Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Færre danskere deltager i tarmkræftscreening

Færre danskere deltager i tarmkræftscreening, viser seneste årsrapport fra Dansk Tarmscreeningsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).  På et år er deltagelsen blandt førstegangsinviterede faldet fire procentpoint.

I 2022 blev knap 872.000 borgere inviteret til at deltage i screeningsprogrammet for tarmkræft, og 59,8 procent af dem deltog, viser årsrapporten. I 2021 var deltagelsen på landsplan 61,1 procent. Det er især førstegangsinviterede, som ikke deltager i screeningsprogrammet. Derudover er der færre mænd end kvinder, der deltager.

I 2022 fandt det nationale tarmkræftscreeningsprogram 714 personer med tarmkræft og 5 tilfælde af kræft i endetarmsåbningen, viser årsrapporten fra Dansk Tarmscreeningsdatabase. Det er 719 tilfælde af kræft, som ikke var blevet fundet i så tidligt et stadie, hvis personerne ikke var blevet screenet, påpeger Morten Rasmussen, som er formand for Dansk Tarmscreeningsdatabase og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden. Data viser, at to ud af tre kræfttilfælde, som blev fundet på baggrund af screening, blev fundet i et tidligt stadie (UICC-stadie 1 og 2).

”Når vi finder patienterne så tidligt, har vi typisk mulighed for at fjerne kræften ved operation uden efterfølgende kemoterapi,” siger Morten Rasmussen i en nyhed på RKKPs hjemmeside.

Cirka 4.000 danskere får årligt konstateret kræft i tyk- og endetarm, og cirka 1.800 dør årligt af de to sygdomme. Det er baggrunden for, at tarmscreeningsprogrammet blev indført i 2014. Der er ingen tvivl om, at deltagelse i tarmscreeningsprogrammet gavner overlevelsen betydeligt, lyder den klare melding fra Morten Rasmussen. Det bakkes op af diverse forskningsresultater, mens en anden database, Dansk Kolorektal Cancer Database, i sin seneste årsrapport konkluderer, at ”indførelsen af det nationale screeningsprogram i 2014, og deraf en større andel tidlige stadier, bidrager til den forbedrede overlevelse fra 2014, hvor patienternes aldersjusterede dødelighedsrate næsten er halveret (46 procents reduktion for patienter med tyktarmskræft og 47 procents reduktion for patienter med endetarmskræft).” 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?