Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Immunterapi-kombi mod metastatisk tarmkræft skuffer

Lenvima (lenvatinib) plus Keytruda (pembrolizumab) formår ikke at øge overlevelsen ved metastatisk tarmkræft, viser et nyt fase III-studie. Der blev dog observeret forbedringer blandt visse undergrupper. 

Det er resultaterne fra det randomiserede fase III-studie LEAP-017der blev præsenteret ved en Late Breaking session på ESMO's Gastrointestinal Cancer kongres, der foregik i slutningen af juni. 

I studiet blev immunterapi kombinationen sammenlignet med standardbehandlingen i førstelinje værende anti-cancer behandlingen TAS-102.

Resultaterne er skuffende ifølge Camilla Qvortrup, der er overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet, og som har deltaget i studiet.

“Man håber altid, at en ny behandling vil vise gavn for patienterne, og derfor er det skuffende, at der ikke blev vist en signifikant overlevelsesfordel. Det er ærgerligt, at vi ikke har en ny behandlingsmulighed, men data viser også et muligt signal om, at nogle patienter kan have gavn af kombinationen,” siger hun. 

LEAP-017-studiet randomiserede i alt 480 patienter 1:1 med metastatisk kolorektal cancer patienter samt tidligere behandlet ikke-mikrosatellit-instabilitet høj (non MSI-H) eller defekt mismatch repair (dMMR). Gennemsnitsalderen var 58 år, og 70 procent havde levermetastaser ved randomiseringen. 

Positive tendenser 

Selvom studiet ikke opnåede statistisk signifikante resultater, blev der observeret positive tendenser for både OS og flere af de sekundære endepunkter, heriblandt den progressionsfrie overlevelse (PFS).

Ved en medianopfølgning på 18,6 måneder var den gennemsnitlige OS 9,8 måneder ved kombinationsbehandlingen og 9,3 måneder ved standardbehandling (HR 0,83; 95 % CI, 0,68-1,02; p=0,0379). For PFS var tiden henholdsvis 3,8 og 3,3 måneder (HR 0,69; 95 % CI 0,56-0,85). 

“Vi kan se i tallene, at der er en tendens til, at nogle undergrupper har en større gavn af behandlingen end andre. Indtil videre er det mindre og usikre tal, men det lader til, at der er en større gavn efter 12 måneder for visse patienter,” siger Camilla Qvortrup.

Den bekræftede samlede responsrate (ORR) var 10,4 procent med Lenvima (lenvatinib) plus Keytruda (pembrolizumab) mod 1,7 procent med standardbehandlingen. Og median responslængden (DOR) var 11,1 mod 7,6 måneder.

Ukendte subgrupper

Præcis hvilke subgrupper af patienter der er tale om er uvist. Håbet er, at yderligere analyser og på sigt flere kliniske studier kan identificere grupperne og komme nærmere en forklaring, lyder det fra Camilla Qvortrup.

Lige nu er vi egentlig på bar bund, og det er for usikkert at spekulere. Vi kan blot sige, at vores datasæt viser, at der er signal til, at man med fordel kan dykke ned i, hvem der kan have gavn af det,” siger hun og peger på, at det er på linje med nyere onkologiske forskning, der viser, at én kræftform oftest har flere subgrupper end først antaget.

Det var første gang, at resultaterne for de sekundære endepunkter blev offentliggjort på ESMO-kongressen. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?