Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Femårsdata: Keytruda plus kemoterapi forbedrer fortsat OS ved avanceret spiserørskræft

ASCO-GI: Keytruda (pembrolizumab) kombineret med kemoterapi øger fortsat samlet overlevelse (OS) ved avanceret spiserørskræft sammenlignet med kemoterapi alene, selvom et stort antal patienter har oplevet sygdomsprogression.

Det viser femårsdata fra fase III-studiet KEYNOTE-590 præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO GI 2024 (abstract #250).

Studiet inkluderede patienter med lokalt avanceret eller metastatisk adenokarcinom eller pladecellecarcinom i spiserøret (ESCC), eller Siewert type I adenokarcinom i den gastroøsofageale overgang.

I alt blev 749 patienter randomiseret til at modtage pembrolizumab plus kemoterapi (n = 373) eller placebo plus kemoterapi (n = 376). Tiden fra randomisering til data-cutoff var mediant 58,8 måneder.

Resultaterne viser, at:

  • Af de 740 patienter, der indgik i analysen, afbrød 701 (94,7 procent) deres behandling. Hovedårsagen var sygdomsprogression (n = 449; 60,7 procent).
  • Intention-to-treat (ITT)-populationen havde en median OS på 12,3 måneder med pembrolizumab plus kemoterapi og 9,8 måneder med placebo plus kemoterapi (HR 0,72 [95% CI 0,62-0,84]); Femårs-overlevelsesrater var henholdsvis 10,6 procent og 3,0 procent.
  • Median progressionsfri overlevelse (PFS) var 6,3 måneder for pembrolizumab plus kemoterapi og 5,8 måneder for placebo plus kemoterapi (HR 0,64 [95% CI 0,54-0,75]); femårs-PFS-rater var henholdsvis 5,5 procent og 0 procent.

Grad 3-5 behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 266 (71,9 procent) patienter i pembrolizumab plus kemoterapi armen og 250 (67,6 procent) patienter i placebo plus kemoterapi armen.

Behandlingsrelaterede bivirkninger førte til dødsfald hos 9 (2,4 procent) og 5 (1,4 procent) patienter i henholdsvis pembrolizumab plus kemoterapi- og placebo plus kemoterapi-armene. 

Flere detaljer om undersøgelsen

Deltagerne skulle have målbar sygdom og en ECOG performance status på 0 eller 1. De blev randomiseret 1:1 til enten at modtage pembrolizumab 200 mg eller placebo intravenøst hver tredje uge i op til 35 serier, begge sammen med kemoterapi (5-fluorouracil [op til 35 serier] og cisplatin [op til 6 serier]). 

De primære endepunkter var:

1) OS hos patienter med ESCC og PD-L1 CPS ≥10.

2) OS og PFS hos alle patienter, hos patienter med ESCC uanset PD-L1 status, og patienter i ITT-populationen med CPS ≥10.

Sekundære endepunkter inkluderede objektiv responsrate (ORR), varighed af respons (DOR)  samt sikkerhed.

Resultaterne viste:

  • DOR (median måneder [interval]): 8,3 (1,2+ til 65,9+) vs 6,0 (1,5+ til 31,1) for ITT; 9,1 (1,2+ til 65,9+) vs 6,1 (1,5+ til 31,1) for ESCC; 10,4 (1,9 til 65,9+) vs 5,6 (1,5+ til 31,1) for CPS ≥10; 10,4 (2,2+ til 65,9+) vs 4,4 (1,5+ til 31,1) for ESCC og CPS ≥10.
  • ORR (procent): 45,0 vs 29,3 for ITT; 43,8 vs 31,0 for ESCC; 51,1 vs 26,9 for CPS ≥10; 51,0 vs 28,0 for ESCC og CPS ≥10.

 

ASCO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?