Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Endelig godt nyt: Overlevelsen for æggestokkræft vil rykke sig nu

Vi vil formentlig snart se et betydeligt hop i overlevelsesraten for æggestokkræft pga. introduktionen af nye behandlinger.

Det er på trods af, at Sundhedsdatastyrelsen nyeste data for kræftoverlevelsen i Danmark 2016-2018 viser, at forbedring af overlevelsesraten for æggestokkræft i perioden 2004 til 2018 ikke har rykket sig meget og halter bagefter andre kræftformer.

Eksempelvis har den et-årige overlevelsesrate for lungekræft hos kvinder i perioden 2004-2018 rykket sig fra 36 procent til 60 procent (24 procent), hvor æggestokkræft kun har rykket sig 10 procent – fra 72 til 82 procent.

Den femårige overlevelse for æggestokkræft er samtidig lav og har kun rykket sig seks procent – fra 37 til 43 procent. De fleste kvinder med æggestokkræft lever altså ikke fem år efter diagnosetidspunktet.

Der er flere forklaringer, siger professor Lone Kjeld Petersen.

”Det kommer i høj grad an på, hvordan statistikken har set ud til at starte med. Udgangspunktet for æggestokkræft har ikke været ligeså slemt som for lungekræft. Det skal man holde in mente, når man sammenligner de to. Derudover er den ringe overlevelsesrate også et udtryk for, at æggestokkræft er en alvorlig sygdom, der er svær at behandle. Det er dog et område, hvor jeg forventer, at der kommer til at ske en del de kommende år,” siger Lone Kjeld Petersen, dr. med, professor og overlæge på gynækologisk afdeling ved Odens Universitetshospital. Hun leder forskningsstøtteenheden OPEN.

Et spørgsmål om få år, inden det ændrer sig

Et af problemerne ved æggestokkræft er, at langt hovedparten af patienter får tilbagefald, og dem har der ikke været specielt gode tilbud til, fortæller Lone Kjeld Petersen. Det ændrede sig dog i 2015, hvor olaparib (Lynparza) blev godkendt mod recidiverende BRCA-muteret æggestokkræft. I 2019 anbefalede Medicinrådet olaparib som standard vedligeholdelsesbehandling mod nydiagnosticeret fremskreden, aggressiv BRCA-muteret æggestokkræft.

Både godkendelsen i 2015 og 2019 vil sandsynligvis rykke den et-årige og fem-årige overlevelsesrate de kommende år, vurderer professor Lone Kjeld Petersen.

”Vi ser stadig ikke effekterne af PARP-hæmmerne i de nye 2016-2018-tal, men det vil ændre sig. SOLO-studiet viste en overlevelse fra 5,5 måneder til cirka 20 måneder for recidiverende BRCA-muteret patienter. Det vil rykke noget, at vi kan differentiere patienter til forskellige behandlinger.”

Derudover viser resultaterne fra en international undersøgelse, hvor danske centre også deltog, at operation efter tilbagefald hos udvalgte patienter kan øge overlevelsen med op mod 18 måneder.

”Vi er ved at indføre det nu, og det kommer til at rykke meget. På den måde er der er lys forude,” siger Lone Kjeld Petersen. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?