Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tarmbakterierne er anderledes hos mennesker med forstadier til tarmkræft

Mennesker med forstadier til tarmkræft har signifikante forskelle i deres tarmmikrobiom op til fem år før, at tarmlæsionerne udvikler sig, sammenlignet med den generelle befolkning. Det viser et nyt studie, der bygger på 22 års data.

De nye resultater, som blev præsenteret ved den årlige United European Gastroenterology Week i København i oktober, stammer fra en analyse fra Dutch Microbiome Project-studiet. For at bestemme forholdet mellem kolorektalkræft (CRC) og tarmmikrobiomet gennemførte de hollandske forskere en longitudinel analyse fra 2000 til 2022, hvor de så på, om CRC ændrer tarmmikrobiomet, samt om ændringer i mikrobiomet bidrager til udviklingen af præcancerøse læsionerog CRC. De trak på data fra det hollandske screeningprogram for tyktarmskræft, omfattende FIT-resultater (ikke-invasive fækale immunkemiske test) hos personer i alderen 55 år og ældre, samt koloskopi, hvis henvist. Forskerne registrerede tilfælde af kolonbiopsier fra den omfattende hollandske nationale database over medicinske biopsier og forbandt dem med mikrobiom-projektdata hentet fra fækale prøver af 8-208 individer taget i perioden 2012-2015.

Analysen bestemte sammensætning, funktion og genomiske profiler af tarmmikrobiota hos deltagere, der udviklede præcancerøse kolorektale læsioner før fækal prøvetagning fra 2000 til 2015, og hos de deltagere, der udviklede læsioner efter fækal prøvetagning i perioden 2015-2022. Kliniske fænotyper, omfattende type og størrelse af læsioner, blev noteret. Kontrolgruppen omfattede 2.123 personer fra den generelle befolkning med normale koloskopifund.

Analysen viste, at der var flere tilfælde af præcancerøse læsioner fundet efter fækal prøvetagning. Før fækal prøvetagning havde 219 deltagere tyktarmslæsioner, inklusive low grade dysplasi, high grade dysplasi og takkede polypper og 26 tilfælde af CRC. I alt 315 deltagere udviklede diverse tyktarmslæsioner efter fækal prøvetagning, med i alt 29 tilfælde af CRC.

Lavere mikrobiomdiversitet ved præcancerøse læsioner

Mikrobiomdiversiteten hos mennesker, der havde oplevet præcancerøse kolonlæsioner et-fem år før fækal prøvetagning, var lavere sammenlignet med kontroller. Mikrobiomdiversiteten var også nedsat hos deltagere, der udviklede tyktarmslæsioner efter prøvetagning. Mikrobiomets sammensætning og funktion var forskellig mellem patienter med eksisterende og fremtidige læsioner og varierede baseret på læsionstyperne. Forskerne så blandt andet et fald i nogle kommensale bakterier, herunder Faecalibacterium, både hos dem med nylige patologier og hos dem, der udviklede dem i fremtiden. De så også en massiv stigning i Alistipes finegoldii hos dem, der havde CRC, hvilket er en kraftig indikation på, at denne type bakterie er tæt forbundet med CRC.

Blandt bakteriearter forbundet med den fremtidige udvikling af præcancerøse læsioner var dem fra familien af Lachnospiraceae og slægterne Roseburia og Eubacterium.

Tarmbakterier kan spille rolle i fremtiden

Resultaterne tyder på en mulig rolle for tarmmikrobiota i udviklingen af kolorektale læsioner og kræft, ligesom de tyder på, at tarmbakterier kan forbedre aktuelt anvendte ikke-invasive fækale tests til påvisning af kolorektale polypper – og at mikrobiom-modulerende behandlinger kan spille en rolle i forebyggelsen af kolorektalkræft.

En af udfordringerne ved FIT er, at den producerer et stort antal falsk-positive resultater, hvilket fører til mange unødvendige koloskopier.

"Det er blevet beregnet, at brugen af en fækal mikrobiotaanalyse kombineret med FIT i de tidlige stadier af forudsigelse af CRC kan resultere i en høj sand-positiv rate og en lav falsk-positiv rate. På denne måde kan vi muligvis reducere antallet af falsk-positive med omkring 50 procent. Ideelt set ønsker vi ikke at opdage kræft, når den allerede er etableret og er svær at behandle. Vi ønsker at opdage det så tidligt som muligt i udviklingen,” siger studiets leder Ranko Gacesa til Medscape.

Loris Lopetuso fra Fondazione Policlinico Universitario Agostino Gemelli, Rom, som styrede sessionen på UEG-mødet, bemærkede, at dataene var spændende og vigtige.

"Vi har virkelig brug for at finde nye forudsigere for tumorigenese. Vi har allerede nogle gode forudsigelser, primært FIT, men disse er ikke nok. Disse tarmmikrobiota ser lovende ud," sagde han.

Han tilføjede, at undersøgelsen var en af de største, han havde set på området, men bemærkede, at tiden mellem en fækal prøve og udviklingen af polypper kan være meget lang, og den nye undersøgelse har kun set på omkring fem år. Mikrobiotaen kan også ændre sig fra den ene dag til den anden som reaktion på stress, kost og mange andre ting, påpegede han. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?