Privathospital vil udføre avanceret kræftkirurgi 

Aleris Hamlet i Aarhus har ansøgt Sundhedsstyrelsen om at varetage avancerede operationer for tarmkræft, men opgaven bør ikke tilfalde et privathospital, lyder det fra kritikere. 

“Det er fuldstændigt uhørt”.

Sådan lyder det fra konstitueret cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Ole Mogensen, da han får at vide, at privathospitalet Aleris Hamlet i fremtiden ønsker at varetage opgaven med de avancerede CRS-operationer (cytoreduktiv kirurgi) for tarmkræft med spredning til bughulen. 

“Jeg kender ikke til andre fortilfælde, hvor privathospitaler i Danmark er begyndt at operere avancerede cancer-operationer. Det vil i givet fald være et brud med overordnet faglig politik. Denne type operation hører til på et offentligt hospital og oftest på et universitetshospital,” uddyber Ole Mogensen. 

Som det ser ud i dag, tilbydes operationen kun på Aarhus Universitetshospital til svært syge patienter, men da det i foråret kom frem, at hospitalet ofte havde overskredet de lovfæstede maksimale ventetider på 14 dage, åbnede Sundhedsstyrelsen i sommer op for, at yderligere et sygehus kunne varetage behandlingen. Ifølge styrelsen for at sikre en mere “robust behandling” med flere kirurger, der kan foretage indgrebet. 

Sundhedsstyrelsen har siden da modtaget to ansøgninger fra henholdsvis Herlev Hospital og Aleris Hamlet i Aarhus, oplyser styrelsen. 

I løbet af de kommende måneder vil styrelsen vurdere ansøgningerne, herunder om hospitalerne lever op til de krav, der stilles til varetagelsen af behandlingen samt indhente rådgivning fra det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. 

Komplicerede patienter kræver kapacitet og kompetencer 

Aleris Hamlet i Aarhus har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver dog i en mail:

“Vi kan ikke kommentere på den konkrete ansøgning, da den stadig ikke er afgjort. Men generelt ansøger vi kun om en specialistfunktion, hvis vi har kompetencerne og kapaciteten til dette,” lyder det. 

Ole Mogensen tvivler dog på, at Aleris Hamlet i Aarhus kan varetage indgrebet, der i nogle tilfælde kan vare op mod 12 timer.

“Det er meget komplicerede patienter og langvarige operationer, der kan medføre store blodtab. Cirka 2/3 af patienterne har komplikationer efter operationen, og 20 procent har svære komplikationer. Det vil jeg ikke mene, at Aleris er gearet til at kunne tage sig af. Man skal have et vagtberedskab af kirurger og anæstesilæger, der kan agere akut, hvis patienten skal reopereres, have en blodtransfusion, eller der er tegn på blodforgiftning,” siger Ole Mogensen og tilføjer: 

“Som jeg ser privathospitalerne, så er deres opgave at varetage relativt ukomplicerede operationer, og som hovedregel tager de sig ikke selv af eventuelle komplikationer”. 

Ikke patienter nok

Den konstituerede cheflæge er i det hele taget skeptisk overfor, at behandlingen nu skal deles med et andet hospital, da han ikke mener, der er patienter nok til to hospitaler. 

“Det drejer sig om cirka 30 patienter med tarmkræft, der skal have foretaget CRS om året, og det er alt for lidt i forhold til at bevare fagligheden og ekspertisen. Det skal slet ikke ud på et privathospital, som vi ikke har tradition for at samarbejde med. Hvis det skal være på et andet hospital, skal der laves meget klare samarbejdsaftaler og holdes en national faglig konference for hver eneste patient,” siger Ole Mogensen.  

En ændring af hele det offentlige sundhedsvæsen

Per Vadgaard Andersen, der er næstformand i Dansk Kirurgisk Selskab og overlæge på Odense Universitetshospital, er enig i, at Aleris Hamlet i Aarhus ikke bør varetage opgaven med CRS-operationer netop på grund af kompleksiteten i indgrebet. 

“Det vil være en fuldstændig forandring af det danske sundhedsvæsen, hvis man flytter den slags avanceret behandling ud på privathospitaler. Så vil alle behandlinger jo kunne flyttes, og så accepterer vi en ændring af hele det offentlige sundhedsvæsen, hvor vi på sigt trækker personale ud i det private. Vi mangler jo i forvejen personale i det offentlige. Det vil blive et problem for mange patienter,” siger Per Vadgaard Andersen. 

På vegne af Dansk Kirurgisk Selskab mener han heller ikke, at behandlingen bør tilbydes to steder i landet. Han mener først, at det er forsvarligt at dele operationen op på to lokationer, når der er mellem 100 og 120 patienter om året - mod de nuværende cirka 30. 

“Hele specialeplanen baserer sig på, at øvelse gør mester, og at du bliver dygtigere desto flere tilfælde, du behandler og opererer. Der er en nedre grænse for, hvor lidt man kan behandle for at opretholde kompetencerne, og vi mener fra selskabets side, at der er så få operationer, at det ikke giver mening at dele det op to steder i Danmark,” siger Per Vadgaard Andersen og tilføjer: 

“Der er lige kommet nogle nye anbefalinger fra DCCG (Danish colorectalcancer group, red.) om, hvem der skal opereres, og det er lidt færre end tidligere. Så det understøtter, hvorfor det kun bør være et sted i landet,” siger han. 

Ikke overholdt maksimale ventetider

Faktum er dog stadig, at Aarhus Universitetshospital ikke har kunnet sikre, at operationerne blev udført til tide, hvilket ifølge lægefaglig direktør Claus Thomsen på Aarhus Universitetshospital “kan have kostet menneskeliv”. Det har han tidligere sagt til DR. 

Sagen har betydet, at afdelingen har mistet flere erfarne kirurger. Derfor har hospitalet fået hjælp fra kirurger fra Rigshospitalet to dage om ugen for at overholde de maksimale ventetider.

“Vi har helt klart ikke opfyldt vores forpligtelse i forhold til at være et landsdækkende center, og det skal vi lære af og sørge for, at det ikke gentager sig. Derfor er vi også i gang med at skaffe flere kirurger. Det tager dog tid at skaffe de rette kompetencer, og der er en oplæringsperiode,” siger Ole Mogensen. 

Sundhedsstyrelsen forventer at komme med en endelig udmelding i januar 2024, hvor man vil tage stilling til, hvem der skal varetage operationerne. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kræftens Bekæmpelse i sagen, men de har ikke ønsket at medvirke grundet travlhed med lanceringen af Kræftplan V, der skal videreudvikle og fremtidssikre kræftbehandlingen i Danmark.