Tarmkræftscreeningen forbedres hvert år – nogle afdelinger halter dog fortsat efter
Tarmkræftscreeningen har løftet sig væsentligt de seneste fem år, viser RKKP-årsrapporterne. På landsplan finder knap 60 procent af koloskopier et forstadie til kræft efter en positiv fæces-test. Der er dog stadig centre og afdelinger, som bør forbedre deres præstation, og nu vil RKKP-styregruppen monitorere de enkelte lægers præstationer.
Opskriften har været enkel: Lad få læger stå for kikkertundersøgelserne og kontakt afdelingerne, når de ligger under niveau i årsrapporterne. Tilsammen har de to tiltag løftet dansk tarmkræftscreening og kvaliteten af danske koloskopier væsentligt siden tarmkræftscreeningsprogrammets opstart i 2014, siger Morten Rasmussen, overlæge på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K og formand for RKKP’s tarmkræftscreeningsdatabase. For som han uddyber: Ingen læger har lyst til at ”under-performe”.
Det nationale kvalitetsmål er, at 55 procent af koloskopier skal føre til adenom-fund (et forstadie til kræft), når koloskopien laves efter et positivt svar fra fæces-testen FIT (Faecal Immunochemistry Testing).
På landsplan fører 58 procent af koloskopier til, at man finder mindst ét adenom, når koloskopien er lavet efter en positiv FIT, viser den nyeste årsrapport fra marts 2024.
”Vi har i løbet af de første ti år med tarmkræftscreening opnået en meget høj kvalitet af koloskopier og fund af forstadier til tarmkræft,” siger Morten Rasmussen.
Bornholm og Odense rykker op
Det har dog ikke altid været sådan. I 2017 lå det nationale standardmål på 40 procent, og en del afdelinger var under niveau, blandt andet på Bornholm. Her satte tarmkræftsscreeningsgruppen så ind med tiltag, og det har løftet adenom-detektionsraten op i nærheden af 70 procent på Bornholm i årene 2020 til 2021.
”For fem til seks år siden, da Bornholm-afdelingen lå et godt stykke under standarden, lavede vi en målrettet indsats, hvor vi uddannede personalet i koloskopier og hjalp dem til at koncentrere opgaven på et enkelt eller to sæt hænder. Så gik de fra at ligge i bunden til pludselig at ligge helt i toppen i regionen. Noget lignende er sket i Odense, som i nogle år lå under standarden,” siger Morten Rasmussen.
Figuren beskriver kvaliteten af koloskopier i Danmark. Kvaliteten er målt på andelen af borgere, der får fjernet mindst ét adenom ved kikkertundersøgelse efter en positiv afføringsprøve i screeningsprogrammet. Kilde: Tarmscreeningsdatabasens årsrapport 2022
Den enkelte læge vurderes
Den nye årsrapport fra tarmkræftscreeningsdatabasens styregruppe omhandler data for 2022. Selvom de fleste afdelinger ligger over eller omkring standarden på 55 procent, så viser tallene også, at der stadig er afdelinger, som halter efter – og har gjort det mere eller mindre siden screeningsprogrammets opstart.
”Det er gradvist blevet bedre, men der er afdelinger, der stadig ikke præsterer tilfredsstillende,” siger Morten Rasmussen.
Det er blandt andet i hans egen region (Region Hovedstaden red.), hvor der er afdelinger og centre, som ligger under de fastsatte 55 procent. Det gælder blandt andet afdelingerne i Herlev og Hvidovre, der ligger på henholdsvis 49,2 procent og 51,8 procent.
Styregruppen har derfor startet et initiativ med indsamling af data i Region Hovedstaden, som vil muliggøre monitorering af, hvordan den enkelte endoskopør præsterer. En endoskopør kan være en læge, eller det kan være en sygeplejerske, som er trænet i at lave endoskopier.
”Et center kan i princippet have fire superdygtige endoskopører, og så én virkelig dårlig, som trækker den samlede afdeling ned. Fordi vi har anerkendt, at der er nogle centre i Region Hovedstaden, der har svært ved at leve op til standarden, har vi lavet et midlertidigt tiltag, hvor vi hver tredje måned får en tilbagerapportering om fund af adenomer,” siger Morten Rasmussen.
”Det vil dog ikke være på center-niveau, men på endoskopør-niveau. Så ser vi, hvilke endoskopører, der præsterer over eller under standarden, og så må vi jo tage en dialog med deres chefer om, hvordan de kan præstere bedre.”
Manglende fokus
Det er screeningsstyregruppens overordnede erfaring, at der på de enkelte afdelinger har været for mange sundhedsfaglige om at lave koloskopierne og for lidt fokus på kvaliteten.
”Det har været én af vores helt store øjenåbnere, at der er flere centre, der har haft et meget stort antal endoskopører, der hver især har lavet et meget lille antal screenings-endoskopier. Og det har været en del af forklaringen på den lave detektionsrate; at de simpelthen ikke har været fokuserede nok på, hvad deres opgave var,” siger Morten Rasmussen.
”I styregruppen vil vi fortsat holde fokus på fund af adenomer, så vi på den lange bane kan nedsætte tarmkræft-incidensen. Det er der nogle tal, der tyder på, at vi allerede er ved at opnå. Hyppigheden af tarmkræft i rektum og i kolon er faktisk faldende hos den her aldersgruppe, vi screener. På trods af, at der på global plan er sket en stigning i incidensen af sygdommen.”
Artiklen er først udgivet i Medicinske Tidsskrifters onkologiske og hæmatologiske magasin fra maj 2024.
