Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Regionale forskelle medfører uklarhed om gentest for æggestokkræft

I to år har anbefalingen lydt, at alle kvinder i Danmark, der diagnosticeres med æggestokkræft, skal tilbydes en gentest, som kan fortælle, om de har en arvelig variant af sygdommen.

Der findes dog ingen samlet opgørelse på landsplan over, hvor mange af kvinderne der reelt får tilbuddet, og hvor mange der benytter sig af det. Det er nemlig forskelligt fra region til region, hvordan de griber gentesten an, fortæller ledende overlæge på Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, professor Anne-Marie Gerdes.

”Der er ikke forskellig faglig tilgang til det, men de forskellige måder at gribe information om gentesten og den genetiske rådgivning an på, gør det kompliceret at lave samlede opgørelser. Det er noget, vi rigtig gerne vil lave en samlet national opgørelse over, for vi vil godt kunne sige noget om, hvor mange der benytter sig af tilbuddet, hvor ofte vi finder genfejl, patienttilfredsheden osv.,” siger Anne-Marie Gerdes.

På Aalborg Universitetshospital ligger både informationen inden gentesten og den genetiske rådgivning hos genetikerne, hvorimod den indledende del i f.eks. Region Hovedstaden ligger hos onkologerne. Grunden til, at man har valgt at gøre det på den måde i Region Nordjylland er dels, at genetikerne har kompetencerne i forvejen, og fordi onkologerne efterspurgte deres hjælp, fortæller specialeansvarlig overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Charlotte Kvist Lautrup.

Et andet argument er, at ved æggestokkræft er den arvelige komponent relativ høj, og ikke al arvelighed i forhold til æggestokkræft kan forklares ved BRCA.

”Ved dette setup sikres det, at de patienter, hvor det er relevant, tilbydes en fuld vurdering i forhold til arvelighed. Onkologernes kerneopgave er at sikre bedst mulig behandling for den aktuelle kræft, og man kan have en bekymring om at anden familiær disposition overses, hvis fokus udelukkende går på BRCA status og behandling.  Modellen gør, at vi hver især kan koncentrere os om kerneopgaven i vores specialer med det mål at sikre patienten bedst mulig behandling,” siger Charlotte Kvist Lautrup.

Hun påpeger dog, at det aktuelle setup kan være udfordrende for patienterne, da det i udgangspunktet betyder minimum et ekstra besøg på sygehuset i en tid, hvor patienternes overskud ofte er lavt grundet behandling og det pludseligt at være kræftpatient.

”Særligt blandt de ældre patienter, hvor sandsynligheden for at finde nedarvet BRCA-variant også er mindst, er det en belastning. I dag anvendes derfor telefonkonsultation, hvis det ønskes,” siger Charlotte Kvist Lautrup.

Aalborg har statistik

I takt med at viden om den genetiske baggrund for kræften i stigende grad bliver af betydning for behandlingen af flere kræftformer, hvor den arvelige komponent måske også spiller mindre rolle, vil man blive udfordret ved den nuværende model, mener Charlotte Kvist Lautrup.

”Vi har forskellige overvejelser i forhold til, hvordan det løses. Vores vision er at finde en model, hvor patienten ikke fysisk flytter sig, men hvor kompetencerne i forhold til det arvelige aspekt flytter ud til der, hvor patienten allerede er i behandling. Det kan som andre steder måske løses ved opgradering af personalet på disse afdelinger, men det kunne også være ved, at etablere en udefunktion med personale fra klinisk genetisk afdeling på de behandlende afdelinger,” siger hun.

Mens der – på trods af anbefalinger fra 2018 om gentest af alle kvinder med æggestokkræft – stadig er geografisk forskel på, hvor mange kvinder med æggestokkræft, der reelt får tilbudt en gentest, har man på Aalborg Universitetshospital siden februar 2016 regelmæssigt tilbudt alle kvinder med æggestokkræft en gentest.

Hospitalet har siden indførslen gjort tal op, og i 2018 præsenterede Charlotte Lautrup en poster på International Symposium on Hereditary Breast and Ovarian Cancer med tal opgjort i perioden februar 2016 til december 2017. I alt 141 patienter med æggestokkræft var på daværende tidspunkt gentestet på Aalborg Universitetshospital. Opgørelsen viste, at knap ni procent af kvinderne havde en arvelig genvariant, mens 19 procent havde forandringer, som var til stede i selve tumoren, det vil sige ikke en nedarvet genvariant, men en somatisk.

Opgørelsen viste desuden, at kvinder med nedarvet genvariant var i gennemsnit otte år yngre end dem med enten somatisk eller ingen BRCA-variant Derudover havde næsten halvdelen (fem ud af 12 patienter) en personlig historie med bryst- eller æggestokkræft, enten samtidig eller tidligere.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.