Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Ny behandlingsstrategi forlænger progressionsfri overlevelse hos tarmkræftpatienter

ASCO: Ved at udsætte laboratoriedyrkede kræftceller for et væld af forskellige kræftbehandlinger kan læger udvælge den behandling, der passer bedst til den enkelte patient.

Der er tale om en ny tilgang til personlig medicin, fortæller overlæge ved onkologisk afdeling på Vejle Sygehus Lars Henrik Jensen. Han er førsteforfatter til et studie, som demonstrerer effekten af den nye testmetode IndiTreat®, der er udviklet af firmaet 2cureX. Studiet er med på ASCO 2021-konferencen (abstract #e15567).

Formålet med teknologien er at matche den enkelte kræftpatient med den mest effektive medicinske kræftbehandling ved at udtage en biopsi af svulsten, dyrke kræftcellerne i laboratoriet og udsætte dem for en række kræftbehandlinger for at se, hvordan de påvirker cellerne.

Metoden er blevet testet på 82 danske patienter med metastatisk tarmkræft, som har været igennem alle standardbehandlinger. Ved 44 ud af de 82 patienter fik forskerne et brugbart resultat efter at have udsat de opdyrkede kræftceller for forskellige behandlinger. Det mundede ud i konkrete behandlingsforsalg. 34 af de 44 patienter kom i behandling, og halvdelen af de behandlede patienter havde ro i sygdommen i mere end to måneder.

”Det er en klar forbedring, når vi sammenligner med, hvordan det går disse patienter, når de ikke får behandling. Kun cirka hver femte patient har ro i sygdommen efter to måneder,” siger Lars Henrik Jensen.

I forsøget indgik i alt 15 forskellige kræftbehandlinger, og flere af dem viste gode resultater i laboratorierne. I nogle tilfælde var det kendt kemoterapi, som patienterne havde fået før uden effekt, men hvor laboratorieanalyserne viste, at genbehandling kunne have effekt. Hos andre patienter var det kræftbehandlinger, som ikke er standardbehandlinger til tarmkræft, men som har vist sig effektive til en lille gruppe tarmkræftpatienter.

Alternativ til molekylærbiologisk præcisionsmedicin

Ifølge Lars Henrik Jensen viser resultaterne, at metoden kan være et supplement til den molekylærbiologiske præcisionsmedicin.

”I mange år har personlig medicin været funderet i molekylærbiologien. Man undersøger forskellige mutationer, laver en molekylærbiologisk profil og behandler ud fra den. Det er udmærket, men verden er ofte mere kompleks end som så. Med denne metode interesserer vi os kun for funktionen af mutationerne. Vi ser lavpraktisk på, hvad der sker, når vi hælder behandling på kræftcellerne. Hvis cellerne dør, giver vi behandlingen til patienten,” siger han.

Der er lavet forsøg med teknologien i flere år, men uden de store gennembrud. Det nye ved dette forsøg er, ifølge overlægen, at man har rekrutteret et stort antal patienter, og at det har været muligt at behandle dem ud fra de resultater, der er opnået i laboratoriet. Det giver anledning til at afprøve metoden på flere patienter, mener han.

”Det er lykkedes os at løfte andelen af patienter med ro i sygdommen fra 20 til 50 procent, og det er et klart signal om, at der er en effekt. Derfor vil vi arbejde videre med metoden og forsøge at anvende den til patienter, der skal til at i gang med kræftbehandling, så vi får en profil af deres kræftceller fra starten. Det kan forhåbentlig vejlede behandlingen i det forløb, de står over for.”

Overlægen fortæller desuden, at testen ser ud til at være velegnet til at identificere lægemidler, som kræftcellerne er modstandsdygtige over for.

”Med testen kan vi potentielt undgå situationer, hvor vi giver patienten en behandling, som giver en masse bivirkninger, men ikke har nogen effekt. Teknologien kan få stor betydning for patienterne.”

Forskerne er nu ved at forberede det næste forsøg, hvor planen er at anvende testen i starten af behandlingsforløbet.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.