Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny livmoderkræft-anbefaling vækker begejstring: Det er godt nyt for patienterne

Knap en tredjedel af patienter med tilbagevendende eller avanceret endometriecancer får nu mulighed for en ny og mere effektiv førstelinjebehandling. Medicinrådet har nemlig anbefalet antistoffet Jemperli (dostarlimab) sammen med carboplatin og paclitaxel, når patienten har mismatch repair defekt (dMMR/MSI-H).

Det er godt nyt for patienterne, siger Anja Ør Knudsen, ledende overlæge på Syddansk Universitetshospital.

”Lige nu kan vi kun tilbyde kemoterapi til denne undergruppe af kvinder med livmoderkræft, og udviklingen på området har været meget sparsom. Så det er tiltrængt og godt med en ny effektiv behandling, der ser ud til at øge overlevelsen,” siger Anja Ør Knudsen.

Medicinrådet vurderer, at dostarlimab i kombination med kemoterapi kan forlænge patienternes levetid sammenlignet med nuværende behandling med platinbaseret kemoterapi. Det er dog usikkert, hvor meget dostarlimab forlænger patienternes liv, skriver rådet. Patienterne i studiet er nemlig kun fulgt i relativt kort tid.

Det medgiver Anja Ør Knudsen.

”Vi har ikke så lang opfølgning endnu, men vi tror og forventer, at længere opfølgningsdata vil understøtte behandlingens effekt og give en øget overlevelse,” siger hun.

”Uhørt forskel i overlevelse”

Medicinrådets vurdering af dostarlimab og kemoterapi er baseret på det dansk-ledede internationale RUBY-studie, som er et dobbeltblindet, placebo-kontrolleret fase III-studie, der undersøger effekt og sikkerhed af dostarlimab + kemoterapi (n = 245) sammenlignet med placebo + kemoterapi (n = 249) til behandling af patienter med avanceret eller tilbagevendende endometriecancer.

I studiet var median opfølgningstid 24,8 måneder (19,2; 36,9) i dMMR/MSI-H patientpopulationen.

Resultaterne viste, at gruppen med dMMR/MSI, som fik dostarlimab, havde 61,4 procent sandsynlighed for at undgå forværring i løbet af to år, mens sandsynligheden kun var 15,7 procent i kontrolgruppen. Samtidig var overlevelsen i dostarlimab-gruppen langt bedre. Sandsynligheden for at være i live efter 2 år var ​83 procent i dostarlimab-gruppen versus 58 procent i kontrolgruppen.

Da resultaterne blev præsenteret i foråret 2023, udtalte Mansoor Mirza i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

“Det er helt uhørt – det er en kæmpe forskel i både overlevelse og tid, uden sygdommen forværres. Det betyder, at de patienter, der har fået immunterapi, har meget højere chancer for i hvert fald at leve længere. Og jeg tror, en del af de her patienter bliver raske. Det er ikke noget, man har talt om før om patienter med livmoderkræft med spredning,” sagde Mansoor Raza Mirza, overlæge på Rigshospitalets Kræftafdeling. Han har stået i spidsen for studiet.

Flere bivirkninger

Behandlingen er dog forbundet med flere bivirkninger end platinbaseret kemoterapi, og Medicinrådet skriver endda, at dostarlimab kan give livstruende og langvarige bivirkninger. Anja Ør Knudsen mener dog, at bivirkningsprofilen ikke er noget særligt for en immunterapi som dostarlimab.

”De meget alvorlige bivirkninger rammer meget få patienter, og bivirkningsprofilen er ikke anderledes end for andre immunbehandlinger. Det er bivirkninger, som er velkendte for os, og som vi er gode til at håndtere," siger Anja Ør Knudsen.

Medicinrådet anbefaler, at dostarlimab gives i maksimalt to år fra første dosis.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?