose, hvor der dannes en slags falsk led mellem knoglen og protesen som følge af manglende stabilitet eller blodforsyning i det opererede knogleområde.

Derudover giver det indopererede metal en risiko for infektioner og gør det samtidig umuligt at følge patienten med MR-scanninger. Derfor bliver man nødt til at undersøge patienterne ved hjælp af almindelig røntgen, og det er ikke optimalt, når man gerne både vil se protesen og holde øje med tilbagefald.

Ved hjælp af den nye teknologi kan man undgå at sætte metal ind i patientens krop, ligesom man undgår den varme, der opstår, når kirurgen saver i knoglen, som øger risikoen for pseudoartrose.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?