Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Lige nu kan vi kun tilbyde kemoterapi til denne undergruppe af kvinder med livmoderkræft, og udviklingen på området har været meget sparsom. Så det er tiltrængt og godt med en ny effektiv behandling, der ser ud til at øge overlevelsen,” siger Anja Ør Knudsen.

Ny livmoderkræft-anbefaling vækker begejstring: Det er godt nyt for patienterne

Knap en tredjedel af patienter med tilbagevendende eller avanceret endometriecancer får nu mulighed for en ny og mere effektiv førstelinjebehandling. Medicinrådet har nemlig anbefalet antistoffet Jemperli (dostarlimab) sammen med carboplatin og paclitaxel, når patienten har mismatch repair defekt (dMMR/MSI-H).

Det er godt nyt for patienterne, siger Anja Ør Knudsen, ledende overlæge på Syddansk Universitetshospital.

”Lige nu kan vi kun tilbyde kemoterapi til denne undergruppe af kvinder med livmoderkræft, og udviklingen på området har været meget sparsom. Så det er tiltrængt og godt med en ny effektiv behandling, der ser ud til at øge overlevelsen,” siger Anja Ør Knudsen.

Medicinrådet vurderer, at dostarlimab i kombination med kemoterapi kan forlænge patienternes levetid sammenlignet med nuværende behandling med platinbaseret kemoterapi. Det er dog usikkert, hvor meget dostarlimab forlænger patienternes liv, skriver rådet. Patienterne i studiet er nemlig kun fulgt i relativt kort tid.

Det medgiver Anja Ør Knudsen.

”Vi har ikke så lang opfølgning endnu, men vi tror og forventer, at længere opfølgningsdata vil understøtte behandlingens effekt og give en øget overlevelse,” siger hun.

”Uhørt forskel i overlevelse”

Medicinrådets vurdering af dostarlimab og kemoterapi er baseret på det dansk-ledede internationale RUBY-studie, som er et dobbeltblindet, placebo-kontrolleret fase III-studie, der undersøger effekt og sikkerhed af dostarlimab + kemoterapi (n = 245) sammenlignet med placebo + kemoterapi (n = 249) til behandling af patienter med avanceret eller tilbagevendende endometriecancer.

I studiet var median opfølgningstid 24,8 måneder (19,2; 36,9) i dMMR/MSI-H patientpopulationen.

Resultaterne viste, at gruppen med dMMR/MSI, som fik dostarlimab, havde 61,4 procent sandsynlighed for at undgå forværring i løbet af to år, mens sandsynligheden kun var 15,7 procent i kontrolgruppen. Samtidig var overlevelsen i dostarlimab-gruppen langt bedre. Sandsynligheden for at være i live efter 2 år var ​83 procent i dostarlimab-gruppen versus 58 procent i kontrolgruppen.

Da resultaterne blev præsenteret i foråret 2023, udtalte Mansoor Mirza i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

“Det er helt uhørt – det er en kæmpe forskel i både overlevelse og tid, uden sygdommen forværres. Det betyder, at de patienter, der har fået immunterapi, har meget højere chancer for i hvert fald at leve længere. Og jeg tror, en del af de her patienter bliver raske. Det er ikke noget, man har talt om før om patienter med livmoderkræft med spredning,” sagde Mansoor Raza Mirza, overlæge på Rigshospitalets Kræftafdeling. Han har stået i spidsen for studiet.

Flere bivirkninger

Behandlingen er dog forbundet med flere bivirkninger end platinbaseret kemoterapi, og Medicinrådet skriver endda, at dostarlimab kan give livstruende og langvarige bivirkninger. Anja Ør Knudsen mener dog, at bivirkningsprofilen ikke er noget særligt for en immunterapi som dostarlimab.

”De meget alvorlige bivirkninger rammer meget få patienter, og bivirkningsprofilen er ikke anderledes end for andre immunbehandlinger. Det er bivirkninger, som er velkendte for os, og som vi er gode til at håndtere," siger Anja Ør Knudsen.

Medicinrådet anbefaler, at dostarlimab gives i maksimalt to år fra første dosis.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.