Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Immunterapi er for første gang anbefalet mod spiserørskræft i Danmark

Medicinrådet anbefaler for første gang en immunterapi, Keytruda (pembrolizumab), mod lokalt fremskreden eller metastatisk spiserørskræft og kræft i mavemunden med højt PD-L1-udtryk. Anbefalingen vækker begejstring.

Det er en glædelig nyhed for patienterne, som før denne anbefaling kun havde begrænset effekt med kemoterapi, konstaterer overlæge Lene Bæksgaard Jensen, formand for Medicinrådets fagudvalg for spiserørskræft. 

”Vi synes, det  er en glædelig nyhed. Behandlingen giver en vigtig overlevelsesgevinst for denne gruppe af patienter, som i forvejen har en meget alvorlig prognose,” siger Lene Bæksgaard Jensen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

Når pembrolizumab kombineres med en platin- og fluoropyrimidinbaseret kemoterapi i førstelinje, giver det en betydelig længere levetid hos en gruppe af patienter med fremskreden eller metastatisk  kræft i spiserøret eller øvre del af mavemunden. Det er sammenlignet med kemoterapi alene. 

For subgruppen med højt PD-L1-udtryk viste resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-590, at den samlede overlevelse for patienterne blev forlænget med 4,1 måneder i pembrolizumab-armen sammenlignet med behandlingsarmen, der fik kemoterapi alene. Det var efter en opfølgning på 22,6 måneder. 

Det er en relativt stor forskel, vurderer Lene Bæksgaard Jensen. 

”Den mediane overlevelse hos denne patientgruppe er kun 10 måneder. I det lys er fire måneders ekstra levetid en betydelig forbedring,” siger hun.

Mindre forringelse af livskvalitet på sigt

Studiet viser også, at den progressionsfri overlevelse blev signifikant forlænget, og at tre gange flere patienter var i live og uden progression efter 12 måneder i gruppen, der modtog pembrolizumab, henholdsvis 30,3 procent versus 9,2 procent. Det er en del af den gode nyhed, siger Lene Bæksgaard Jensen.

”Sygdomsprogression forværrer patienternes symptomer og forringer deres livskvalitet, så når immunterapien holder sygdommen stabil for en større andel, er det bestemt en del af den gode nyhed,” siger hun.

Studiet viste, at pembrolizumab + kemoterapi ikke var er betydeligt mere toksisk sammenlignet med kemoterapi alene. Og ud fra de data, der er tilgængelige, forblev livskvaliteten stabil for begge behandlingsarme - opgjort efter 18 uger. 

En mindre men væsentlig gruppe patienter

Anbefalingen vil komme cirka 66 danskere til gode om året, og selv om det umiddelbart virker som et mindre antal, er det patienter, onkologerne ser dagligt. 

”Det er patienter, vi møder dagligt, og anbefalingen er noget, som kommer til at betyde meget for dem,” siger Lene Bæksgaard Jensen.

Hun er generelt forhåbningsfuld på patienternes vegne, da flere immun-checkpoint-hæmmere ligesom pembrolizumab allerede er godkendt i det europæiske lægemiddelagentur EMA og har vist god effekt.

”Det ser ud til, at der er en klasseeffekt på tværs af immun-checkpoint-hæmmere for denne patientgruppe, så fremtiden vil byde på endnu flere behandlingsmuligheder,” siger hun.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?