Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tarmkræftoverlevere med type 2-diabetes har højere risiko for senfølger

Personer med type 2-diabetes har ikke kun øget risiko for at udvikle tarmkræft, men også for at få tarmsenfølger efter kræftbehandlingen. Det viser en undersøgelse foretaget blandt danske tarmkræftoverlevere.

”Flere og flere danskere overlever tarmkræft. I dag er flere end to tredjedele i live fem år efter diagnosen, og det har skabt øget opmærksomhed på senfølger som for eksempel afføringsforstyrrelser. Vi ved, at personer med type 2-diabetes har 25 procent øget risiko for tarmkræft, og at type 2-diabetes og behandlingen heraf kan give mavegener. Derfor havde vi en formodning om, at der ville være flere senfølger efter tarmkræft blandt personer med type 2-diabetes, men det er aldrig blevet undersøgt før,” siger Tinne Laurberg, ph.d. og speciallæge i patologi på Steno Diabetes Center Aarhus, om baggrunden for et studie, hun har udgivet i tidsskriftet BJS Open.

Overraskende resultat

Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 14.488 tidligere opererede  tarmkræftpatienter mindst to år efter operation, hvoraf 8.747 har svaret. 690 af deltagerne (7,9 procent) var kendt med type 2-diabetes på operationstidspunktet. Undersøgelsen viser som forventet, at personer med type 2-diabetes generelt har flere mave-tarmrelaterede senfølger end andre tarmkræftoverlevere, men den viser også, at frekvensen og graden af senfølger afhænger af, hvor i tarmen kræftknuden sad og den heraf følgende operationstype.

Kræftoverlevere med type 2-diabetes, som er opereret for kræft i tyktarmen, havde nemlig ikke flere senfølger end andre tarmkræftoverlevere, hvis man ser bort fra en let forhøjet risiko for forstoppelse. Til gengæld var operation for endetarmskræft forbundet med en 15 procent højere risiko for såkaldt svær lav anterior resektions syndrom (LARS) blandt personer med type 2-diabetes. LARS er en samlebetegnelse, som dækker over senfølger som ufrivillig afgang af luft og tynd afføring, hyppige afføringer og bydende afføringstrang.

Tinne Laurberg

”Det er overraskende, at der kun er forhøjet risiko for tarmsenfølger efter operation for endetarmskræft og ikke for tyktarmskræft. Vi ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan, men en mulig forklaring kan være, at nerverne lettere bliver beskadiget ved endetarmsoperationer, fordi de ligger tæt på, hvor kirurgen skal skære, mens operationsfeltet er større ved tyktarmsoperationer.” siger Tinne Laurberg.

Forringet livskvalitet

LARS er en typisk komplikation efter operation for endetarmskræft. Undersøgelsen viser, at 48 procent af kræftoverleverne uden type 2-diabetes lider af svær LARS, mens andelen er hele 60 procent blandt overlevere med type 2-diabetes.

Studier har vist, at svær LARS er forbundet med forringelse af den sundhedsrelaterede livskvalitet, og det bekræfter spørgeskemaundersøgelsen. Blandt personer opereret for tyktarmskræft oplevede 16 procent forringet livskvalitet, mens andelen var 34 procent blandt personer opereret for endetarmskræft. Risikoen for forringet livskvalitet var en anelse højere blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden type 2-diabetes.

”Uanset om kræftoverleverne har type 2-diabetes eller ej må vi konkludere, at en stor andel med tidligere endetarmskræft oplever at have tarmproblemer i en sådan grad, at det forringer deres livskvalitet markant. Det kræver et skærpet fokus på den gruppe af tarmkræftoverlevere,” siger Tinne Laurberg.

Patienter skal informeres om risici

Foruden den øgede risiko for svær LARS var type 2-diabetes også forbundet med 6-10 procent højere risiko for kroniske smerter. Risikoen for kroniske smerter var forhøjet, uanset hvor kræftknuden befandt sig.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor personer med type 2-diabetes oplever flere tarmsenfølger og smerter efter en tarmkræftoperation, men forskerne formoder, at det blandt andet skyldes diabetiske nerveskader, som måske endda forværres efter operationen.

Ifølge Tinne Laurberg giver undersøgelsen ikke anledning til at ændre den kliniske praksis, men den nye viden kan bruges til at informere patienterne om risici forbundet med en tarmkræftoperation.

”Patienterne skal informeres om, at en operation for endetarmskræft er forbundet med store risici for tarmsenfølger, og at type 2-diabetes øger risikoen. Men patienterne skal også vide, at der i dag er rig mulighed for at behandle senfølger efter kræft takket være senfølgecentrene,” siger Tinne Laurberg.

Mulig selektionsbias

Spørgeskemaundersøgelsen er begrænset af en deltagelsesprocent på 60 procent, og det er svært at sige, hvilken betydning det har for studiets resultater. Ifølge Tinne Laurberg er det muligt, at tarmkræftoverlevere, som lider af senfølger, er mere tilbøjelige til at svare på en spørgeskemaundersøgelse om netop senfølger. Omvendt er det også muligt, at personer, som er meget hæmmede af senfølger og har påvirket livskvalitet, er mindre tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?